Close
Log Ind Opret Bruger

Hvor hurtigt?

  • 27 marts 2006, 15:34

    Hej!

    Jeg fødte min dødfødte søn for 2½ mdr siden.

    Har haft ægløsning og mens to gange nu… Vil så gerne vide hurtigt andre blev gravide?

    Sidst blev jeg gravid efter 9 mdr efter p-pille stop, hvilket jo er meget normalt, men hva så nu… Håber at nogle kan fortælle lidt om deres oplevelser efter en dødsfødsel.

    Vh  maleneneel

    Avatar
    acl
    28. marts 2006 kl. 09:03

    sige, at det gør mig ondt at høre, det må være absolut skrækkeligt. håber at i snart må blive gracide igen.

    mvh Christina

    Avatar
    tda
    10. april 2006 kl. 14:39

    Hej Marleneneel

    Jeg fødte præcist for et år siden en dødsfødt søn 22 uger og 4 dage henne i graviditeten pga en yderst svær misdannelse i hjertet.(28 cm og 448g) Noget jeg aldrig håbede på at skulle igennem hverken selv eller for nogen andre, men sådan blev det. Heldigvis har jeg verdens bedste kæreste og fik stor støtte af ham hele vejen(var indlagt sammen med mig under hele forløbet) og også støtte fra  familien og plejepersonale på Gentofte amtssygehus og en god psykolog i Århus, som jeg fik samtaler hos (både pr tlf og en enkelt gang personligt) Derforuden fik jeg og min mand gode samtaler efterfølgende med den præst som bisatte vores søn. Ikke fordi at vi er specielt religiøse men fordi at han kunne tale til os som mennesker og ikke som en behandler.

    Der gik ca 5-6 måneder førend vi prøvede igen og blev gravide straks( Kan man være mere heldige)så det er meget individuelt hvornår man er parat både fysisk og psykisk. Vigtig er det dog at have sørget. Vi har også et lille gravsted og når jeg kommer det kommer minderne op igen, vi vil aldrig glemme vores andet barn som vi kun nåede at holde kort i vore arme men samtidig kan vi nu igen glæde os til at blive en ny familie her til juni.

    Så held og lykke fra TDA

    Avatar
    alv
    11. april 2006 kl. 10:48

    Hej Malene

    Vi mistede vores lille datter Mille i uge 28 for ca. 4 uger siden, (16 marts). Jeg havde et par uger forinden pådraget mig en virus (cmv-virus), det er en virus som næsten hele befolkningen får på et tidspunkt i løbet af livet. Den er slet ikke farlig for voksne eller børn, giver bare lette influenzasymptomer, hvis den giver symptomer. Men for et barn i maven kan den være meget farlig. Jeg blev indlagt med svær svangerskabsforgiftning, blev overflyttet til Skejby, derefter Riget. Mille havde væske i bughulen og hovedet pga. blodmangel som virusen forårsagede. Hun fik blodtransfusion igennem min mave en enkelt gang på Riget, men hjertet holdt op med at slå 2 dage efter. Vi savner vores pige så utroligt meget, kan stadig ikke helt forstå hvorfor vi ikke måtte beholde hende, hun var jo sund og rask et par uger inden jeg åbenbart fik den dumme virus……..uretfærdigt! Savnet og sorgen er stor, men vi har det bedre end for 4 uger siden, så det er jo altid noget! Som du selv skriver, havde jeg heller aldrig i en alder af 26år forestillet mig at vi ville have et lille gravsted, livet bringer ikke altid hvad vi forventer, desværre!

    Vi har heldigvis en dejlig søn på knap 2 år, han holder os igang og gør hverdagen nemmere.

    Du spørger om andres erfaringer mht. en ny graviditet. Jeg tænker selv meget over dette. Vi har mistet vores datter, men har jo stadig et ønske om et barn, ikke nogen erstatning, for det kan det aldrig blive. Jeg har snakket med 2 forskellige jordemødre, den ene siger at vi skal vente et halvt til et helt år inden vi forsøger igen, da hun mener der skal være plads til en ny graviditet først og det tager lang tid at komme i gennem sorgen. En anden jordemor har den holdning, at det den første jordemor siger er gammeldags, hun ser ingen problemer i at forsøge hurtigt igen, hvis man selv er klar til det! Jeg tror meget, at man skal lytte efter sig selv, vi er alle forskellige og har forskellige behov.

    Jeg selv har et stort ønske om at blive hurtigt gravid igen, så når jeg har haft min første menstruation, tror jeg helt klart, at vi forsøger.

    Hvor hurtigt fik du ægløsning og herefter menstruation??

    Vil du fortælle din historie?

    Venlig hilsen Anna

    Avatar
    alv
    11. april 2006 kl. 10:50

    Hej Malene

    Vi mistede vores lille datter Mille i uge 28 for ca. 4 uger siden, (16 marts). Jeg havde et par uger forinden pådraget mig en virus (cmv-virus), det er en virus som næsten hele befolkningen får på et tidspunkt i løbet af livet. Den er slet ikke farlig for voksne eller børn, giver bare lette influenzasymptomer, hvis den giver symptomer. Men for et barn i maven kan den være meget farlig. Jeg blev indlagt med svær svangerskabsforgiftning, blev overflyttet til Skejby, derefter Riget. Mille havde væske i bughulen og hovedet pga. blodmangel som virusen forårsagede. Hun fik blodtransfusion igennem min mave en enkelt gang på Riget, men hjertet holdt op med at slå 2 dage efter. Vi savner vores pige så utroligt meget, kan stadig ikke helt forstå hvorfor vi ikke måtte beholde hende, hun var jo sund og rask et par uger inden jeg åbenbart fik den dumme virus……..uretfærdigt! Savnet og sorgen er stor, men vi har det bedre end for 4 uger siden, så det er jo altid noget! Som du selv skriver, havde jeg heller aldrig i en alder af 26år forestillet mig at vi ville have et lille gravsted, livet bringer ikke altid hvad vi forventer, desværre!

    Vi har heldigvis en dejlig søn på knap 2 år, han holder os igang og gør hverdagen nemmere.

    Du spørger om andres erfaringer mht. en ny graviditet. Jeg tænker selv meget over dette. Vi har mistet vores datter, men har jo stadig et ønske om et barn, ikke nogen erstatning, for det kan det aldrig blive. Jeg har snakket med 2 forskellige jordemødre, den ene siger at vi skal vente et halvt til et helt år inden vi forsøger igen, da hun mener der skal være plads til en ny graviditet først og det tager lang tid at komme i gennem sorgen. En anden jordemor har den holdning, at det den første jordemor siger er gammeldags, hun ser ingen problemer i at forsøge hurtigt igen, hvis man selv er klar til det! Jeg tror meget, at man skal lytte efter sig selv, vi er alle forskellige og har forskellige behov.

    Jeg selv har et stort ønske om at blive hurtigt gravid igen, så når jeg har haft min første menstruation, tror jeg helt klart, at vi forsøger.

    Hvor hurtigt fik du ægløsning og herefter menstruation??

    Vil du fortælle din historie?

    Venlig hilsen Anna

    Avatar
    pbu
    5. maj 2006 kl. 22:31

    Jeg føler med dig.

    Jeg mistede min lille søn i 20 uge i nov.

     vi gik i gang med det samme på at forsøge igen, selv om psykologen fraråede det hun mente jeg var for ked af det! ja for h……. hvad skulle jeg dog ellers være. men stadig fyldt med ønsket om et barn til.

    Jeg mener det ved man bedst selv om man er klar igen. Alle ved at når man har mistet så vil frygten være til stede i næste graviditet, fra det øjeblik testen har 2 streger.

    Jeg testede så positiv 3 gange i sidste måned, men svagt og dagen før jeg skulle til lægen begyndte jeg at bløde, så…

    Men vi er ved godt mod og prøver igen, denne gang er måske lykkens gang, hvem ved…

    held og lykke til dig.

    19. november 2011 kl. 17:14

    Hej kender godt den følse midstede selv min datter for 3mdr siden og der var jeg i uge 22+3 hun hade en hjerte sygdom + kromosoms fejl der hedder 22q11 der er en af de væreste og vi blev begge testede om det var fra en af os af men det var det ikke så det var bare sort uheld og der er kun 1 ud af 2-4000 der for den, og nu er jeg gravid igen men har ikke fortalt det til nogen og slet ike vores 2 store piger, så vi venter med at fortælle det til nogen til når de har lavet modrekage prøve så er bare nevøs. men ja føl efter hvad i selv mener er det rigtige..

    Avatar
    Anonym
    24. november 2011 kl. 11:45

    Hejsa!

    Du spørger, hvor hurtigt man kan blive gravid efter en dødfødsel, og vil gerne høre andres historier. Her kommer min.

    Jeg mistede en lille dreng i juni (24 +0) – han døede i min mave og man har ikke fundet nogen forklaring. Ved efterkontrol hos min egen læge fik jeg beskeden, at vi kunne prøve igen, når jeg følte mig klar, men at jeg dog burde afvente en normal menstruation. Den kom efter 33 dage. I den følgende cyklus blev jeg gravid, hvilket var meget ønsket men ærligt talt også overrumplende – havde indstillet mig på, at det garanteret ville blive svært.

    Ved lægesamtalen på sygehuset efter jeg havde mistet, fik vi en lignende besked. Vi måtte prøve igen, når vi havde lyst, men vi skulle huske på, at det i GENNEMSNIT tager et halvt år at blive gravid – jeg havde mærket de første graviditetssymptomer samme formiddag, så jeg tog beskeden ret roligt. Jeg har senere tænkt, at det kan være en stor belastning, hvis man midt i sorgen over det barn, man har mistet OGSÅ skal "sørge over" en graviditet, der lader vente på sig, og det kan selvfølgelig være en grund til at vente med overhovedet at prøve… jeg ved det ikke.

    Og  var jeg så "klar" til en ny graviditet? Hmm… jeg ved ikke, hvornår man er "klar". Jeg var/er overhovedet ikke færdig med at sørge over det barn, jeg har mistet, men jeg har fået god hjælp (bl.a. af en psykolog) til at håndtere den sorg – og også, at til at håndtere den glæde der er forbundet med en ny graviditet. Begge dele må få plads. Jeg er indimellem hundeangst for, at jeg skal miste igen, men jeg møder ikke andet end forståelse i sundhedsvæsenet. Hverken sundhedsplejerske, jordemoder eller psykolog tror, at den angst ville være væsentligt mindre, hvis vi havde ventet. Jeg bliver fulgt tættere end "normale" gravide og det giver lidt tryghed. Idag er jeg 16+6.

     

    10. marts 2019 kl. 19:12

    Jeg har været præcis det samme igennem med min datter i uge 20, med samme sygdom:’(

    Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.