Close
Log Ind Opret Bruger

Ingen foster?

  • 14 oktober 2021, 17:47

    Jeg var i dag ved scanning da min læge mente jeg kunne være længere henne.

    jeg regner selv frem til at være 5+4 eller 5+5.

    Scanningen viste kun en blommesæk? Hvert fald sagde han enten det var gået til grunde eller at jeg var meget kortere henne.

    jeg skal have taget en blodprøve igen mandag, min blodprøve fra i dag viste 21000 IU/L men det ved jeg ikke om er godt eller skidt. Nogle solstråle historier? Eller bare generelt noget erfaring ? Er helt knust..

    14. oktober 2021 kl. 18:02

    15. oktober 2021 kl. 08:25

    Det er svært at sige. Altså dit HCG ser fint højt ud. I uge 6 (5+) bør det ligge mellem 600-10.000. Det fordobles over ca. 48 timer. Men omvendt burde der kunne ses et foster på nuværende tidspunkt. Du kan være en late starter – jeg oplevede med min datter, som i dag er 6 mdr., at blive sat 8 dage tilbage ved første scanning 7+2. Hendes hjerte var formentligt begyndt at slå ganske få timer inden, selvom jeg regnede med at være vel inde i den “sikre” periode for at se hjerteblink, hvis der var et 🙂
    Desværre har jeg også oplevet at være gravid med et vindæg, dvs. tom blommesæk. Der voksede mit HCG også over 4-5 dage, selvom graviditeten ikke udviklede sig mere.
    Jeg går ud fra at du har fået en ny tid til blodprøvetagning/scanning?

    Held og lykke og stort kram <3

    15. oktober 2021 kl. 10:45

    Det er en pisse hård besked at få. Jeg har desværre lige været igennem det samme, men med et dårligt outcome..

    Dog hvis du kun er 5+5 ca, så burde der ikke 100% være et foster. Da jeg var 6+1 med min datter, der var hun lille bitte og uden hjerteblink. Men det kom 6+5.

    Dit HCG er også højere end mit var. Det var 14.000 da jeg var 7+3 og 16.000 7+6. Så det steg for langsomt, og da jeg var 8+1 var der kun et foster svarende til 6+1 og med for langsomt hjerteblink.
    Du kan desværre ikke gøre andet end at vente og se til næste blodprøve og scanning.. Den ventetid er vanvittig og simpelthen så pisse hård 🙁

    15. oktober 2021 kl. 15:51

    Jeg blev scannet 5+2 (lægen mente 5+5, men jeg ved hvornår jeg havde ægløsning) pga frygt for en graviditet uden for livmoderen. Der var kun en fostersæk og blommesæk, Intet foster, på trods af et ret højt HCG på 16500. Lægen var overhovedet ikke bekymret og sagde at alt så fint ud

    Jeg er nu i uge 14.

    Jeg kan selvfølgelig ikke sige om det samme gør sig gældende for dig, men hos mig er det, indtil videre, gået godt.

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.