Hvordan lever I?

Kære min-mave!

Jeg er en 35-årig frustreret mand der simpelthen søger svar og muligvis noget hjælp.

Min kæreste og jeg er på ingen måde enige omkring vores livssituation.

Jeg er 35 og min kæreste er 32. Sammen har vi 2 dejlige børn på 9 og 6.

Jeg har altid været af den overbevisning at planlægning i nogen grad er nødvendigt for at få hverdagen til, at fungere. Min kæreste derimod er fuldstændig modsat og mener, at man bliver fastlåst og at man så ikke kan lave noget spontant.

Jeg mener godt, at man kan lave noget spontant samtidig med at man de fleste dage har bare én eller anden form for rutine og/eller planlægning.

Jeg har levet med det i 12 år nu og de sidste par år har der virkelig frustreret mig, at vi ikke har styr på NOGET som helst!

Eksempelvis ønsker vi begge to et hus. Her mener jeg, at vi bør lægge en plan for hvordan det kan lade sig gøre og hvad tidshorisonten eventuelt kunne være. Finde ud af hvad et eventuelt budget er, hvad vi skal bruge i udbetaling og hvad vi helst skal lægge til side hver måned.

Min kærestes svar til det er, at sådan er der sga da ingen der gør! Der er sgu da ingen der planlægger 2, 3 eller 5 år ud i fremtiden og at jeg er mærkelig for, at ville det.

Jeg spørger hende så ad hvordan i alverden hun tror, at de som vi kender har købt et hus, hvortil hun svarer at de jo har sparet op og så bare lige besluttet sig for, at købe et hus ellers har de bare været nede i banken og låne pengene.

Derudover er der SÅ mange småting som gør hele vores hverdag kaotisk og efter min mening, så skyldes det at hun simpelthen nægter at planlægge.

Af eksempler kan nævnes: hun vil gerne have at vi laver en madplan og handler ind til en uge ad gangen. Men hun vil absolut ikke være den der planlægger det eller være med til det. De gange vi har aftalt at vi skulle gøre det. Aå har det været sjovere, at gå en tur med veninderne eller tage i biografen.

Når jeg konfrontere hende med det, så siger hun bare at hun jo skal have lov til at hygge sig og ikke gider stresse.

Hun har også et arbejde hvor hendes arbejdstider er ret svingende. Jeg spørger hende så, om ikke hun vil skrive sine vagter ind i en kalender så jeg kan følge med.

Jeg er selvstændig og har brug for at vide hvem der henter børnene.

Men ikke engang dét kan jeg få hende til. Så skal jeg selv gøre det.

Når det kommer til penge og budget. Så nægter hun bogstaveligt at deltage i planlægningen. Hun nægter endda at kigge på vores konto.

Hun VED godt at hun har et markant overforbrug. Men hvis jeg forsøger at forklare hende hvordan vores økonomi ser ud for en gældende måned, så vil hun ikke høre det. For det gør hende deprimeret og det gider hun ikke. Derefter kan hun finde på at gå ned og købe er par øreringe til 600 kroner.

Jeg kan lægge et budget og ordne hele vores budgetkonto, så alt køre automatisk – men pludselig er der lavet en overførsel fra den konto der gør at det hele ryger i vasken.

Hun er også træt af at hjemmet ofte roder eller at der ikke bliver støvsuget. Her fortæller jeg hende, at vi jo bare kan lave en fast aftale omkring støvsugning hver mandag, onsdag og fredag f.eks – for ligesom at lette vores hverdag.

Et eller andet der giver struktur! Men det er som om, at hun går i baglås.

Jeg bliver VIRKELIG i tvivl om, om det ér mig den er galt med?!?

Hvordan fungerer jeres husholdning?

Jeg er personligt ved at kaste op over, at skulle handle ind hver dag, at miste den tid med børnene, tænke over aftensmad hver dag, tænke over hvordan det hele skal hænge sammen dagen efter.

Altså der er jo ingen tid til intimitet eller dates (passe og pleje forholdet) ikke at hun gider det heller – men alligevel.

Hvordan fungerer det hos jer og er det unormalt at ønske én eller anden form for struktur.

Mere vigtigt: planlægger i jeres fremtid på den ene eller anden måde? Jeg føler at jeg er blevet dpe gammel til, at leve påden her kaotiske måde.

Tak :