Close
Log Ind Opret Bruger

Hej Ditten

  • 25 februar 2004, 14:14

    Hej Ditten – og jer andre…

    Du skrev engang et indlæg om at du havde fortalt din mor om, at I skulle i gang med behandling. I den forbindelse havde du lidt dårlig samvittighed over, at du havde fortalt det, fordi hun var blevet ked af det på jeres vegne.

    Jeg tænkte på, hvordan går det nu? Har du stadig fortrudt det eller er du nu glad for at du fortalte hende det?

    Jeg overvejer nemlig selv om jeg skal indvie min mor i vores planer, da vi i næste cyklus skal insemineres. Jeg synes bare der er så mange fordele og ulemper og jeg har svært ved at vurdere, hvad der vægter højest. Den største ulempe er, at jeg er bange for at hun netop skal blive ked af det på vores vegne og derfor ligge søvnløs om natten (det gør hun nemlig tit).

    Forresten – det er da dejligt, at I endelig har hørt fra fertilitetsklinikken. Nu sker der også snart noget for jeres vedkommende.

    Mvh. Tine

    25. februar 2004 kl. 16:20

    Hej Tine.

    Det lyder som om din mor er lidt som min mor.
    Jeg vil ikke sige at jeg har fortrudt at jeg har fortalt hende det. Men så alligevel.. Hun har faktisk ikke spurgt til det, hun ved heller ikke at vi nu er kommet så langt som vi er, og at inseminationen er lige om hjørnet. Og jeg har bestemt at jeg ikke vil fortælle hende noget om det.
    Kun hvis hun selv spørger.
    Vi er jo i fuld gang med bryllupsplanlægningen (skal giftes til september) Så jeg tror faktisk at hun tror at vi har lagt projektbaby på hylden. Og det er fint nok.

    Det er svært at råde dig til, hvad du skal gøre. Men tænk dig godt om, for fortæller du det kan det jo ikke gøres om. Men jeg vil sige det på den måde, at skulle vi ikke giftes, og var det ikke det der nu stod i min mors hoved, ville jeg nok fortsat informere hende.
    Jeg glæder mig til at høre, hvad du bestemmer dig for.
    Kærlig hilsen Ditten

    Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.