Close
Log Ind Opret Bruger

Meget høj bmi

  • 1 september 2020, 18:16

    Hej. 
    Jeg er 2. gangs gravid med termin i marts 2021. I min sidste graviditet som kun ligger et år tilbage, tog jeg 25 kg på. Dem har jeg ikke tabt igen – derfor den nu meget høje bmi. Min bmi var også høj inden den 1. graviditet. Nu er min bmi så på 47, og igår til nakkefoldsscanning følte jeg mig meget konfronteret med det. Jeg har fra start ikke ønsket at oplyse min vægt, fordi jeg synes det har været for meget i fokus. Hun spurgte om hun måtte veje mig til risikoberegning, og det måtte hun selvfølgelig. Jeg ønskede bare ikke selv at vide tallet. Derefter ændrende hun tilgang til mig. Jeg er nu ellers sund og rask, og jeg har døjet med min bækken efter fødslen af mit datter. Nu døjer jeg med mit bækken igen. Jeg er aktiv i den udstrækning min krop tillader det. 
    Hvad skal jeg forvente fremadrettet fra fagfolk i denne graviditet? Hvor kan jeg sige nej, hvor kan jeg sige ja – uden at der bliver set skævt til mig? Jeg fornemmer at det igen bliver noget der er omdrejningspunktet for min graviditet. Mit barn kommer i 2. række. Det skal lige siges at jeg intet fejler, heller ikke i min sidste graviditet (udover bækkensmerter). Jeg fødte helt normalt, uden komplikationer eller andet. Fødte ambulant og ja.. alt normalt. 
     

    1. september 2020 kl. 18:33

    Med højt BMI skal det være et stort fokus.

    Det kan godt være, at du slipper nogenlunde helskindet gennem denne graviditet, men din livslængde er jo voldsomt i fare for at blive forkortet i en grad, så du ikke oplever dine børn blive voksne. Derudover er fødsler med højt BMI risiko-fødsler.

    Du bør tilbydes diætist- forløb, og der er ikke noget til hinder for, at du taber rigtig mange kilo under din graviditet. 

    Det er meget muligt, at du føler dig generet af vægt-opmærksomheden, men det er for mors og barns skyld.

    1. september 2020 kl. 18:53

    Overvægtige bliver der altid set "skævt" til og det er lige som rygning nået der er blev værer i de senere år! Man kan næste spørger sig selv om vi liver i et frit land smiley. Men når det er sagt så er det jo af sundhedsmæssigt gode grunde at der bliver spurgt og rådgivet og det ville jo være det bedste, hvis du ville lytte til dem! Men efter min bedste overbevisning er du i din fulde ret til at sige "Ja jeg er overvægtig og det bliver der ikke ændret på". 

    (som alle andre ville jeg da anbefalde dig at lytte til dem) 

    1. september 2020 kl. 18:55

    Altså, jeg gør hvad jeg kan nu 🙂 og det har hele tiden været mit mål at tabe mig efter jeg har fået begge børn. Jeg synes det er problematisk at det ikke bliver accepteret- altså det er jo mit valg. Så jeg er nu ikke bekymret on the Long run. Det er bare ærgeligt at mine graviditeter skal forpestes med det. 

    1. september 2020 kl. 19:00

    Hvad har kvinder herinde højt bmi gjort? Hvornår er i kommet igennem det? 

    Avatar
    Anonym
    1. september 2020 kl. 19:02

    Det er helt ok at sige til fagpersoner at det ikke er et emne i skal diskutere. Man taber sig ikke ved at blive konfronteret med det konstant, det har stik modsat effekt. Du taber dig når du føler dig klar. Din graviditet skal være en lykkelig tid og ikke en tid hvor du er ked af det hver gang du kommer hjem efter scanninger, jordmoder besøg osv ❤

    Avatar
    Anonym
    1. september 2020 kl. 19:20

    Jeg startede ud med et BMI på 40, men det eneste jeg har fået af kommentarer på det, er, at jeg skulle huske at være fysisk aktiv, spise sundt og så desuden helst ikke skulle tage for meget (max 6-8kg) i løbet af graviditeten. Det bedste tip var faktisk at jeg skulle forsøge at få mine vitaminer fra grøntsager i stedet for vitaminpiller (som jeg ikke kan holde nede) – det gik der hurtigt sport i, så vi spiser meget mere varieret herhjemme nu!

     Men det kommer også meget an på hvilke fagpersoner man møder – nogen fokuserer nok mere på det end andre, men jeg synes det er fint at de gør opmærksomme på det. Jeg får nok også flere kommentarer med på vejen hvis vægtstigningen begynder at blive for kraftig 🙂

    1. september 2020 kl. 19:30

    Mit BMI var forhøjet efter graviditet nr 1, hvor jeg tog 40kg på. Det lå på 35,1 da jeg blev gravid med nr 2. Her blev jeg tilbudt ekstra vækstscanninger i hhv uge 28 og 34. Og så blev jeg oplyst om epidural skulle ligges tidligt da det kan være svært pga vægt, jeg takkede dog nej og andet var der ikke i det. 
    Jeg har aldrig følt mig forfulgt og er aldrig blevet behandlet dårligere – eller snakket anderledes til. Så det tror jeg er meget forskelligt alt efter hvem du møder på din vej ❤️

    1. september 2020 kl. 20:34

    Hmm… under din sidste graviditet tog du 25 kg på, så hvis du gør det samme denne gang (hvor du er endnu mere besværet ift din fysik), ender du med at blive alvorligt syg. Det vil sundhedspersonalet gerne hjælpe med at forebygge – men hvordan det gøres bedst, ved du selv. 
     

    Hvordan synes DU, at de skal hjælpe for at holde vægtøgningen minimal?

    1. september 2020 kl. 21:03

    Jeg er også gravid med min nr 2. Mit BMI i første graviditet var 37 men pga en stor vægtøgning i første graviditet er mit BMI nu 42. Jeg er også sund og rask og har ingen problemer hverken i første graviditet eller i denne. 
    Jeg er altid bange for at skulle til læge eller jordemoder, fordi jeg ikke orker at høre prædiken om at jeg er for tung. For det ved jeg godt!! Men jeg er faktisk kun blevet positiv overrasket. Min læge "tilbyder" mig at blive vejet, hvis jeg har lyst. Min jordemoder har fortalt mig at det selvfølgelig er vigtigt at jeg holder mig aktiv, men ellers ingen negative kommentare ift min vægt. 
    Jeg tror os "tykke damer" er rigtig trætte af at blive dømt for vores størrelse og er bange for at blive slået i hovedet med det, for det har har vi været Van til at blive hele vores liv! Derfor er det bare mega ubehageligt at blive konfronteret med det så ofte som man gør når man er gravid.

    Jeg forsøger at tænke at min læge og min jordemoder gerne vil holde øje med min vægt, fordi de gerne vil passe på mit barn. Men man må jo gerne sige nej. Man må gerne sige fra for at blive vejet. Det er din krop og dit valg.

    Stort tillykke med din graviditet!! Og kæmpe held og Lykke med det hele.

    1. september 2020 kl. 21:20

    Abracadabra skrev :

    Hmm… under din sidste graviditet tog du 25 kg på, så hvis du gør det samme denne gang (hvor du er endnu mere besværet ift din fysik), ender du med at blive alvorligt syg. Det vil sundhedspersonalet gerne hjælpe med at forebygge – men hvordan det gøres bedst, ved du selv. 
     

    Hvordan synes DU, at de skal hjælpe for at holde vægtøgningen minimal?

    Ja, jeg fik også vand i kroppen. De fleste oplever væskeophobning og det tæller også. Jeg tager ikke 25 kg på denne gang:-) det har jeg simpelthen ikke lyst til. Hvis jeg gjorde, er det ikke ens betydende med sygdom. Men jeg har ikke behov for deres hjælp. Jeg vil gerne tabe mig når jeg har født den sidste:-) 

    1. september 2020 kl. 21:26

    ooooo skrev :

    Jeg er også gravid med min nr 2. Mit BMI i første graviditet var 37 men pga en stor vægtøgning i første graviditet er mit BMI nu 42. Jeg er også sund og rask og har ingen problemer hverken i første graviditet eller i denne. 
    Jeg er altid bange for at skulle til læge eller jordemoder, fordi jeg ikke orker at høre prædiken om at jeg er for tung. For det ved jeg godt!! Men jeg er faktisk kun blevet positiv overrasket. Min læge "tilbyder" mig at blive vejet, hvis jeg har lyst. Min jordemoder har fortalt mig at det selvfølgelig er vigtigt at jeg holder mig aktiv, men ellers ingen negative kommentare ift min vægt. 
    Jeg tror os "tykke damer" er rigtig trætte af at blive dømt for vores størrelse og er bange for at blive slået i hovedet med det, for det har har vi været Van til at blive hele vores liv! Derfor er det bare mega ubehageligt at blive konfronteret med det så ofte som man gør når man er gravid.

    Jeg forsøger at tænke at min læge og min jordemoder gerne vil holde øje med min vægt, fordi de gerne vil passe på mit barn. Men man må jo gerne sige nej. Man må gerne sige fra for at blive vejet. Det er din krop og dit valg.

    Stort tillykke med din graviditet!! Og kæmpe held og Lykke med det hele.

    God tanke- det er for baby. Mit hormonelle "jeg" synes bare det er lidt svært, og jeg tager det bare heeelt derind hvor det gør allermest ondt???? men det kan jo heller ikke nytte noget. Jeg ved det godt. Kampen om og med min vægt vil jeg bare gerne have lov at tage selv. Jeg ved det nemlig godt, som du siger. 

     

    Tusind tak, og tillykke med din graviditet også! Held og lykke????

    1. september 2020 kl. 21:27

    Jeg tror det er noget de siger fordi de skal sige det. Jeg havde en BMI inden jeg blev gravid på 29 og min læge sagde til mig hver gang jeg var ved hende at jeg skulle tænke over hvor meget jeg spiste, da jeg jo også skulle smide vægten igen. Hun er generelt en der siger tingene uden omsvøb.

    Avatar
    Anonym
    1. september 2020 kl. 21:55

    Jeg har et bmi på 42, og må ærligt indrømme at jeg overhovedet ikke har oplevet noget negativt. Jeg har dog Graviditetsdiabetes og er tilknyttet en diætist, men da jeg i forvejen var igang med et vægttab, havde tabt 15 kg inden graviditeten, er jeg kun blevet rost… begyndte at tabe mig 7 kg i graviditeten og fik strenge ordre på ikke at tabe mere og skulle spise mere, dog stadig være fokuseret på de sunde ting. 

    Jeg ved godt at der er komplikationer ved at være overvægtig, men det ændre altså ikke på at nu er du gravid og så må man få det bedste ud af det, hverken du eller baby kan gøre noget ved det, så længe i har det godt. 

     

     

    Avatar
    Anonym
    1. september 2020 kl. 22:29

    Jeg var intet dårligt mødt ❤ Mit BMI var 44 da jeg blev gravid og det vildeste jeg har mødt er at "Når der er mere af mor, scanner vi ekstra grundigt" og "Kan du lige løfte maven lidt". Alle har bare været såå søde på Roskilde 🙂

    Jeg er 36+6, har tabt 7kg, har graviditets sukkersyge og for højt blodtryk 🙂 

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 80 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.