Højt B-hcg (6.043 MoM) og fortrudt moderkagebiopsi

Hej min-mave
Jeg har lige været igennem et forløb på sygehuset grundet højt B-hcg og tænkte, at jeg ville dele det, da jeg selv har været glad for at kunne læse andres historier herinde.

Vi havde en hel normal nakkefoldsscanning 12+5, men kom alligevel i højrisikogruppen (0,47% risiko for en afvigelse), da mit B-hcg var 6.043 MoM. Alle mine andre tal var normale og nakkefold var 1.4mm. Vi valgte i første omgang at få en tidlig misdannelsesscanning i uge 16 og afviste moderkagebiopsi, men efter en uges tid ombestemte vi os og bestilte en tid, og jeg fik lavet en moderkagebiopsi da jeg var 14+0. Undervejs i forløbet fik vi desværre intet information fra sygehuset udover det jeg har skrevet her, og vi forsøgte forgæves at få lov at tale med en læge om situationen. Vi var derfor efterladt med en hel masse spørgsmål og bekymringer, og måtte google os frem til beslutningen om en biopsi. Vil råde alle andre i fremtiden til at presse på for at tale med en læge med det samme, da sygeplejersken der lavede nakkefoldsscanningen vidste absolut ingenting.

Moderkagebiopsien gik fint og gjorde kun meget lidt ondt, og vi fik lov at se og høre baby både før og efter. Vi fik lavet den en torsdag og blev lovet svar næste onsdag. Vi hørte desværre først fra sygehuset fredag eftermiddag kl. 15 på telefon i et opkald på under 2 minutter, hvor vi blot blev bedt om at komme ind mandag og aflevere en blodprøve fra både far og mor, da de havde fundet en variation i moderkagen de ikke kendte, og derfor ville de gerne vide om enten jeg eller faren har samme variation. Rigtig fed start på weekenden, med ingen mulighed for at ringe tilbage med spørgsmål før mandag morgen. Jeg blev sindssygt forskrækket og skulle forsøge at overlevere beskeden til min mand da han kom hjem, og han blev lige så forskrækket og frustreret over at jeg ikke vidste mere end at de ville have en blodprøve. Jeg får ingen endelig bekræftelse på, at babyen ikke har downs eller andre trisomier, da lægen åbenbart ikke har nogen rapport fra Skejby, men hun forsikrer mig om at babyen ikke har en trisomi, da Skejby så ville have kontaktet sygehuset om det….. Det havde naturligvis været rart at få endeligt bekræftet i en rapport eller i journalen.

Lørdag morgen beslutter jeg mig for at bestille en akut scanning ved en privat jordemoder, da jeg er fuldstændig ude af den af bekymringer og angst for hvad der er galt. Hun laver en tidlig misdannelsesscanning (hun er certificeret til den slags scanninger) og konkluderer at der ikke er noget fysisk at se på babyen. Vi finder også ud af, at vi venter en lille pige (ikke engang dét kunne sygehuset oplyse os om om fredagen). Vi ved stadig ikke hvad det er for en afvigelse de har fundet i biopsien, og det finder vi desværre aldrig ud af, da de ikke kender den og dens betydning. Af den årsag vælger min mand og jeg, at vi ikke vil afgive blodprøver, da det ikke ændrer udfaldet for vores pige og potentielt kan give os endnu flere bekymringer som vi ikke nogensinde kan få svar på, enten om vores pige eller om os selv. Vi føler os trygge ved at hun ikke er alvorligt syg efter vores besøg hos jordemoderen, men vi er selvfølgelig stadig nervøse for om den afvigelse har betydning. Vi kunne potentielt få ro ved at afgive blodprøven, da vi kunne være heldige at enten min mand eller jeg har samme afvigelse, og i så fald vil Skejby konkludere at afvigelsen er uden betydning. Vi vælger dog at risikoen for at få endnu et uklart svar er for stor, samt at vi ikke ønsker at de skal kortlægge hele vores arvemateriale og potentielt give yderligere bekymringer om disposition til sygdom hos os selv.

Vi har valgt blot at få den helt almindelige misdannelsesscanning i uge 19-20. Det er nu næsten to uger siden moderkagebiopsien, og vi afventer stadig et endeligt skriftligt svar på at vores pige ikke har nogle af de kendte afvigelser.

Håber at nogen i fremtiden kan bruge dette til at guide dem igennem et forløb, som er sindssygt hårdt.