Hurtig vægtøgning i begyndelsen af graviditeten
-
21 marts 2021, 10:31
Jeg har allerede her i 8. uge taget næsten 5 kg på! Det gør mig virkelig ked af det. Jeg har kæmpet med vægten hele mit liv, men var faktisk landet et sted hvor jeg var tilfreds. Så kom et rygestop kombineret med corona-nedlukning, der gør at jeg ikke kan træne, og vupti så har jeg taget 10 kg på + at jeg bare ser mere lasket ud, fordi musklerne bliver erstattet af fedt pga. inaktivitet. Nu har jeg så taget yderligere 5 kg på i løbet af 2 mdr, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind!
Jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal gøre. Jeg spiser fornuftigt, men jeg er bare sulten non stop, efter jeg er blevet gravid! Jeg prøver at spise mindre portioner, for ligegyldigt om jeg spiser et lille eller stort måltid, så er jeg sulten igen et par timer senere. Hvis jeg ikke spiser, får jeg slem kvalme. Er der andre der oplever det samme? Kan jeg måske være så heldig, at sulten forsvinder, når jeg kommer lidt længere hen?
21. marts 2021 kl. 10:42Jeg er 2. gangs. og 8+4, sulten non-stop. jeg har også allerede taget et par kilo på. jeg er lige som dig, viiiirkelig ked af det. jeg ser lasket ud, og de ekstra kilo der kommer lige nu, sidder bestemt ikke kønt. Jeg er simpelthen begyndt at tvinge mig selv til, ikke at spise HVER gang jeg er sulten, for så skal jeg proppe i munden en gang hvert 15 minut, sådan bogstaveligt. det er svært, men hvad skal man gøre 😅.
Anonym21. marts 2021 kl. 15:37I starten af min graviditet erfarede jeg, at der var meget forskel på, hvad der virkede mættende og jeg brugte bl.a. kiks fra "All in One" med rodfrugter, som for mit vedkommende virkede mættende. Jeg har nu en måned tilbage og har taget i alt ca. 10-11 kg på. Min private jordemoder anbefalede cykling (evt. med ingen eller minimal belastning for at skåne kroppen) som et godt alternativ til lange gåture som jeg desværre ikke kan holde til mere. Herudover har det hjulpet for min søvn, at jeg har købt en BBhugme (aflang pude) til at støtte ben og krop når jeg ligger ned ligesom den udgør en dejlig skrå støtte til ryggen, når jeg sidder i sofaen – efter fødslen kan puden bruges som ammepude. Håber resten af jeres graviditet kommer til at gå godt! Hvis jeg spiser for meget nu – ja, så er prisen sure opstød, så det har en regulerende effekt 😉
22. marts 2021 kl. 09:11Jeg er ca. 7+4 og jeg er også sulten hele tiden. Det er så frusterende! Jeg har også allerede taget et par kilo på – fuck det er træls altså! Ligesom dig så bliver jeg sulten efter et par timer og hvis jeg ikke spiser, så kommer kvalmen. Jeg håber virkelig også der er håb forude
Anonym22. marts 2021 kl. 09:31Jeg har også været ekstremt sulten i starten af mine graviditeter. Og taget hurtigt på. Jeg er 15 uger henne nu, og det er ikke så udtalt mere, men jeg har dage hvor jeg føler mig umættelig. Jeg prøver at spise 3 almindelige måltider, og så holde mig til frugt og grønt ind imellem. Det kan være svært at styre 100% synes jeg, for kroppen lever jo lidt sit eget liv i graviditeten, det må man også leve med 🙂 Men prøv at træffe de fornuftigste valg 8 ud af 10 gange. Så skal det nok gå!
Og lad mig lige være super irriterende og sige: man kan sagtens træne derhjemme! Jeg ved jo ikke hvorfor du siger at du ikke kan træne, der kan være mange grunde, men gå på YouTube og søg på fx "low impact workout" "pregnancy workout" "No eqipment workout" osv osv, du vil få tusindvis af forslag og gode videoer man kan følge i stuen. Jeg har trænet sådan siden jeg fik min store dreng for snart 2 år siden, det fungerer upåklageligt og kan klares på 20-30 minutter.
🙂
22. marts 2021 kl. 09:34Nu er det jo ikke fordi jeg ligger på sofaen 24/7 bare fordi mit center er lukket. Men der er lidt forskel på at stå der hjemme og svinge med en lille kettlebell eller gå nogle lange ture, i forhold til at jeg er vant til at dyrke tung styrkeløft 6 dage i ugen. Jeg har ikke lige olympisk vægtløfterudstyr her hjemme.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.