Close
Log Ind Opret Bruger

Hej forældre

  • 14 december 2021, 22:38

    Hej mødre og fædre. Vistnok mest mødre. Det lyder ikke til at der er mange fædre herinde, men jeg kan ikke finde nogen “min-kones-mave”, og jeg har lyst til at dele de oplevelser min kone og jeg indtil videre har haft. Det har indtil videre betydet meget for os, at kunne læse erfaringer herinde.

    Vi er førstegangsforældre, så alt er nyt og ukendt.

    Vi har forsøgt ad naturlig vej siden primo 2019, men da det ikke var lykkedes for os primo 2020, kontaktede vi lægen. Vi har så i 2020 været igennem en masse undersøgelser, og min kone igennem behandlinger. Hun har fået diagnosticeret PCOS. Hun har således været igennem en masse Puregon, og en masse scanninger, uden at gynækologen vurderede at det gav nok til at prøve inseminering mere end en enkelt gang. Det førte ikke til noget. Her i oktober var dosis på Puregon så sat endnu mere op, men stadig ikke til mere end folikelmål på 14mm.  Gynækologen vurderede ikke at det var grundlag til at gennemføre inseminering igen, men opfordrede da til at prøve en naturlig omgang, koordineret med ægløsningen. Og sikke en overraskelse vi så fik, lidt senere i oktober. Min kone har altid haft uregelmæssig menstruation, så at den var forsinket denne gang gav ikke umiddelbart håb. MEN den var der – en positiv test!

    Så derfra har det foreløbigt været igennem alle de procedurer, vi har læst og læst så meget om.

    Hun havde sidste menstruations første dag den 8. oktober, så termin blev beregnet til 15. juli 2022.

    Vi har dog fået 2 scanninger indtil videre, som har fastsat termin til 22. juli 2022.

    Første scanning den 19/11 viste en blommesæk på 6,6 mm.

    Anden scanning den 1/12 viste en fantastisk lille bitte skabning på 7,8 mm. med et bankende hjerte.

    Vi skal til en tredje scanning på torsdag, og glæder os som sindssyge!

    Vi læser jo om at mange generelt venter med at fortælle noget til nogen til efter 12. uge, men kan simpelthen ikke lade være med at lade den lille trold være en julegave til hele familien, den 24/12, hvor min kone jo så vil være 10+0. Mon ikke mange andre her i gruppen har samme planer? 🙂

    Kærligste hilsner fra en der glæder sig ekstremt meget til at blive far for første gang!

    15. december 2021 kl. 06:04

    I skal da bare fortælle det lige når I har lyst til at fortælle det 🙂 glem hvad alle andre gør.

    Stort tillykke og held og lykke med det hele 😀

    15. december 2021 kl. 07:01

    Jeg har en stor på 10 fra tidligere forhold, og venter min mands første. Og han er helt oppe under skyerne!
    han kunne simpelthen ikke klare tanken om at skulle vente på det tidspunkt næsten 6 uger med at dele det 😅

    Så vi blev enige om at sige det, og dele glæden. Vores tanke var også at skulle det gå galt, så ved familien og dem vi elsker, hvorfor vi er kede af det og kan støtte os.
    jeg er 17+0 i dag, og hun har det godt i maven❤️ Har faktisk været en stor glæde at have delt det tidligt for vi har kunne dele alt fra start med dem tættest på os❤️

    chancen for noget går galt inden 12 uge når man har set hjerteslag fik vi afvide var 2% hvilket jo er MEGET lille, så synes bestemt i skal dele den glædelige nyhed 💪🏻 Vi har ikke fortrudt!

    15. december 2021 kl. 08:11

    Hej med jer.
    Med den rejse i har været på, har jeres familier så ikke været lidt med på turen? Hvis i mister, ville i så ikke søge støtte hos dem? I så fald, så er der jo INTET i vejen for at fortælle det.

    Stort tillykke med jeres lille vidunder og sikke en omgang, i har været igennem. Og sikke et held at i gik udenom IUI og IVF osv. 🙂 Det må have været dejligt.

    Jeg har samme beregnede termin, som jer. Og jeg har bestilt en tidlig scanning i næste uge – og så får farmor og mormor et billede af vores ældste og et tillagt scanningsbillede af baby i maven i julegave 🙂 Jeg er nok ca. 11 uger henne juleaften, så her bliver det også før nakkefold og jeg synes, det er den bedste juleoverraskelse at kunne give. Så i er ikke alene derude nej 🙂 Men hold det har været svært at holde hemmeligt med alt den kvalme.

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.