Close
Log Ind Opret Bruger

hjælp mig

  • Avatar
    Anonym
    27 maj 2009, 15:36

    Nu prøver jeg lige at få luft herinde hos jer. (hvis her er nogen)

    Sagen er den at jeg i feb. 2008 gik fra min datters far pga han var mig utro i 3 mdr. Vores datter var på dette tidspunkt 6 mdr. Og forstod jo selvf ikk hvorfor far var væk.

    De efter følgende 6 mdr så han hende hver 14 dage 3-4 timer om fredagen hvor han kom og besøgte os. Jeg synes hun var for lille til at være weekend delebarn. Derfor denne løsning som alle parter var tilfredse med. Vi bor 120 km fra hinanden derfor jeg ikke havde lyst til at sende hende afsted.

    I September sidste år vælger jeg så at sige at nu skal vi prøve en overnatning. (på dette tidspunkt er vores datter 13 mdr og han er flyttet sammen med kvinden han var mig utro med. Men da jeg skulle på en længere dagsrejse og ikk kunne nå hjem til at vores datter kunne være hjemme ved mig i ordentlig tid, vælger jeg at lade ham have hende hele weekenden. Og jeg vælger så at tage en "rensnings" samtale med hans nye kæreste (min "rival" denne gang). Så vi kunne se hinanden i øjnene. Jeg tilgiver dem begge. Da jeg efterfølgende efter bruddet fandt ud af jeg intet havde mistet. Så hellere at vi var hver for sig  end vores datter skulle pines. Kæresten og jeg kommer rigtig godt ud af det med hinanden og bliver en slags veninder. Ikke helt tæt men stadig tæt. Jeg kommunikere tit med hende i stedet for faderen. De er så sammen om Patricia denne weekend og det går bare over alt forventning og jeg slapper max af hele weekenden. Så vi aftaler at det holder vi fast i.

    Det bedste er jo at vores datter "så tidligt" som muligt lærer at være væk fra mor og være sammen med far også. Så vi indgår fast aftale om at vores datter nu skal på weekend hver 14 dag hos far og kæreste. Det går rigtig rigtig godt. Kæresten og hendes 2 børn er så glade for hende at de elsker hende som var det deres kød og blod. Selv kærestens familie forguder hende. Kan man ønske dig en bedre bonus-mor…. NEJ.

    Problemet opstår så for 3 uger siden. Hvor jeg modtager en sms fra min datters far om at ham og kæresten er gået fra hinanden… Jeg går i chok og bryder total sammen. Nej nej nej…. Ringer selvf til ham og han forklarer de har haft det træls de sidste 3 mdr og var blevet enige om at gå hver til sit. Men at de stadig skal besøge hinanden. Den aftale er så ikk holdt for da eksens børn ville have hende med ud og lege kom han med en undskyldning for de ikk kunne. (har snakket med hans eks)

    Efterfølgende snakker jeg så med hans eks som så har været samme mølle igennem som jeg selv med måden han er utro på. (ja altså den måde de gjorde det på overfor mig) Og at det er HENDE der har smidt ham ud. Han sagde selv de var blevet enige om det… HMMMM Jeg opdager så på FB han har en ny. Da hans nye "flamme" afslører det med en hilsen. Jeg spørger ham så hvad der foregår og han indrømmer det er en ny han ser og skriver med. Hvor til jeg siger… Okay men vores datter skal altså ikk lige møde hende endnu da hun stadig snaker om eks og hendes børn. Og han svarer det skal jeg så ikk blande mig i. Jeg bliver selvf gal og siger… Hallo hun har jo ikk engang glemt de andre endnu. Og vil du ødelægge hende ved at forvirre hende med flere kvinder på en gang. De bor så tæt på hinanden at de kan til en hver tid støde ind i hinanden (samme opgang som eks). Jeg har måttet melde klart ud jeg ikk ønsker vores datter kommer ned til ham i denne weekend da jeg ik kan lide det. Han begynder at true med amtet. Hvor til jeg må sige igen og igen og igen. Jeg ønsker der mindst går 3 mdr inden du præsentere hende for det nye kvinde menneske. For når vores datter sadig husker eksen er det lige til at forvirre det bette hoved. Vores datter nævner stadig i sammenhæng med far navnet på eks og hendes børn. Det skal siges han kun har set og skrevet med denne kvinde i 2-3 mdr.

    Men hvor føler jeg mig så usikker på ham… Han har jo løjet og bedraget mig før Og jeg er jo ik den eneste der har været oplevelsen igennem.

    Da vores datter kom hjem forrige søndag efter en weekend sammen med far alene og farmor og farfar, rystede og dirrede hun da hun blev afleveret til mig. Jeg undrede mig meget for dette har hun aldrig gjort før. Jeg nærmest ikk kunne komme i kontakt med hende. Der gik 10 min og så var hun lidt sig selv. Men meget tilbageholdende. Sådan har hun aldrig været.

    Er det mig der er urimlig eller ????

    Eller bare kom med nogle trøstende ord. Jeg har det så træls med min datter har mistet hendes yndlings bonus-mor.

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.