Close
Log Ind Opret Bruger

Graviditetsdiabetes – utryg og ked af det

  • Avatar
    Anonym
    17 februar 2020, 12:55

    Hej med jer 🙂
    Så altså: Jeg er i dag 29+6 og var til glukosebelastningstest (28+6) da mit BMI lige akkurat havde sneget sig over grænsen. Da jeg tog testen, viste den sig desværre positiv, igen lige over grænsen, men positiv er den jo uanset. 

    Jeg har derefter haft samtaler med en diætist, en fødselslæge og været til skanning, og baby ser (indtil videre) sund og rask ud, og er ikke større end hun skal være. Og så er jeg begyndt at måle blodsukker 4 x dagligt.
     
    Først tænkte jeg det nok ikke var så slemt, da glukosetesten jo kun lige var over grænsen, men har efterfølgende researchet en del, og nu er jeg skræmt fra vid og sans. Jeg har bl.a. læst at der nu er 50 % chance for at jeg udvikler diabetes 2 senere. Derudover er der større risiko for at mit barn bliver overvægtigt, eller endda også udvikler diabetes. Jeg er helt knust over de nyheder, og føler mig komplet magtesløs.. Jeg føler næsten jeg har fået en dødsdom. 

    Er der andre i samme (eller lignende) båd, som kan give lidt beroligende ord med på vejen? 
     

    17. februar 2020 kl. 18:42

    Det er slet ikke rart at få at vide. Diabetes er en alvorlig sygdom – også type to. Man må gerne være bange. Men bår chokket har lagt sig, håber jeg, at taknemligheden kommer. Tænk engang – du har fået en tidlig advarsel så du helt kan undgå at udvikle en meget alvorlig sygdom. Som du KAN UNDGÅ helt ved at vænne dig til en ny livsstil allerede nu! Tænk hbor mange cancerpatienter som ville give deres højre arm for det! Ja plus du nu sænker risikoen for en masse andre sygdomme også. Det ER en gave også selvom indpakningen på den gave pt ser ret grim ud no  

    Og nu regulerer du med kosten og forhåbentligt behøves der ikke mere! Du (for)bliver sund g rask og endnu sundere og dit barn også. 

    18. februar 2020 kl. 07:45

    Kære dig

    Jeg fik den samme besked som dig midt i oktober sidste år

    Jeg var også helt nede. Men i lang regulerede jeg med kost og motion, så blev jeg indlagt til at være sengeliggende, og det har jeg så været i omkring 12 uger, og derfor kunne jeg nu hverken regulere med kost eller motion længere (Selvom jeg bad om diabetes-kost på sygehuset fik jeg det ikke). Så har haft brug for en smule insulin. Dog ikke voldsomt meget. På sygehuset var det faktisk kun om morgenen. Efter jeg er kommet hjem, har jeg selv kunne bestemme hvad jeg spiste, og der har jeg måske brug for det 1-2 gange om ugen. 

    Det støste "problem" for mig, er klart det med at min søn kan blive overvægtig, og at jeg selv kan udvikle sukkersyge senere i livet – eller at risikoen er større i hvert fald. Men nu ved jeg det, og jeg kan gøre noget ved det. Og se – det er da fedt! Jeg ved det. Jeg kan ændre de træls vaner jeg har – for dem har jeg, og så kan jeg rent faktisk selv gøre noget. Hvis jeg så skulle være så uheldig at udvikle sygdommen alligevel, så lever en masse mennesker med den i dag, og har et dejligt liv. Selvfølgelig er det en alvorlig sygdom at have, men man kan godt leve et godt liv med det alligevel. 

    Det kræver noget tilvænning. For mig hjalp det at skifte sodavanden ud med Cola Zero (Drak ikke så meget i forvejen, er mere glad for chokolade). Og når jeg så blev lækkersulten, så hjalp det at drikke Fun med jordbær/hindbær smag. Det gælder virkelig om at finde de ting som virker for dig, og det tager tid. Det sker ikke lige på en enkelt dag. Nogen kan bare ikke drikke mælk og spise brød om morgenen (mig inkl.), det slår jeg helt ud på, og mit blodsukker bliver vanvittigt højt af det. 

    Avatar
    Anonym
    18. februar 2020 kl. 19:15

    Ja, følte mig så skræmt og chokeret, at det lige skulle ske for mig, da jeg har og har haft så mange andre gener i forbindelse med graviditet, det lyder nok mærkelig, men troede jeg havde opbrugt al den dårlige karma, hehe.
    Jeg ved du har ret, men jeg er så bange for at hele kostændringen mislykkedes for mig, forestiller mig i hvert fald ikke det bliver lettere når man får en lille ny også.
    Men nu er jeg også ret pessimistisk anlagt når det kommer til mig selv og mine evner. Men indtil videre, er det jo faktisk gået godt, og det vil jeg tage som en sejr 😀
    Tusind tak for opbakningen og de opmuntrende ordno
     

    Avatar
    Anonym
    18. februar 2020 kl. 19:36

    Puha, lyder også som en hård omgang med indlæggelse  Jeg er glad for at høre du er kommet hjem igen no 
    Ja det er nemlig også det værste for mig at vide, det med at det kan gå ud over ens barn.Det var en kæmpe mavepuster at skulle forholde sig til broken heart
    Jeg started graviditeten med at kaste op 4,5 måned, så der fik jeg en masse dårlige vaner, som f.eks. chips, kakao, sodavand og saftevand, og takeaway, da jeg slet ikke kunne overskue madlavning. Derudover følte jeg sult hele tiden, hvilket forværrede kvalmen, så følte jeg spiste konstant, for at holde opkasten på afstand 🙁 Så på en måde, burde det vel egentlig ikke komme som et chok for mig at min krop siger fra, men det gør det alligevel lidt.
    Indtil videre har jeg droppet al saftevand, sodavand, kakao, slik, kage osv og har skåret ned på mælk. Spiste i forvejen sjældent hvidt brød, da min mave ikke har det for godt med det, så grovbrød og generelt fuldkornsvarianter var allerede en fast del af min kost. Så nu skal jeg bare lige så stille i gang med at finde ud af hvad jeg reagerer på og ikke gør. Kan se på mine målinger der er forskel på hvad jeg spiser. Ser ud til jeg om morgenen fint kan spise a38, eller rugbrød, men boller stiger mit bls mere af. så der er en del learning by doing fornemmer jeg. Jeg har det rigtig svært med at få grøntsager ned, så der er i hvert fald noget jeg kan blive endnu bedre til (: og du har helt ret, det kræver tilvænning. Synes også det er ret svært i forhold til ens omgivelser, da det er som om hygge = sukker. 
    Jeg har det svært med at skulle fortælle det til folk, for synes faktisk det er skide pinligt. Hvilket er utrolig dobbeltmoralsk, for jeg har aldrig selv tænkt dårligt om andre med graviditetsdiabetes. Men er alligevel bekymret hvad andre tænkeryes

    19. februar 2020 kl. 09:05

    Diabetes foreningen har en app, hvor man kan se kulhydrater i mange fødevare. 

    Blodsukkeret reagere på kulhydrater. 

    19. februar 2020 kl. 09:14

    Jeg havde det præcist på samme måde. 

     

    Jeg havde virkelig dårlig samvittighed overfor mit ufødte barn, følte mig som en dårlig mor inden jeg overhoved var blevet mor. 

     

    Men altså, med mindre du har levet og lever super usundt, er det jo ikke nogens skyld. Din krop er bare ikke så modtstandsdygtig i forhold til GDM. 

    For mig handler det om forebyggelse og valg, jeg har taget et valg om at min datter skal have de bedste forudsætninger til trods for sin gensammensætning. Hun skal vokse op og have en sundt forhold til mad og blive tilbudt masser af frugt og grøntsager. Vi lever sundt og tager de rigtige valg, jeg løber 2-3 gange i ugen (med mindre overskuddet ikke er til det). Jeg går forrest og viser min datter vejen. Så tror jeg på det nok skal gå – mere kan man jo ikke gøre. 

    Min datter blev født helt naturligt 2 dage før termin en bette en på 3215gram. Hun er halvandet nu og en høj (hvor hun har det fra, vides ikke da både far og jeg er forholdsvis lave) slank pige, med fart over feltet. Slik, chips, juice osv får hun ikke, i stedet får hun frugter, bær grøntsags smoothies osv og hun ELSKER det! 

    Det skal nok gå, du kan kun gøre det bedste for dig og dit barn 🙂 

    Avatar
    Anonym
    19. februar 2020 kl. 10:39

    Hej Viprøverlykken 🙂

    Hvor er det dejligt at høre din datter er sund og rask <3

    Det er nemlig også den følelse jeg sad med – følte mig som en dårlig mor, selvom hun ikke en gang er født endnu :'(
    Jeg synes det har hjulpet lidt at se at alle mine blodsukkermålinger indtil videre, er i det "grønne område" når jeg taster dem ind.. det giver mig alligevel lidt bekræftelse i at jeg godt kan, og bare skal fortsætte 🙂

    Jeg tror det er hele uvisheden i det, at jeg ikke kan kontrollere hvad fremtiden bringer, jeg kan kun gøre mit bedste for at forsøge at undgå at forværre situationen.

    Men jeg må ærligt sige at det jeg er aller mest bange for, er hvis jeg videregiver alt det her til hende. Jeg har selv været slank som barn, og det samme med mine to brødre, men min mand og hans søster var begge store børn. Jeg tænker selv hans mor kunne have haft en uopdaget graviditetsdiabetes, begge børn vejede 5 kg ved fødslen, men jeg håber at det ikke kommer til at have nogen betydning for vores bebs.

    Jeg prøver, som de andre også skriver, at se det positive i det, for nu ved jeg vi bliver holdt ekstra øje med i graviditeten, og man kan egentlig godt sige det er en bonus at vi nu er tvunget ud i en endnu sundere livsstil, for det er da, når man tænker over det, en rigtig god ting, både for os, men også for vores kommende datter at have de sunde og gode vaner <3

    19. februar 2020 kl. 10:51

    Jeg er disponeret på mange fronter for at udvikle type 2.

    jeg har 2 gange haft graviditetsbetinget sukker syge, den første kunne reguleres via kosten den anden hed insulin fra uge 10( opdaget allerede uge 7+).

    min datter var umiddelbart stor under graviditeten, i følge scanningerne, men ud kom en fin pige ikke voldsom stor og siden har hun faktisk ligget under kurven, men hun er helt som hun skal være.

    jeg er her knap 5 måneder efter fødslen frikendt for alt der hedder diabetes. Er blevet anbefalet at få mit langtids blodsukker kontrolleret en gang om året, bare for en sikkerhedsskyld.

    ved eventuelle fremtidige graviditeter vil man selvfølgelig være obs fra start

    Avatar
    Anonym
    19. februar 2020 kl. 11:01

    Hej mikkamaria 🙂

    Det var tidligt i graviditeten, sikke en besked at få, kunne godt forestille mig det ikke er nemt at takle 🙁
    Jeg er rigtig glad for at høre hun ikke var/er stor, det må være en kæmpe lettelse for dig at hun er sund og rask 🙂 Og hvor er det dejligt du er blevet fri for diabetes, sådan! 😀

    Jeg fik også en folder med, da vi var inde at tale med diætist mm, hvor der var tilbud om både en glukosebelastningstest efter fødslen, og også at få målt langtidsblodsukkeret fast, og begge dele har jeg tænkt mig at sige ja til. Selvfølgelig vil jeg være nervøs hver gang jeg skal afsted til den slags, men det er bedre at vide det hvis der er noget galt, så jeg kan få det under kontrol, end at gå med en ubehandlet diabetes 🙁

    Tak for dit svar – det er dejligt at vide at det kan være muligt at kæmpe sig ud af 🙂

     

    19. februar 2020 kl. 11:34

    Katie90 skrev :

    Hej mikkamaria 🙂

    Det var tidligt i graviditeten, sikke en besked at få, kunne godt forestille mig det ikke er nemt at takle 🙁
    Jeg er rigtig glad for at høre hun ikke var/er stor, det må være en kæmpe lettelse for dig at hun er sund og rask 🙂 Og hvor er det dejligt du er blevet fri for diabetes, sådan! 😀

    Jeg fik også en folder med, da vi var inde at tale med diætist mm, hvor der var tilbud om både en glukosebelastningstest efter fødslen, og også at få målt langtidsblodsukkeret fast, og begge dele har jeg tænkt mig at sige ja til. Selvfølgelig vil jeg være nervøs hver gang jeg skal afsted til den slags, men det er bedre at vide det hvis der er noget galt, så jeg kan få det under kontrol, end at gå med en ubehandlet diabetes 🙁

    Tak for dit svar – det er dejligt at vide at det kan være muligt at kæmpe sig ud af 🙂

     

    Jeg må erkende at det ikke som sådan var er chok, tanken var mere " nåh også det, ja selvfølgelig".

    vi startede med at regulere med kosten, men det kunne ikke lade sig gøre, da jeg var voldsomt plaget af kvalme og den kost jeg normalt spiser, ikke er så god for barnet, det har behov for kulhydrater, så ret hurtigt kom jeg over på insulin, ikke fast bare efter behov. Så det hed blodsukkermåling 7 gange i døgnet, hvis mit sukker var over 8 skulle jeg tage insulin. Hvis jeg vidste at det jeg spiste ville få mit sukker til at stige skulle jeg tage insulin før måltidet…. men mit blodsukker var alt for uforudsigeligt til at jeg kunne det, det der hidsede sukkeret op i går, gjorde det ikke nødvendigvis i dag????

    jeg har sindsyg stor respekt for insulin, så det at skulle have det var ubehageligt ( alt for mange krimier og skræk historier om hvad for meget insulin kan gøre????). Men lægen holdte på at jeg skulle glemme alle mine kostråd, spise som det passede mig og så bare tage min insulin.

    mit langtidssukker blev målt en gang i måneden og har hele tiden været fint og normalt.

    jeg fik i sidste graviditet ikke lavet glykosebelastning, det var der ingen grund til for mine daglige målinger gav så rigeligt svar. Det var langt fra hver dag at jeg måtte have insulin????
     

    det værste var faktisk efter fødslen, for når mor har haft insulinkrævende diabetes skal baby indlægges på neonatal og skal have målt blodsukker ofte, skal fodres tidligt early feeding, fordi den lille krop selv har produceret  meget insulin for at holde sit eget blodsukker nede, og hvis den når den ikke længere får mors sukker fortsat laver meget insulin, kan det give lavt blodsukker, med katastrofale følger.

    vores datter regulerede heldigvis sit blodsukker ret hurtigt og efter 7-8 timer var hun udskrevet fra neonatal og intet af alt det voldsomme de havde stillet os i udsigt skete????
     

    barselsgangen ville dog ikke udskrive mig, fordi de var bange for fald i mit blodsukker???? uanset hvor mange gange de fik forklaret at jeg har tendens til højt sukker og ikke lavt….

    de sidste 14 dage før fødsel havde jeg ikke behov for insulin og heller ikke efter.

     

    Det er ikke jordens undergang, spis efter de råd du får, få taget dot langtidssukker og dyrk noget motion, bare 30 min gåtur efter aftens mad har effekt. Jeg har i mine graviditeter ikke kunne gå de gode ture eller dyrke anden form for motion, pga andre komplikationer.

    Held og lykke med det hele, og ro på… du er ikke skyld i at du har diabetes, og du får er helt vidunderligt barn????

    Avatar
    Anonym
    19. februar 2020 kl. 13:09

    mikkamaria skrev :

    Katie90 skrev :

    Hej mikkamaria 🙂

    Det var tidligt i graviditeten, sikke en besked at få, kunne godt forestille mig det ikke er nemt at takle 🙁
    Jeg er rigtig glad for at høre hun ikke var/er stor, det må være en kæmpe lettelse for dig at hun er sund og rask 🙂 Og hvor er det dejligt du er blevet fri for diabetes, sådan! 😀

    Jeg fik også en folder med, da vi var inde at tale med diætist mm, hvor der var tilbud om både en glukosebelastningstest efter fødslen, og også at få målt langtidsblodsukkeret fast, og begge dele har jeg tænkt mig at sige ja til. Selvfølgelig vil jeg være nervøs hver gang jeg skal afsted til den slags, men det er bedre at vide det hvis der er noget galt, så jeg kan få det under kontrol, end at gå med en ubehandlet diabetes 🙁

    Tak for dit svar – det er dejligt at vide at det kan være muligt at kæmpe sig ud af 🙂

     

    Jeg må erkende at det ikke som sådan var er chok, tanken var mere ” nåh også det, ja selvfølgelig”.

    vi startede med at regulere med kosten, men det kunne ikke lade sig gøre, da jeg var voldsomt plaget af kvalme og den kost jeg normalt spiser, ikke er så god for barnet, det har behov for kulhydrater, så ret hurtigt kom jeg over på insulin, ikke fast bare efter behov. Så det hed blodsukkermåling 7 gange i døgnet, hvis mit sukker var over 8 skulle jeg tage insulin. Hvis jeg vidste at det jeg spiste ville få mit sukker til at stige skulle jeg tage insulin før måltidet…. men mit blodsukker var alt for uforudsigeligt til at jeg kunne det, det der hidsede sukkeret op i går, gjorde det ikke nødvendigvis i dag????

    jeg har sindsyg stor respekt for insulin, så det at skulle have det var ubehageligt ( alt for mange krimier og skræk historier om hvad for meget insulin kan gøre????). Men lægen holdte på at jeg skulle glemme alle mine kostråd, spise som det passede mig og så bare tage min insulin.

    mit langtidssukker blev målt en gang i måneden og har hele tiden været fint og normalt.

    jeg fik i sidste graviditet ikke lavet glykosebelastning, det var der ingen grund til for mine daglige målinger gav så rigeligt svar. Det var langt fra hver dag at jeg måtte have insulin????
     

    det værste var faktisk efter fødslen, for når mor har haft insulinkrævende diabetes skal baby indlægges på neonatal og skal have målt blodsukker ofte, skal fodres tidligt early feeding, fordi den lille krop selv har produceret  meget insulin for at holde sit eget blodsukker nede, og hvis den når den ikke længere får mors sukker fortsat laver meget insulin, kan det give lavt blodsukker, med katastrofale følger.

    vores datter regulerede heldigvis sit blodsukker ret hurtigt og efter 7-8 timer var hun udskrevet fra neonatal og intet af alt det voldsomme de havde stillet os i udsigt skete????
     

    barselsgangen ville dog ikke udskrive mig, fordi de var bange for fald i mit blodsukker???? uanset hvor mange gange de fik forklaret at jeg har tendens til højt sukker og ikke lavt….

    de sidste 14 dage før fødsel havde jeg ikke behov for insulin og heller ikke efter.

     

    Det er ikke jordens undergang, spis efter de råd du får, få taget dot langtidssukker og dyrk noget motion, bare 30 min gåtur efter aftens mad har effekt. Jeg har i mine graviditeter ikke kunne gå de gode ture eller dyrke anden form for motion, pga andre komplikationer.

    Held og lykke med det hele, og ro på… du er ikke skyld i at du har diabetes, og du får er helt vidunderligt barn????

    Åh ja, det kender jeg godt, skræmmekampagner er der nok af ':D
    Jeg har lige fået svar over e-boks at jeg nu kun skal måle hver 3. dag, så håber det kan holde sig lige så pænt, så jeg forhåbentlig kan nøjes med at spise ordentligt..cool men er selvfølgelig stadig lidt nervøs da der jo stadig er noget tid til fødslen, og det er jo ikke ligefrem fordi ens krop bliver mindre belastet efterhånden som man kommer længere og længere hen i graviditeten ':)

    Det må have været en jungle for dig at finde rundt i kosten, når det var så forskelligt hvordan din krop reagerede på den samme slags mad :-/
    I forhold til motion er jeg virkelig udfordret under min graviditet da jeg er plaget af bækkenløsning og bindevævssmerter 🙁
    Men jeg går til varmtvandstræning med en fys 2 x ugentligt og ordner de ting jeg kan herhjemme, så håber det er nok 🙂

    Tusind tak <3

    20. februar 2020 kl. 10:10

    Hej

    Jeg fik det også i min sidste graviditet, og blev også enormt ked af det. Mit første barn var meget stort da han blev født, 4380 g, så der havde jordemoderen en ide om at jeg havde udviklet diabetes i slutningen af graviditeten, da jeg ikke havde det ved glukosebelastningen. Jeg skulle til belastning da mine bedsteforældre har diabetes 2. Det jeg var rigtig ked af, var at jeg kendte ingen som havde haft graviditetsdiabetes. Så følte mig ret ensom…

    Her i den sidste graviditet var jeg igen afsted til belastning, og havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med at jeg havde det. Vi lever meget sundt, og dyrker motion. Jeg kunne dog ikke dyrke motion under graviditeten grundet bækkenløsning. Så den eneste måde jeg kunne regulere min diabetes var ved kosten, som jo i forvejen var sund. Jeg syntes det var så frustrerende! Alle de tjek på sygehuset, ekstra scanninger, ugentlige opkald til sygeplejersken med målinger osv, det var ikke rart. Jeg fødte en "normal" baby på 3500 g, og det glæder mig meget at hun ikke var påvirket af min diabetes. Da jeg fødte vejede jeg selv 2 kilo mindre end inden jeg blev gravid, så jeg havde tabt mig en hel del. 

    Vi købte alt fra easis, og i dag er det stadig produkter vi køber. Jeg blev ret glad for deres påskeæg(og deres andet chokolade), og det gjorde at jeg stadig kunne få lidt lækkert ind imellem 🙂 

    Men håber at du kommer godt igennem det, til min fødsel havde jeg købt en pose bland-selv-slik og en rigtig cola, som jeg glædede mig til at få. Spiste et stykke af det dagen efter min fødsel, og fik kvalme kiss Super ! Men se frem til fødslen, og at det forhåbentlig er overstået derefter 🙂

    Avatar
    Anonym
    20. februar 2020 kl. 14:47

    150815 skrev :

    Hej

    Jeg fik det også i min sidste graviditet, og blev også enormt ked af det. Mit første barn var meget stort da han blev født, 4380 g, så der havde jordemoderen en ide om at jeg havde udviklet diabetes i slutningen af graviditeten, da jeg ikke havde det ved glukosebelastningen. Jeg skulle til belastning da mine bedsteforældre har diabetes 2. Det jeg var rigtig ked af, var at jeg kendte ingen som havde haft graviditetsdiabetes. Så følte mig ret ensom…

    Her i den sidste graviditet var jeg igen afsted til belastning, og havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med at jeg havde det. Vi lever meget sundt, og dyrker motion. Jeg kunne dog ikke dyrke motion under graviditeten grundet bækkenløsning. Så den eneste måde jeg kunne regulere min diabetes var ved kosten, som jo i forvejen var sund. Jeg syntes det var så frustrerende! Alle de tjek på sygehuset, ekstra scanninger, ugentlige opkald til sygeplejersken med målinger osv, det var ikke rart. Jeg fødte en “normal” baby på 3500 g, og det glæder mig meget at hun ikke var påvirket af min diabetes. Da jeg fødte vejede jeg selv 2 kilo mindre end inden jeg blev gravid, så jeg havde tabt mig en hel del. 

    Vi købte alt fra easis, og i dag er det stadig produkter vi køber. Jeg blev ret glad for deres påskeæg(og deres andet chokolade), og det gjorde at jeg stadig kunne få lidt lækkert ind imellem 🙂 

    Men håber at du kommer godt igennem det, til min fødsel havde jeg købt en pose bland-selv-slik og en rigtig cola, som jeg glædede mig til at få. Spiste et stykke af det dagen efter min fødsel, og fik kvalme kiss Super ! Men se frem til fødslen, og at det forhåbentlig er overstået derefter 🙂

    Det du siger med ensomhed.. Det kan jeg hundrede procent nikke genkendende til. Jeg kender nemlig heller ingen der har/har haft graviditetsdiabetes, så den der alene-følelse kom også bare væltende ind over mig og jeg gik i gennem hele selvmedlidenhedsmøllen med hvorfor mig, osv. 
    Jeg har også forsøgt mig med lidt af easis produkter når jeg virkelig har brug for at snacke lidt, og det er slet ikke så slemt som jeg havde forventet – tværtimod synes jeg det har været så fint det jeg har prøvet – heldigvis 😀

    Jeg har dog svært ved at få det fortalt til min omgangskred. Føler skam og skyld og er nærmest pinlig over det, nogle gode råd til hvordan man ændrer sit syn på det? Eller får det fortalt på en måde så man forhåbentlig kan undgå folks fordomme? Både min mand og min egen familie er sunde og raske og er ikke blege for at kommentere på hvis der bliver spist et stykke kage for meget, eller man har taget på.
     

    Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.