Meget høj bmi

Jeg havde også for højt BMI under min graviditet. Jeg følte tit, at det blev set skævt til, da jeg var til glukosebelastning, ekstra scanning mm. Jeg sagde ja til det hele, blot for at bevise, at jeg er sund og rask, det samme var min baby. Jeg takkede nej til forebyggende epidural, da jeg fandeme ikke skulle stikkes i ryggen. Og jeg fødte uden, på 9 timer som førstegangs. Jeg var bedøvende ligeglad med, at det kunne være svært, at lægge på en overvægtig. For jeg vidste at jeg ikke ville have den og det fik jeg heller ikke. 
Husk meget er tilbud, så fortsæt du med at sige nej til det du ikke bryder dig om og hvis nogen siger noget, hvor du føler de træder over din grænse, så husk dem venligst på dit baen er sund og rask, også selvom du vejer for meget! Stort tillykke med graviditeten 🙂 

Nej dit barn kommer ikke i anden række når de jager dig. Risikoen for stort set samtlige komplikationer stiger med overvægt (og graden af denne) – til og med risikoen for, at du ikke får dit barn med hjem i armene. Dérfor. 

Men taber man sig af at blive påmindet og skyldbelagt hele tiden? Nej. Og det har mange læger/sygeplejersker/jordemødre ikke helt fattet  Omvendt så har du også allerede valgt at det skal der ikke gøres noget ved før senere. Så er der jo lagt i kakkelovnen til problemer. 

Sådan rent statistisk, opnår få et varigt vægttab. Men jeg håber da for dig at du gør. Som du allerede nu ved, bliver det kun sværere efter man har fået børn. Overvægt er en svær kamp, så sørg for at få hjælp. Holbæklægen der har haft succes, hjælper private. Og han er værd at støtte, da han også kæmper mod systemets stigmatisering af tykke! 

Og du har det i dig! Du har en stærk vilje og hvorfor ikke bruge den mod kiloene? Det er ikke aktivitetsniveauet der er afgørende, det er 80{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} hvad der ryger indenbords. Så du kan sagtens gøre noget nu. Hvis du ellers er ærlig over for dig selv – eller skriver ned så det bliver synligt – så ved du godt, om din overvægt skyldes 1,5 liter cola, 3 portioner søvn med kartofler eller en pose chips efter aftensmaden. Så er det at starte der.

Pointen er: Gider du ikke høre på dem, så kom dem i forkøbet. Jeg kan næsten love dig, at nægte vægt i den vægtklasse er en rød klud i ansigtet på dem. Kan du derimod sige jeg gør XYZ så klapper de i deres pølsefingre. 

Og nu er du andengangs og det gør alt andet lige alting med graviditet og fødsel og risiko lettere. 

Jeg bliver lige nød til at stoppe jer der er i fuld gang med at komme med "gode råd" til vægttab! Trådstarter Beder om erfaringer fra overvægtige kvinder og hvordan de har oplevet og taklet deres graviditet og møde med systemet.

Jeg gætter på i ikke er overvægtige kvinder, som ikke har personlig erfaring med det? Så er jeg nemlig sikker på i ikke ville have svaret som i gør.

Jeg er sikker på i gør det i god mening, men det er ekstremt nedladende at blive mødt på den måde. Trådstarter er sansynligvis alimindelig intelligent. Hun bor i et oplyst samfund uden begrænsninger til information. Hun ved godt at det er sundere at spise gulerødder end det er at spise kage. Hun ved godt at varig overvægt føre til farlige livsstils sygdomme. Hun ved godt at det er "sundere" at veje 60 kg når man bliver gravid. Og tro mig, hun ved godt at det er svært at smide kiloene igen bagefter!! 
Hendes "frygt" for vægten fortæller mig at hun har kæmpet med overvægt i mange år. Det kan der være mange grunde til, men jeg er sikker på at et vægttab ikke har været nemt for hende at opnå, og det hjælper bare slet ikke at blive talt ned til og det er bare så uendelig nemt for normalvægtige at sige "få dig en diætist!". 
Det er et faktum at overvægtige får dårligere behandling i sundhedsvæsenet, fordi den ubevidste holdning er at "det er de sku selv ude om og hvis du bare taber dig bliver det bedre" og det er lige netop den fatshaming som er rigtig hård at blive mødt af  – både af systemet men så sandelig også på sider som denne!

Til Trådstarter: nu blev det lige lidt personligt for mig og jeg håber ikke at jeg har konkluderet noget på dine vegne. Ellers må du gerne korrigerer mig. 

ooooo skrev :

Jeg bliver lige nød til at stoppe jer der er i fuld gang med at komme med "gode råd" til vægttab! Trådstarter Beder om erfaringer fra overvægtige kvinder og hvordan de har oplevet og taklet deres graviditet og møde med systemet.

Jeg gætter på i ikke er overvægtige kvinder, som ikke har personlig erfaring med det? Så er jeg nemlig sikker på i ikke ville have svaret som i gør.

Jeg er sikker på i gør det i god mening, men det er ekstremt nedladende at blive mødt på den måde. Trådstarter er sansynligvis alimindelig intelligent. Hun bor i et oplyst samfund uden begrænsninger til information. Hun ved godt at det er sundere at spise gulerødder end det er at spise kage. Hun ved godt at varig overvægt føre til farlige livsstils sygdomme. Hun ved godt at det er "sundere" at veje 60 kg når man bliver gravid. Og tro mig, hun ved godt at det er svært at smide kiloene igen bagefter!! 
Hendes "frygt" for vægten fortæller mig at hun har kæmpet med overvægt i mange år. Det kan der være mange grunde til, men jeg er sikker på at et vægttab ikke har været nemt for hende at opnå, og det hjælper bare slet ikke at blive talt ned til og det er bare så uendelig nemt for normalvægtige at sige "få dig en diætist!". 
Det er et faktum at overvægtige får dårligere behandling i sundhedsvæsenet, fordi den ubevidste holdning er at "det er de sku selv ude om og hvis du bare taber dig bliver det bedre" og det er lige netop den fatshaming som er rigtig hård at blive mødt af  – både af systemet men så sandelig også på sider som denne!

Til Trådstarter: nu blev det lige lidt personligt for mig og jeg håber ikke at jeg har konkluderet noget på dine vegne. Ellers må du gerne korrigerer mig. 

 

Men svarer den argumentation ikke til, at storrygende gravide kun vil høre fra andre storrygende gravide om, hvordan man får læge/jordemoder til at holde op med at tale om rygestop? Og ex-rygere vil man ikke høre fra?

Jeg er faktisk tidl overvægtig, og jeg er lykkedes med mit vægttab. Jeg fandt en motivation, jeg ikke vidste, at jeg havde og dertil en tro på, at det ville lykkes. Jeg så 'Fede Forhold' (hvis de kunne, kunne jeg fandme også!) og fandt en belønning til de første 3 kg ('jeg køber mig xx, når jeg har nået mit første delmål'), og så hørte jeg Morten Elsøes podcasts 'Slut med forbudt'. Og så lykkedes det! 
 

Men det er så meget nemmere at skulle tabe 10 kg end at skulle tabe 40 kg. Derfor SKAL sundhedspersonale tale forebyggelse med gravide (og i øvrigt mange andre). 
 

Hvilken indsats synes du/I ville være hjælpsom ift at forebygge store vægtøgninger under graviditeten?

Jeg forstår dig fuldt ud, TS.. 

Jeg havde en BMI på 35 under sidste graviditet, og har så pga. dårlig psyke med depression osv. fået en højere BMI.. Så den kom op på 40, og er nu gået i gang med at tabe mig, så nu er den kommet ned på 38.. Mit håb var da, at jeg tabte mig til et BMI på mellem 25-27, før næste graviditet, men det tror jeg ikke, at jeg når, da jeg selv er ved at være ret skruk og min kæreste er semiskruk.. 

Men hvis jeg så ender med en BMI højere end 25 ved næste graviditet, så vil jeg også sige til dem, at jeg ikke orker at diskutere vægten.. De må gerne veje mig, og jeg vil også gerne vide den/selv veje mig, men gider ikke diskutere vægten og mad/motion.. Det er jeg udemærket godt klar over, hvordan jeg skal gøre det bedst for mig og baby.. Ved sidste graviditet skulle jeg hele tiden høre for "spis nu sundt", "dyrk noget motion" osv.. Ja tak det er jeg godt klar over!! Jeg tog kun 15 kg på ved sidste graviditet, hvoraf det meste var væske.. Havde faktisk kun taget 2-3 kg på i "fedtvægt".. Synes jeg egentlig selv var ret sejt gjort, så jeg behøvede bestemt ikke at blive slået i hovedet hele tiden.. 

Så vil bare sige, at jeg giver dig helt medhold.. Er pisse træls at få af vide, at man skal tage sig sammen hele tiden.. Som om man var et lille barn, der ikke vidste noget 

Afrodites skrev :

Abracadabra skrev :

Men er konklusionen så, at sundhedspersonalet bare skal holde mund med sundhedsfremmende tiltag, uanset hvor usund mor er? Hvad så når lægen/sundhedsplejersken ser en meget høj vægtøgning hos et barn? Skal det også bare ties ihjel? Eller er det to helt forskellige ting?

Der er ret stor forskel på, om et barn eller et barn i maven er udsat for overvægt/vægtøgning/fare, fordi mor (og far) ikke giver barnet sunde madvaner eller at mor spiser for usundt under graviditeten til fare for barnet.. Og så til at en mor bærer et sundt og rask barn, men bare ikke selv vil irettesættes hele tiden.. 

Én ting var, hvis lægen ved første undersøgelse siger "du er overvægtig og det ved du godt.. Hvis du vil have hjælp til en sundere livsstil/vægttab, så siger du bare til, og ellers holder vi bare stille øje med dit barn og dig.. Hvis en af jer er udsat for fare, så siger vi til", og man så derefter ikke hørte mere.. Så kunne de veje én alt det, de vil.. Men det er pisse træls hele tiden at få af vide, at man vejer for meget, og man skal spise sundt.. Får man konstant det af vide, så går man hjem og æder en plade chokolade, fordi man får det dårligt.. Det er IKKE en hjælp hele tiden at blive irettesat 

Der er jo nogle gravide, der tager 25-30 kg på i løbet af graviditeten. De overflødige kilo kan være næsten umulige at smide igen. Hvordan forebygges det? Og hvordan skal det italesættes hos læge/jordemoder, hvis den gravide tager 5-10 kg på mellem hvert besøg? Eller skal det ties ihjel? Det virker jo oplagt at forsøge at begrænse antallet af trøstespiste marabou-plader, men er det fra et lægeligt perspektiv umuligt at tale om uden at støde den overvægtige gravide, som måske kunne slippe for MEGET sygdom, invaliditet og tidlig død, hvis man (som læge) kunne hjælpe? 
 

Og hvad med de tykke børn? Hvordan taler man med forældrene om det? Især hvis forældrene også selv er meget store?