Close
Log Ind Opret Bruger

Hvordan lever I?

  • 15 august 2024, 23:14

    Kære min-mave!

    Jeg er en 35-årig frustreret mand der simpelthen søger svar og muligvis noget hjælp.

    Min kæreste og jeg er på ingen måde enige omkring vores livssituation.

    Jeg er 35 og min kæreste er 32. Sammen har vi 2 dejlige børn på 9 og 6.

    Jeg har altid været af den overbevisning at planlægning i nogen grad er nødvendigt for at få hverdagen til, at fungere. Min kæreste derimod er fuldstændig modsat og mener, at man bliver fastlåst og at man så ikke kan lave noget spontant.

    Jeg mener godt, at man kan lave noget spontant samtidig med at man de fleste dage har bare én eller anden form for rutine og/eller planlægning.

    Jeg har levet med det i 12 år nu og de sidste par år har der virkelig frustreret mig, at vi ikke har styr på NOGET som helst!

    Eksempelvis ønsker vi begge to et hus. Her mener jeg, at vi bør lægge en plan for hvordan det kan lade sig gøre og hvad tidshorisonten eventuelt kunne være. Finde ud af hvad et eventuelt budget er, hvad vi skal bruge i udbetaling og hvad vi helst skal lægge til side hver måned.

    Min kærestes svar til det er, at sådan er der sga da ingen der gør! Der er sgu da ingen der planlægger 2, 3 eller 5 år ud i fremtiden og at jeg er mærkelig for, at ville det.

    Jeg spørger hende så ad hvordan i alverden hun tror, at de som vi kender har købt et hus, hvortil hun svarer at de jo har sparet op og så bare lige besluttet sig for, at købe et hus ellers har de bare været nede i banken og låne pengene.

    Derudover er der SÅ mange småting som gør hele vores hverdag kaotisk og efter min mening, så skyldes det at hun simpelthen nægter at planlægge.

    Af eksempler kan nævnes: hun vil gerne have at vi laver en madplan og handler ind til en uge ad gangen. Men hun vil absolut ikke være den der planlægger det eller være med til det. De gange vi har aftalt at vi skulle gøre det. Aå har det været sjovere, at gå en tur med veninderne eller tage i biografen.

    Når jeg konfrontere hende med det, så siger hun bare at hun jo skal have lov til at hygge sig og ikke gider stresse.

    Hun har også et arbejde hvor hendes arbejdstider er ret svingende. Jeg spørger hende så, om ikke hun vil skrive sine vagter ind i en kalender så jeg kan følge med.

    Jeg er selvstændig og har brug for at vide hvem der henter børnene.

    Men ikke engang dét kan jeg få hende til. Så skal jeg selv gøre det.

    Når det kommer til penge og budget. Så nægter hun bogstaveligt at deltage i planlægningen. Hun nægter endda at kigge på vores konto.

    Hun VED godt at hun har et markant overforbrug. Men hvis jeg forsøger at forklare hende hvordan vores økonomi ser ud for en gældende måned, så vil hun ikke høre det. For det gør hende deprimeret og det gider hun ikke. Derefter kan hun finde på at gå ned og købe er par øreringe til 600 kroner.

    Jeg kan lægge et budget og ordne hele vores budgetkonto, så alt køre automatisk – men pludselig er der lavet en overførsel fra den konto der gør at det hele ryger i vasken.

    Hun er også træt af at hjemmet ofte roder eller at der ikke bliver støvsuget. Her fortæller jeg hende, at vi jo bare kan lave en fast aftale omkring støvsugning hver mandag, onsdag og fredag f.eks – for ligesom at lette vores hverdag.

    Et eller andet der giver struktur! Men det er som om, at hun går i baglås.

    Jeg bliver VIRKELIG i tvivl om, om det ér mig den er galt med?!?

    Hvordan fungerer jeres husholdning?

    Jeg er personligt ved at kaste op over, at skulle handle ind hver dag, at miste den tid med børnene, tænke over aftensmad hver dag, tænke over hvordan det hele skal hænge sammen dagen efter.

    Altså der er jo ingen tid til intimitet eller dates (passe og pleje forholdet) ikke at hun gider det heller – men alligevel.

    Hvordan fungerer det hos jer og er det unormalt at ønske én eller anden form for struktur.

    Mere vigtigt: planlægger i jeres fremtid på den ene eller anden måde? Jeg føler at jeg er blevet dpe gammel til, at leve påden her kaotiske måde.

    Tak :

    16. august 2024 kl. 06:07

    @frustreret2 

    Øj det lyder godt nok op af bakke 🙈 her er vi nogenlunde struktureret.

    Vi ved begge to, hvem der har arbejdstider hvornår. Vi laver madplan for hver uge og handler ind efter det om søndagen.

    Vi har lagt en plan for, hvor mange penge som skal lægges på opsparing hver måned, for at vi kan købe hus om nogle år.

    Jeg ville slet ikke kunne fungere i det, hvis det ikke var nogenlunde struktureret 🙈

    16. august 2024 kl. 07:01

    Vi er herhjemme meget strukturerede mennesker 😊 Jeg har skiftene vagter, så mine vagter skrives ind i en fælles kalender på telefonen. Vi har en tavle til madplan og indkøb, så vi ved hvad der mangler.
    Vi har ikke nogle faste rutiner ift rengøring, men da jeg er ansat på 32 timer og flere gange har fri i hverdagene, hvor min søn er i dagpleje, er aftalen at jeg skal klare lidt af de huslige pligter, mens jeg er alene hjemme.

    jeg ville ikke kunne leve i en hverdag uden struktur!
    ift hus, så lagde vi det til side hver måned som vi kunne og var oppe i banken første gang 1,5 år inden vi købte hus, så vi vidste hvad vi skulle spare op og hvad vi ca kunne forvente at vi kunne købe hus for!

    vi lever meget med struktur og rutiner, de dage vi ikke skal noget. Da jeg mener det er sundt for vores børn/barn med faste rutiner! Som selvfølgelig ikke er det samme når vi skal noget en aften

     

    ift budget, så syntes jeg det er okei hvis man ikke har samme interesse for dette. Men man skal altid følge med i hvordan det ser ud på kontoen osv.

    Min mand har hovedansvaret ift økonomi, da han arbejder i den branche, men jeg sætter mig ind i vores økonomi og holder øje med vores kontoer

    16. august 2024 kl. 11:49

    Har du overvejet om din kæreste kunne have adhd eller andre psykiske udfordringer?

    17. august 2024 kl. 17:37

    det du beskriver er ikke er velfungerende sundt menneske. Hun er impulsstyret ud over det normale pg mangler en form for konsekvensberegning. Hun har brug for professionel hjælp for det går ud over jeres børn. Hun opfører sig som en teenager og burde have lært af sine fejl efterhånden, som man jo normalt gør. Jeg forstår godt du ikke orker at leve med det. For det er stressende ikke at kunne regne med sin partner og det gælder i alle henseender. Jeres børn lærer at det er det normale og det er ikke sjovt for dem at lære ikke at have styr på økonomien pg altid være bagud med alt det praktiske. Så for dine børns skyld håber jeg at hun vil have hjælp til at forstå at struktur ikke er dødens pølse. Det betyder bare at man tænker lidt længere end bare mu og her. Så en bytur måske bliver til en gåtur en gang i mellem så der bliver råd til mad og til villa på sigt. Jeg kommer selv fra en flyvsk baggrund og troede aldrig jeg ville værdsætte struktur. Jeg er dog stadig meget spontan. Men det er så med at besøge folk eller andre ting der ikke (altid) koster penge. Jeg har struktur i forhold til børnene så de får mad, kommer i seng, bliver aktiveret og set. Der er plads til begge dele 🙂

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.