Andre gravide over 40?

Drømmer76 skrev :

Det skal nok gå helt fint!! Et godt glas vin til nervesystemet, en god film og benene op.

Modtager meget gerne en rapport senere!

Dengang for mit vedkommende var det en kirurgisk udskrabning, og det er en meget nådig oplevelse.  Helt smertefrit, som jeg husker det, det er 10-11 år siden.

Alt godt, tænker på dig.

Kære Drømmer76 – tusind tak for de søde ord og den praktiske plan.

I´m still alive!

Fredag aften havde min  elskede og min veninde så mange blomster og vin og luxusmad med, så det lignede en fest. En fest Men det var det jo ikke.

Jeg havde desværre ikke lyst til nogen af alle lækkerierne, men jeg tog til mit hjerte at de var der. Blødningen begyndte en time efter oplægningern af stikpillerne. De første timer var det ikke anderledes end enhver mens. Så fulgte nogle timer hvor der sørme gjorde ondt og kom blod og sortlilla klumper ud.

Næste dag lørdag skete der ingenting. Jeg behøvede dårligt nok skifte et almindelig bind hele dagen.

Søndag kunne jeg mærke det ligesom hævede og boblede derinde. Stadig ikke nævneværdogt blod. Men kunne ikke sove om natten, der var noget der pressede,  en rå følelse indeni.

I dag mandag følte jeg der skulle komme en masse, både fyssk og psykisk, men da jeg endelig efter meget tilløb blev forløst var det kun en lillebitte klumt levret blod, en smule jeg iikke ville have taget notits af under en normal mens.

Men det føles ømt indeni – og udenpå – hele mit kønsorgan – nu,  indeni og udenpå føles mørbanket, råt. Som jeg kunne forestille  mig der ville føles at være blevet voldtaget! Undskyld til alle der er, jeg ved sikkert ikke hvad jeg snakker om, men det er sådan det føles i mit krop. Ufrivlligt åbnet.Voldtaget. Indefra.

Og blodet er iirriterende slimet og langsomt og forkert. Men – jeg har haft en masse energi i  dag. Jeg har flyttet nogle møbler jeg ikke anede jeg kunne flytte selv. Og smidt en masse ud fra gamle kærester der ikke gjorde mig godt. Jeg blev helt tændt på at rydde ud! Da miin mand kom hjem kunne han slet ikke forstå hvordan jeg havde kunnet flytte det og det møbel selv. Men jeg har haft nærmest overnaturlige fysiske kræfter i dag

TYKSAK skrev :

Hej

Jeg faldt over dit indlæg da jeg sad og googlede tanker omkring en efternøler på “trods af”at jeg er samme årgang som dig.

Jeg gør mig præcis de samme tanker som du i dit indlæg.

Er positivt nysgerrig. Hvad endte du med at beslutte? Håber du har lyst til at svare.

 

mvh Louise

Hej "Tyksak",

Hvor mærkeligt egentlig, at der pludselig er aktivitet i denne tråd, efter to år.

Du spørger, hvad jeg endte med at beslutte – tja, der hvor tråden sluttede sidste gang, havde jeg jo lige mistet en graviditet – så det var ikke ligefrem noget jeg havde besluttet, men jeg tænker du nok mener, hvad jeg valgte at gøre senere?

Det vil jeg gerne fortælle dig. Jeg fortsatte yderligere et år med hormonstimulering og insemination uden held. Så for et år siden besluttede jeg at stoppe behandlingerne. Statistikkerne var for nedslående i forhold til hvor hårdt for min krop det var.

I efteråret fyldte jeg 45 år og mit håb forsvandt. Jeg gav alle babytingene væk og prøvede at finde mig selv som andet end mor, men det er svært, når længslen er så stærk. Min kæreste og jeg forsøgte med rimeligt held at finde tilbage til den sexuelle gnist – det kunne dog give lidt indhold og nærhed i den overgangsalder, som jeg var sikker på var næste station.

Men tænk engang. Jeg testede positiv for tre uger siden og er nu 7+4!!! Helt og aldeles naturligt. Jeg ved godt der er lang vej endnu – men jeg må sige, at det føles virkelig, som om den kunne være god nok denne gang. Meget, meget mere mærkbart og rigtigt. 

Jeg holder selvfølgelig på hestene – mindst indtil første tryghedsscanning på mandag. Men signalerne fra min krop og min sjæl er virkelig stærke.

Kærlig hilsen

Påskeæg

Artemizza skrev :

Påskeæg skrev :

TYKSAK skrev :

Hej

Jeg faldt over dit indlæg da jeg sad og googlede tanker omkring en efternøler på “trods af”at jeg er samme årgang som dig.

Jeg gør mig præcis de samme tanker som du i dit indlæg.

Er positivt nysgerrig. Hvad endte du med at beslutte? Håber du har lyst til at svare.

 

mvh Louise

Hej “Tyksak”,

Hvor mærkeligt egentlig, at der pludselig er aktivitet i denne tråd, efter to år.

Du spørger, hvad jeg endte med at beslutte – tja, der hvor tråden sluttede sidste gang, havde jeg jo lige mistet en graviditet – så det var ikke ligefrem noget jeg havde besluttet, men jeg tænker du nok mener, hvad jeg valgte at gøre senere?

Det vil jeg gerne fortælle dig. Jeg fortsatte yderligere et år med hormonstimulering og insemination uden held. Så for et år siden besluttede jeg at stoppe behandlingerne. Statistikkerne var for nedslående i forhold til hvor hårdt for min krop det var.

I efteråret fyldte jeg 45 år og mit håb forsvandt. Jeg gav alle babytingene væk og prøvede at finde mig selv som andet end mor, men det er svært, når længslen er så stærk. Min kæreste og jeg forsøgte med rimeligt held at finde tilbage til den sexuelle gnist – det kunne dog give lidt indhold og nærhed i den overgangsalder, som jeg var sikker på var næste station.

Men tænk engang. Jeg testede positiv for tre uger siden og er nu 7+4!!! Helt og aldeles naturligt. Jeg ved godt der er lang vej endnu – men jeg må sige, at det føles virkelig, som om den kunne være god nok denne gang. Meget, meget mere mærkbart og rigtigt. 

Jeg holder selvfølgelig på hestene – mindst indtil første tryghedsscanning på mandag. Men signalerne fra min krop og min sjæl er virkelig stærke.

Kærlig hilsen

Påskeæg

 

Stort tillykke Påskeæg fra en anden kommende ældre mor.  

Jeg bliver 42 år på mandag og er 5+3 i dag. 

Jeg synes godt nok at der er længe til vores tidlige scanning D. 3. Maj. Åh, alle de bekymringer og ventetid. 

Krydser for en perfekt tidlig scanning på mandag.. 

Tusind tak Artemizza, jeg har brug for alle de gode tanker og krydsede fingre jeg kan få. Og I LIGE MÅDE!!!!

Ej hvor dejligt! Jeg har lige været på barselsbesøg og alle de gode klokker ringede.. 

følger dig lidt her. Alt muligt held og lykke