Andre gravide over 40?
-
8 april 2015, 05:58
Hej allesammen
Jeg er 43 og i uge 34 :), har en datter på 14 og en søn på 20 så det er også nogle år siden jeg sidst har været gravid.
Jeg har haft en dejlig ukompliceret graviditet og fik fine tal til Nf.
Jeg er dog tung og træt nu og venter kun på at lillebror melder sin ankomst. Jeg var til vægt scanning igår og han blev skudt til ca. 2800 g så han er en god basse. Mine store unger glæder sig voldsomt til lillebror kommer og jeg syntes det er fantastisk at se dem deltage og interessere sig for graviditeten.
8. april 2015 kl. 05:58Kære Drømmer76!
Tak for de søde ord. Det er en rigtig svær situation du står i. Driften kan være så stærk, at den overskygger næsten alt andet. Jeg kan ikke lade være med at synes din mand godt kunne tage at give dig det, når det er så vigtigt for dig. Har I talt om det til bunds, er han helt afklaret eller er det stadig under debat?
Jeg blev skilt fra min første mand på grund af, at han ikke ville have flere end vores ene. Jeg kunne simpelthen ikke tro, at han ville mig det godt, at han elskede mig, når han nægtede mig noget så grundlæggende. Også selvom hans "praktiske" argumenter sådan set var gode nok – jeg mener, han havde da også ret til at have sine følelser, jeg havde bare svært ved at holde ud når han forklædte dem som at han var den, der havde patent på praktisk sans og "realisme". Men det er jo en helt anden histore – jeg ville bare lige dele at jeg virkelig tror jeg forstår hvordan du har det – min første mand var min drømmemand på alle måder og da jeg gik fra ham, fordi han ikke ville have flere børn, vidste jeg godt, at jeg formentlig sagde nej tak til min livs kærlighed, men alternativet – at sige nej tak til at skulle opleve babymiraklet igen – var værre. Nu er det altså ikke fordi jeg tror du er på vej væk fra din mand eller sådan noget, vel, jeg prøver bare at illustrere at jeg virkelig forstår hvor dyb længslen efter flere børn kan være. Har I talt om det flere gange, eller hvordan er det foregået?
Her går det fint – jeg skal til 1. tryghedsscanning på fredag hvor uge 7 begynder, og kan mærke at jeg holder lidt på champagnepropperne indtil da. Jeg har også kun fortalt det til min kæreste og mine allernærmeste veninder – jeg venter med resten og også med min store datter, til jeg har set det lille blink på fredag, som selvfølgelig er der!
Alr godt herfra.
8. april 2015 kl. 06:46Hej.
Jeg er 40 år, om få dage 41 og jeg er i 26+2. Dette er mit første barn og jeg er alene om det. Jeg har været igennem både nakkefoldsscanning og hel scanning og begge gik fint.
man kan altid argumentere for at man skulle have gjort det her lidt tidligere så barnet ikke får en gammel mor, men jeg var bare ikke parat til at opgive drømmen om mor, far, barn for ti år siden. Men årene er gået og nu kan jeg ikke vente længere. Så nu bliver det mor, barn og så må der komme en far til med tiden.
8. april 2015 kl. 21:57Tillykke til jer allesammen! Det er mærkeligt, at det trods alt kun er 3,2 procent af alle børn der fødes af mødre over 40 – jeg hører tit om det, også i det virkelige liv, synes jeg. For nogen kommer børn planlagt og som perler på en snor, men sådan er det jo ikke for alle.
Ja, påskeæg, nu VED jeg, at du forstår. Jeg stod i akkurat samme dilemma med hensyn til nr. 2, det stod på i et par svære år, indtil jeg besluttede mig for samme ultimatum. Det endte jo så med en lillebror. Det har ingen fortrudt, og jeg er særligt taknemmelig for den lille fyr, selvom jeg normalt ikke er religiøs. Dén erfaring betyder også, at samtalen/debatten om nr. 3 ikke er lukket, for jeg lærte af det, at det ikke er sundt at gå og gemme på sine inderste ønsker af frygt for konsekvenserne. Men denne gang er det ikke noget, jeg vil gå i stykker af, jeg har trods alt to børn, det er "bare" en længsel efter mere…
Jeg er rørt over at have læst din historie. Først den samme svære situation med din tidligere mand, som du kom ud af med dig selv i behold, lyder det som om. Ih, hvor det kræver mod at være tilstrækkelig tro mod dig selv til at kunne vælge ikke bare en stor kærlighed, men jo også din datters far, fra (for mig krævede det både år og terapi). Så et mistet barn. Glæderne er godt nok ikke retfærdigt fordelt her i verden. Nu kan jeg ikke få lukket den boks, jeg skriver i, så jeg kan ikke gå tilbage og se – har du mon en ny mand eller har du klaret det hele alene?
Jeg håber for dig hjerteblink og smil og håber du har lyst til at skrive, hvordan det gik.
8. april 2015 kl. 22:34Jeg har lige forfattet et laaangt svar, klikket "send" – an error occurred! Det kan jeg pludselig godt huske fra denne hjemmeside fra år tilbage – har du planer om at skrive langt, så klip ind fra et word-dokument!
Det, jeg havde skrevet med enormt mange ord, skriver jeg så nu med færre 🙂
JA, jeg VED nu, at du forstår så præcist. Har du virkelig været igennem det samme…Jeg stod i akkurat samme situation som du, da ønsket om nummer to meldte sig. Det krævede et par svære år og en del terapi for mig at nå frem til samme ultimatum, og det endte jo altså med et barn og et intakt parforhold. Jeg bøjer mig i støvet for dig, hvor stærkt at du tog konsekvensen og gik, det er jo altså måden at forblive hel på. Du har været igennem for meget, jeg ser virkelig frem til at høre om det hjerteblink på fredag!
Ja, for mig betød dén erfaring, at jeg virkelig øver mig i ikke at lægge låg på de ting, der betyder noget. Så derfor tager jeg jævnligt emnet op, og det er rart bare at tale om det, også selvom vi ikke har det på samme måde. Vi er ikke samme sted som for fem år siden, vi kan bedre tale om det idag end vi kunne dengang. Jeg tror egentlig han er afklaret, ja, men jeg bliver ved med at tale om det, så længe jeg ikke er. Ser man mon anderledes på det, når først man ER blevet for gammel? (don't tell me, jeg ved ikke om jeg har lyst til at kende svaret :-))
Tillykke også til jer andre gravide, jeg snupper lige lidt varme fra jeres solskin, det er livsbekræftende og dejligt!
12. april 2015 kl. 09:12Kære Drømmer76.
Tak fordi du spørger til min 7 plus 0 scanning i fredags. Det gik desværre ikke som forventet. Jeg følte mig meget gravid og ikke bekymret. Men på billedet kunne man se, at der havde været hele to befrugtninger – man kunne se to blommesække, som er forstadiet til moderkagen. Den ene var helt flad og tydeligt i degeneration. Den anden var fint nok rund, men der var ikke noget foster eller hjerteblink at se.
Det var som om verden styrtede sammen. Jeg kan virkelig ikke klare mere, men det skal jeg jo. Jeg ved jo godt, at man skal kunne se hjerteblink i uge 7. Lægen sagde, at jeg skulle være fortrøstningsfuld. Måske havde det gemt sig bag blommesækken, måske var det bare en langsom starter. Men jeg tror at hun barmhjertigt lyver for at gøre chokket mere trinvist for mig. Jeg har godt set alle mirakelhistorierne på især amerikanske hjemmesider, hvor der pludselig er hjerteblink alligevel, men jeg synes heller ikke i dag at mine bryster er spændte mere, og jeg har fuldstændig mistet appetitten. Jeg fik taget blodprøver med det samme i fredags som viste skyhøjt hcg. Men det hele afhænger af hvad ny blodprøve viser i morgen mandag. Hvis det er steget, er der håb. Hvis det er faldet, er det slut.
Jeg ruster mig til det værste. Jeg kan ikke beskirve med ord hvor ulykkelig jeg er. Jeg vil bare dø. Men jeg har jo en stor pige som jeg skal være her for. Og en skøn kæreste som er så stærk og dejlig i al det her, men det gør det næsten endnu værre at jeg elsker ham så meget.
Jeg har bedt ham om og en veninde om at være standby til at overtage alting med min store pige når/hvis blødningen begynder, så det ikke rammer hendes hverdag. Jeg vil lade det forløbe naturligt, jeg kan ikke se hverken kirurgi eller den ukontrollerbare abortmedicin i øjnene. Jeg tror på min krop kan rense ud fint selv og så er det bare op på hesten igen. Jeg håber bare det går hurtigt og ikke bliver så slemt, så jeg kan komme i gang med at prøve igen lige med det samme.
Det bare er endnu en lille udfordring på vejen, ikke også, det lykkes hurtigt bagefter, og så lykkes det hele vejen.
12. april 2015 kl. 21:32Hej Påskeæg
hvor er det dog trist at høre. Jeg håber du er den ene som modbeviser teorien og der er et levedygtigt foster derinde.
Hvis det ikke lykkes så lyder det til en god plan med støtte fra din kæreste og veninde. Ved fra min veninde at det kan være en rigtig hård omgang.
Pas på dig selv og held og lykke
14. april 2015 kl. 08:05Det ser ud til jeg ikke er dømt ude endnu!
Da jeg havde lavet telefonkæde til børnepasning, købt kæmpebind og rustet mig mentalt og følelsesmæssigt så meget som det nu kan lade sig gøre….
Så ringede de søreme og sagde at mit hcg var steget fra fredag til mandag!!!
Jeg synes også symptomerne er vendt tilbage – ved ikke hvor meget psyken spiller ind der, sikkert en hel del, men alligevel … der er håb!!!!
Nu er det bare med at hange in there og prøve at leve livet. Ny scanning på tirsdag hvor der så gerne skal være sket en hel masse.
Sikken en rutchebanetur.
14. april 2015 kl. 10:08Kære Påskeæg
Det er jeg simpelt hen bare rigtig glad for at høre!! Det var vel nok dejligt nyt! Nu krydser jeg alt hvad krydses kan, for at det er godt nyt på tirsdag. Du må love at skrive…
Det er dejligt at du har en god kæreste, en dejlig datter og gode venner. Det skal nok gå, nej det SKAL gå, uanset hvad der sker. I Tysland kan man blive mor til firlinger selvom man er 65. Verden er så underfundig, den er god og ond på samme tid, og mennesker kan klare de utroligste ting.
I hast fra arbejdet, men jeg følger dig i tankerne og sender de bedste håb.
22. april 2015 kl. 12:16Det er desværre slut.
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor ulykkelig jeg er. Jeg føler mig knust, vred, snydt, ødelagt. Ved scanningen i går var der ingenting – INTET – kun en tom boble. Den ene var helt tilbagedannet – den anden havde kun efterladt sin sæk. Jeg har selvfølgelig læst de mange mirakelhistorie på nettet ("så var der alligevel pludselig liv i uge 12") som er der, hvis man leder efter dem (ligesom eksempler på ALT andet, på nettet, er der, hvis man leder efter det) men det er stort set altid ved forjagede, ydre scanninger. Dette her var min meget engagerede gynækolog (hun kalder mig og min kommende baby sit "hjertebarn") som studerede boblen fra alle sider og der var ikke det mindste fnug derinde, selvom jeg skulle være 8+4, ikke det mindste. Så der er desværre ikke noget håb denne gang, selvom jeg klyngede mig til håbet lige til det sidste.
Det der er sket er et såkaldt vind-æg. Dvs en befrugtning (oprindeligt jo to, men den ene har hængt i marginalt længere) der går i stå meget, meget tidligt. Oftest på grund af fejl i kromosomerne. Men kroppen anerkender ikke dette og går ufortrødent videre med at danne fostersæk, placenta og hcg. Alle symptomerne optræder også eller nogle af dem. Men der er bare ikke noget foster.
Jeg prøver at se sådan på det at min krop virker så godt, at den kan skelne et ikkelevedygtigt fosteranlæg og standse det. Og, at det i det store billede er bevis på, at det rent faktisk er muligt. Selvom det er trist lige nu. Så viser det stadig at det virker. Der fandt jo både befrugtning og implantation sted. Et vindæg kan ske for alle. Det har kun lidt med alder at gøre, det kan ske for alle og sker ofte.
Nu skal jeg igennem en blødning. Jeg er forberedt. Jeg tror det er gået en anelse i gang. Jeg vil bare om på den anden side. For vi begynder igen i samme øjeblik blødningen er stoppet. Jeg fokuserer på den dag, i fremtiden.
Jeg håber det ikke bliver for slemt. Jeg klynger mig til at der ikke er noget foster, det er der virkelig slet ikke, jeg skal ikke være bange for hvad der kommer ud. Der vil være meget alt muligt, men der vil ikke være noget barn. Og jeg prøver at trøste mig med at ingen er døde, ikke rigtigt. Kun drømme.
Og drømmene er jo heller ikke døde, vi skal bare sætte tiden på fast-forward til blodet stopper og så straks i gang igen.
Jeg skal nok vende tilbage og blive en bekræftende solstrålehistorie igen. Det lover jeg, for der er ikke andre muligheder, hvis jeg skal bevare min lyst til at leve.
Jeg havde det faktisk lidt blandet undervejs. På den ene side graviditetssymptomer – på den anden side – brystspændingerne gik lidt op og ned, i bogstavelig forstand, de andre gang har de været konstante – og også følelsesmæssigt følte jeg mig lidt for frisk og godmodig (ved mine andre graviditeter har jeg været meget træt og haft meget kort tålmodighed med ting, jeg synes er forkerte) – i forhold til de andre gange. Og en sær detalje, jeg havde stadig lyst til sex, som ellers har været det sidste jeg har villet, de andre gange. Så det var set i bakspejlet sådan lidt blandet, med nogle graviditetssymptomer, men ikke alle.
Fokus på fremtiden. Det kommer til at lykkes. Dette skal tjene som bevis på at jeg kan og bare skal være tålmodig lidt længere.
Kærlige hilsner til alle derude. Bare fordi jeg var uheldig denne gang, skal ingen give op, det mener jeg stadig væk.
22. april 2015 kl. 21:17Kære Påskeæg
Åh, dit arme menneske. Hvor er jeg ked af at høre det. Det er så synd for dig, ou du skriver så godt og rørende. Der er noget dejligt i sådan lige pludselig at komme i kontakt med et andet menneske på nettet, hvor det ikke er nødvendigt at have et filter. Tak fordi du lukker mig og os ind i dine tanker. Jeg kan ikke på nogen måde begribe smerten i at miste et barn, men jeg kan mærke hele vejen igennem skærmen, at dit tab gør aborten ekstra svær.
Men der er også masser af håb og optimisme og grund til det. Du kan blive gravid! Tænk, måske kommer der tvillinger, og du kommer til at sidde med havregrød i håret og være megatræt. Hvor dejligt, at du har en gynækolog, der kan lave hjertebørn…Og en kæreste, som du kan sige "vi GØR det, og vi blir ved til det lykkes" sammen med. Alt kan lade sig gøre. Du blir glad igen, og der er masser af styrke i dine betragtninger, selvom selv den stærkeste kan synes det hele er håbløst.
Skriv, når som helst det trænger sig på, jeg får jo mails, når der er nyt i denne tråd. Smart 🙂
Kærlig hilsen og varme tanker
23. april 2015 kl. 16:14Tusind tak. Det er dejligt at mærke jeres støtte derude fra.
I dag var jeg hos gynækologen for at få det sat i gang. De fornemmelser jeg havde af at det var ved at begynde naturligt var vist bare indbildning. Så jeg har besluttet at få det overstået medicinsk. De er så søde på klinikken, og de mente også det er det rigtige bare at få dette mareridt lagt bag mig, i stedet for at gå og vente måske i ugevis og spilde tiden og have det forfærdeligt. Jeg bad dem scanne igen – jeg måtte se med mine egne øjne at der virkelig ikke er den mindste smule, og det er der ikke.
Hun forsikrede mig at de skrækhistorier man kan finde på nettet om medicinsk udskrabning, er det værst tænkelige scenarie; formentlig bliver det bare som en kraftig, langtrukken mens. Jeg er stadig bange, men meget mindre efter at have snakket det grundigt igennem. En kraftig mens med klumper kan jeg godt se i øjnene. Det har jeg da klaret før.
Og de sagde, at det her bare er et skridt på vejen mod målet – en slags "generalprøve", kaldte hun det, fordi nok var lige det her en "nitte", men samtidig bevis på, at jeg både kan befrugtes og implantere. Hun sagde også at lige med den her type fejlslagne graviditeter er der intet man kunne have gjort forkert. Det er simpelthen bare noget i arvemassen som naturen bestemmer der ikke skal arbejdes videre med.
Og at de på ingen måde så meget som overvejer at opgive mig, at det her kun bekræfter at det godt kan betale sig at arbejde med mig.
Lige så snart min første mens er kommet, formentlig en måneds tid fra i dag, vurderes det om ikke vi mon godt kan bruge den første cyklus også. Så det er derhenne jeg er allerede, i gang igen på vej mod målet. Lige så snart denne sidste forhindring er bag mig.
24. april 2015 kl. 10:44Kære Påskeæg
Det var godt nok opløftende og skønt at høre, at de ser det som en generalprøve! Dejligt!
Jeg havde engang en missed abortion (dvs. hvor man ikke begynder at bløde), jeg opdagede det først ved nakkefoldsscanningen i uge 14, hvor fosteret var gået til 5 uger tidligere. Så måske kan kroppen snyde i lang tid uden hjælp af medicin. Jeg har ikke læst skrækhistorier på nettet, men her fik du i hvert en ammestuehistorie til samlingen 🙂
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
Gaveideer til børnedåb
Skal du til barnedåb? Se vores ønskeliste med de bedste gaveideer til barnedåb.Kirke barnedåb mindekasse
299,00 kr.Moulin Roty gyngehest
1399,00 kr.Dyr fra Green Rubber Toys
499,95 kr.Gamcha Uro
329,95 kr.-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.