Close
Log Ind Opret Bruger

Hvad skal jeg gøre?

Tagget: 

  • 15 juli 2021, 12:44

    Hej alle,

    Jeg har meget på hjerte og har brug for nogle erfaringer og råd fra andre til, at foretage nogle svær valg i mit liv. Jeg håber I vil læse om dette med interesse og komme med jeres take.

    Jeg mødte for 2 ½ år siden min kæreste, og blev smask forelsket – hun var alt det jeg havde ledt efter og vi connectede fuldstændig. Vi var begge i start 30’erne, havde god økonomi og styr på os selv og vores drømme. Det endte dog bare med, at det hele gik lidt for stærkt 🙁 Da vi havde kendt hinanden efter 4-5 måneder var min kæreste gravid og lidt henne. Jeg var selvfølgelig glad, og vi var hurtigt enige om at vi skulle beholde det. Vi var jo stadig i ren forelskelse, så vi red jo bare på en lyserød sky.

    Da vi når et halvt år henne i vores forhold og hun er lidt længere henne, havde vi før graviditeten planlagt en stor rejse for ligesom virkelig at komme tæt på hinanden, og da vi begge er store rejseelskere, skulle dette virkelig være vores livs rejse. Det endte desværre bare ikke sån’.. Nogle dage før vi skal afsted får min kæreste blødninger i 2 omgange, hvor det begge gange heldigvis viser sig at vi ikke har mistet barnet, men vores store drømmerejse bliver aflyst og da min kæreste er meget impulsiv og vi som sagt red lidt på en lyserød sky, kom hun på den idé om at vi skulle jo have noget at lave i sommerferien, så hvorfor ik’ få en stor hund vi kunne passe og gøre renlig i de uger. Min kæreste var meget ked af det, og jeg var lidt rundt på gulvet og jeg fik i sidste ende sagt ja til noget jeg overhovedet ikke vidste noget om. Jeg har aldrig haft kæledyr e.l. – og har intet forhold til dyr.

    Vi får denne store og meget aktive i en lillebitte lejlighed, mens min kæreste i resten af hendes graviditet går igennem en meget besværlig en af slagsen. Hver dag kan jeg bare mærke det ikke er noget for mig med denne hund, og jeg har svært ved at være i det – men det er hendes helt store drøm, så jeg bliver i det. Og det er faktisk så slemt, at jeg føler mig fuldstændig tilsidesat efter vi får hunden – vores forhold ændrer sig fra det ene til det andet på et splitsekund.

    Da vores barn så kommer til verden, og som tidligt født, ramler det hele for mig. I 10 dage får jeg ingen søvn, da vi skal stå for det hele selv med sonde, forsøge amning, pleje m.m. og ikke ryger på en afdeling hvor de tager sig af dette.

    Jeg ender med at få en kæmpe fødselsdepression, og alt det der er sket så hurtigt inden jeg har haft tid til at blinke rammer mig også som en mur. Jeg er fuldstændig ude af mig selv, og samtidig med vi skal tage os af vores lille dreng har vi en hund der kravler på væggene – og der slukker det hele bare for mig. Min kæreste er et kæmpe hunde menneske og jeg har så svært ved at være i det – jeg får hende til sidst overtalt til at få hunden væk og passet, men der når at komme så mange ar i vores forhold, som ender med at forfølge os til den dag i dag. Jeg måtte også væk fra det hele i et par dage, og det hele er meget traumatisk at tænke på stadig.

    Vi har været ude på en god side i et halvt år (drengen er nu 1 ½ år) efter jeg havde det virkelig svært med at blive far og den depression jeg endte med at få, og jeg har siden da tænkt at det ikke ville være en god idé at få et barn mere, da vi har klaret det rigtig dårligt sammen ift. samarbejde m.m. – vi er begge meget temperamentsfulde og vil gerne have det på vores måde. Og så er denne hund et konstant problem mellem os – vi skændes omkring den hele tiden, og for mig er den et kæmpe uroligt element. Jeg er tit mavesur, irriteret og er ikke glad derhjemme pga. de situationer vi hele tiden skal ud i med hunden, samtidigt med vi skal bruge vores fokus på en lille skøn og meget aktiv dreng 🙂

    Jeg er tilfreds med den ene, og jeg er bange for alt vil dukke op igen hvis vi får én mere. Men min kæreste er klar til at gå fra mig og droppe det hele, hvis jeg ikke vil have et barn mere.

    Hvad skal jeg gøre?

    15. juli 2021 kl. 15:22

    Jeg ville nok starte med noget par terapi for at hjælpe jer med kommunikationen.
    Tror måske problemet kan ligge i at hun ikke ved hvad en depression er eller hvor slemt det kan føles, og at hun måske tænker at du bare ikke kan lide hunden eller “bare” er tilfreds med et barn, hvor du i virkeligheden er bange for at knække helt hvis stressen fra hunden og 2 børn bliver for meget.
    du må forklare hende forskellen og forklare hende hvad en fødsels depression egenlig føles som og prøve at få hende til at forstå at det er vigtigt at passer på dig og dit helbred.

    Jeg har selv været igennem en depression og ved at mange mennesker ikke forstår hvad det handler om, mange har bare den instilling at man bare kan tage sig sammen 😒 i denne situation ville jeg nok stå fast ved din beslutning og hvis hun træffer det valg at i så ikke længere skal være sammen vil det da være forfærdeligt, men heller det end at ende i en depression mere. Pas på dig selv, særligt hvis andre ikke gør det. ❤️

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.