Close
Log Ind Opret Bruger

Hvem bestemmer hos Farmor?

  • Avatar
    pry
    22 oktober 2021, 00:12

    Kære medmødre,

    Er i dilemma og søger input – både enige og uenige – inden besøg hos Farmor på lørdag.

    Spørgsmålet er i bund og grund, hvem der bestemmer hvad. Vores børn er nu 1 1/2 og 4 1/2 år.

    Eksempler: Farmor har skruet virkelig meget op for sin perfume pga. hedeture ved overgangsalder. Jeg bliver bekymret, når hun længe sidder tæt med børnene og krammer dem, og hygger med dem på skødet – eller bærer rundt på den lille – mens børnenes ansigter hviler på hendes hals. Er bekymret for det sundhedsmæssige i det. Og den mindste er pt i behandling for børnesår med infektion (dog næsten væk). Jeg er selv multiallergiker, og måske børnene derfor lettere udvikler allergier. Min mand/børnenes far afviser blankt at jeg kan tillade mig at blande mig i farmors mængde af perfume.

    Farmor har også et par hunde som ikke lystrer. Tidligere gadehunde fra Jugoslavien. En af hendes hunde bed en anden hund for et par år siden og måtte aflives.   Hun siger, at de to hunde hun har nu er anden race og ikke gør børn noget. Vores børn skal møde hundene for første gang, og jeg er meget bekymret (og så faktisk helst de ikke var der). Min mand har afvist at vi kan stille nogen krav til, hvordan børnene skal møde hundene, dvs. om de først skal være i snor eller vente i et andet rum, når vi ankommer etc.

    Det hele er kørt op i en spids, og min man er helt urokkelig og vil skilles, hvis jeg ikke går med til besøg hos farmor uden at stille krav til perfume, hunde eller andet. Samtidig skal jeg også sige ja til, at børnene begynder at overnatte hos farmor uden os. Hvad ville I gøre? Ps Det vil ikke hjælpe at tale direkte med farmor.

    Kh. “Pry”

    22. oktober 2021 kl. 02:23

    Jeg kan vist nå at komme på banen inden de første “gå fra din mand” svar kommer 😅😂

    Det med at true med et sådant udfald er virkelig umodent og det burde han selvfølgelig ikke. Jeg kan høre mig selv i dit indlæg, stresset, bekymret og kørt helt op. Det er heller ikke det bedste sted at være i en diskussion.

    Jeg synes ikke at du kan stille krav om ingen hunde eller parfume hos farmor. Se hvordan det går og kontroller situationen i situationen med de hunde. Hvis dine børn er bange så italesæt det i situationen. Afskærm dem, sig at det skal gå lidt langsommere så de ikke ender med at blive bange. Men pas på det ikke er din egen frygt som taler på deres vegne.

    I forhold til parfumen, så ville jeg også synes det er skide træls. Men accepter det, den tid de er der. Er det virkelig værd at diskutere? Jeg tror ikke de udvikler parfumeallergi fra nogle besøg hos farmor.

     

    Avatar
    pry
    22. oktober 2021 kl. 07:19

    Mange tak for dit svar, bibs88! 😊 Det hjælper rigtig meget at få forståelse og nyt perspektiv. Føler mig allerede lidt mere afslappet omkring det.

    22. oktober 2021 kl. 08:00

    Jeg tror ikke børnene udvikler parfumeallergi af at kramme farmor med jævne mellemrum. Når mange jo har udviklet allergi er det også fordi vores generation virkelig blev udsat for den helt store daglige påvirkning. Vores mødre røg, mens de var gravide, tøjet blev vasket i biotex vaskemiddel, slikket var fyldt til bristepunktet med diverse farvestoffer og shampoo fyldt med parabener osv. Det var andre tider.

    Det sjove er, at ingen påvirkning faktisk er rigtigt skidt også. Finnerne blev jo hygiejne-fanatiske op gennem 80-90-00 og er jo væsentligt mere allergiske end resten af den europæiske befolkning. Man har også lavet et lokalt studie i Danmark, der viste at børnene i byerne havde væsentligt dårligere immunforsvar, end børn på landet. De blev simpelthen udsat for for lidt.

    Man skal finde den helt store pyt knap frem omkring familie… Lad alle bedsteforældre, mostre, onkler og tanter osv. storelske dine børn med alt hvad de er.

    Avatar
    pry
    22. oktober 2021 kl. 10:53

    Hej majbaby87,

    Mange tak for dit syn på sagen – det hjælper!

    22. oktober 2021 kl. 13:39

    Jeg kan ikke dy mig for at korrigere den fejlopfattelse som du helt klassisk falder i her, på linje med mange andre: Én ting er at eksponering for bakterier (fx ved landdyr)måske kan øve indflydelse på immunforsvaret – og at der derfor kan være tale om at undereksponering ikke er en fordel (og i øvrigt kan mange andre variable formentlig forklare forskellen i by- og landbørns sundhedstilstand). Helt anderledes forholder det sig dog med giftstoffer og allergier – hvor det er eksponering som forårsager allergiske reaktioner (og er disse først opstået risikerer de at blive permanente). Det forholder sig ganske enkelt ikke således, at “lidt røg” eller “lidt parfume” skulle opbygge et form for “forsvar” overfor det. Disse tinger ene og alene skidt set ud fra et sundhedsperspektiv og bør altid elimineres så meget som overhovedet muligt. Punktum.

    Når det så er sagt – henvendt til TS – mængden af parfume på farmor hverken kan eller skal du blande dig i, og det skulle godt nok være voldsomt for at kunne skade dit barn. Men din kommunikation med din mand omkring det lyder dybt bekymrende og nærmest dysfunktionel, når han ryger ud i trusler om skilsmisse. Mit bud er at I har andre udfordringer end svigermor?

    Hvis jeg oprigtigt var utryg ved hunde eller at lade svigermor passe et spædbarn (hvis behov er det i øvrigt?), så kunne hverken 10 vilde heste eller min mands infantile trusler om skilsmisse i øvrigt få mig overtalt …

    22. oktober 2021 kl. 17:03

    Du har ret. Jeg er selv røg-fanatisk og låste mig inde på mit værelse, når der blev røget i mit barndomshjem, så jeg kan godt forstå, at man ikke bryder sig om røg/parfume/for meget sukker eller hvad det nu er. Men jeg tror virkelig ikke på, at nogen form for fanatisme kan håndhæves på en god måde overfor familie. Det er jo den klassiske opskrift på problemer med svigermor eller ægtefælle.

    Min datters bonus-bedstefar ryger… Og han er hendes favorit bedsteforælder. Det ville han ikke være, hvis jeg håndhævede strenge regler om, at han ikke måtte ryge i hendes nærhed, for så ville det jo være umuligt at have hende med på weekendtur eller lignende. Og hun dør ikke af, at han lugter lidt af røg… Selvom min hjerne er helt overbevist om, at jeg gør 😅

     

     

    Avatar
    pry
    22. oktober 2021 kl. 18:15

    Mange tak for input, som har gjort at jeg ikke vil gøre mere ved parfume spørgsmålet! Dog vil jeg i mit stille sind nok gå og håbe, at den ekstra mængde hun bruger pt, snart kommer ned på et “normalt” niveau igen helt af sig selv 😉😇

    Avatar
    pry
    22. oktober 2021 kl. 18:55

    Mange tak for din mening, stortogsmaat – og du har helt ret i at vi også diskuterer andet, økonomi. Der kommer måske en seperat tråd om det på et tidspunkt…Kommunikationen mellem min mand og mig er desværre helt gal.

    Jeg er stadig ikke helt tryg ved hundene (og er generelt bekymret for Farmors dømmekraft når det gælder sikkerhed eksempelvis ville hun køre med spædbarn i en junior autostol).

    Min mand siger, at uanset hvad jeg synes om det, tager han børnene med ud til Farmor og hundene i morgen. Jeg er velkommen til at tage med eller blive hjemme.

    23. oktober 2021 kl. 12:46

    Jeg er nysgerrig på, hvordan du så tackler disse trusler fra din mand, både om skilsmisse og om at tage dine børn mod din vilje?

    Det jeg skriver her, lyder bombastisk, men jeg mener det ganske oprigtigt: I er ude i noget, som tangerer til psykisk vold, når din man mod din vilje adskiller dig fra jeres 6 måneder gamle baby og samtidig truer med at forlade dig. Det er ikke kun skadeligt for dig, at leve i et sådant forhold. Det vil også på sigt få konsekvenser for dine børn.

    Avatar
    pry
    23. oktober 2021 kl. 18:08

    Tak for din bekymring, stortogsmaat. Jeg siger selvfølgelig fra overfor “truslerne”. Og nej det er på ingen måde acceptabelt, og det skal ændres (også selvom vores yngste er 19 mdr nu og ikke spædbarn). Mit første skridt var at få lidt mere perspektiv på situationen via denne tråd, og være opmærkning på, at jeg ikke stiller urimelige krav.

    Bemærk at vores yngste er 19 mdr nu (ikke spædbarn)

    23. oktober 2021 kl. 19:05

    Som en anden nævner, er der altså forskel på at opbygge en vis immunitet ved udsættelse for mange forskellige bakterier og vira, hvorfor det kan være skadeligt for vores sundhed at blive alt for hygiejniske. Men det er ikke det samme med parfume. Hver gang man udsættes for parfumer, øger man risikoen for parfumeallergi. Men jeg synes det er at gå over grænsen at bestemme over andres forbrug af parfume. Og jeg læser det som at farmor er sød og kærlig ved sine børnebørn (krammer dem ofte og bærer på dem) Jeg ville se igennem fingre med parfumen for at mine børn kunne knytte sig tæt til farmor.

    Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan jeres forhold er ellers, men jeg kunne godt læse det som om din mand er træt af at alt skal være på dine præmisser (undskyld hvis jeg tolker for meget) Måske har du før kritiseret farmor og stillet spørgsmål til hendes evner. Hun har jo trods alt opdraget din mand, så helt skidt er det nok ikke med hendes dømmekraft. Måske er han træt af at hans egen mor bliver tilsidesat, måske til fordel for mormor? Hvorfor skulle farmor ikke have lov til at få dem på overnatning? Igen, undskyld hvis jeg tolker for meget.

    Jeg ville egentlig også have det stramt med de hunde, men jeg er selv bange for hunde. Måske I kan lave et kompromis med at de er i et andet rum når I kommer og langsomt bliver introducetet til børnene. Ved du noget om, om hundene har været sammen med små børn før? Jeg tænker at det også kan være en stor mundfuld for hundene at møde meget små børn som sikkert larmer og kan være lettere utilregnelige? Hvordan vil hundene reagere på det?

     

    23. oktober 2021 kl. 19:12

    Ps mine forældre kunne med garanti også finde på at sætte mine børn i en ikke-alderssvarende autostol. Men altså, da vi var små var der jo ikke noget der hed autostole. Så jeg bærer over med dem og hjælper dem til at få placeret børnene korrekt i autostolen og har selv købt nogle ordentlige de kan bruge når de skal køre med børnene

    23. oktober 2021 kl. 20:28

    Ej, er jeg virkelig den eneste som godt synes, at man kan bede sine forældre og svigerforældre om at skrue ned for mængden af parfume? 🙈 Jeg synes, at det er vildt træls, at mit barn og tøjet skal lugte af parfume, når vi har været sammen med mormor og farmor. Så vi har bedt dem om at ikke bruge parfume, når de kommer på besøg her, og så bruge mindre, når vi kommer hos dem. Det har virkelig ikke været noget problem.

    Avatar
    pry
    24. oktober 2021 kl. 01:37

    Tak for dine råd, lillehjerte. Du har ret i mange af dine antagelser. Jeg bliver opfattet af min mand/svigerfamilie som kontrollerende, og jeg føler selv ikke jeg bliver hørt i spørgsmål der i min optik vedrører børnenes sikkerhed og sundhed.

    Selv det kompromis du foreslår opfattes som urimelige krav af min mand. Jeg skal stole på at farmor har kontrol over situationen og hundene. Men jeg er jo bange for at hundene kommer til at gøre børnene noget. Hundene har før mødt andre børn uden problemer, men det havde den hund, der måtte aflives, også. Og hvad hvis børnene overnatter hos hende og hun lader dem være alene med hundene, når hun fx går på toilet.

    Lidt flere eksempler, så det ikke også kun handler om perfume og autostole, som jeg indser, jeg må se igennem fingre med for husfredens skyld:

    – farmor lavede mad og serverede smagsprøver med en stor kokkekniv direkte foran børnene og hun svarede, at hun har styr på det, da jeg sagde at “nu skal vi holde lidt mere afstand med den store kniv”

    – farmor passede barn og vendte ryggen til, imens hun talte i mobil, hvor barnet løb ud af åben hoveddør

    – farmor bad mig helt seriøst om at få vores dengang 3 mdr baby med på charterferie til Tyrkiet uden os

    – farmor har kronisk hukommelsesbesvær efter en lang sygemelding med stress. Vi må fx ikke længere kalde hende Farmor, da hun ikke kan huske det er hende.

    Nu fik jeg alle mine eksempler frem. Er jeg virkelig ubegrundet bekymret for besøg hos  farmor?

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.