Close
Log Ind Opret Bruger

Gravid uden for livmoderen eller hvad foregår der?

  • 31 maj 2024, 18:33

    Kære kvinder

    jeg skrev herinde for en uge siden angående uønsket graviditet og abort.
    jeg har i dag været hos lægen og talt om henvisning, fået taget blodprøve og blive scannet og nu er jeg mildest talt snotforvirret 😵‍💫

     

    hun scanner mig udenpå maven og ser en helt Tom livmoder. Ikke engang en blommesæk eller nogrt som helst kan vi finde. Jeg tømmer blæren, tager endnu en test hos legende som er bragende positiv. Hun scanner på ny og der er stadig ingenting at se. Vi taler om risikoen for en graviditet uden for livmoderen eller at jeg er kortere henne end jeg selv havde troet/regnet mig frem til.
    hun henviser mig selvfølgelig til abort og jeg har tid onssag i næste uge og understreger at jeg ved flankesmerter og blødning skal ringe lægevagt.
    hun tager blodprøve på mig som der netop er kommet svar på, jeg har et HCG på 8.000 som jo er forholdvis højt…

    Er der nogen der har prøvet boget lignende? På nuværende tidspunkt er jeg egentlig mest nervøs for en graviditet uden for livmoderen og frygter det og at det kan ende med at jeg skal have fjernet den ene æggeleder i stedet for at få fjernet en uønsket graviditet som var det der var meningen.

    31. maj 2024 kl. 18:35

    Det skal lige tilføjes: jeg har slet ingen smerter, ingen blødning – ingenting…

    31. maj 2024 kl. 19:07

    Var det din egen læge der scannede, og kun uden på maven ?

    31. maj 2024 kl. 19:41

    Ja eller det var jordemoder ansat hos egen læge og ikke vaginalt. Kun ude på maven.

    31. maj 2024 kl. 20:22

    Var der ingenting eller var der bare en tom gestationssæk? For hvis det er en til gestationssæk kan det være et vindæg 😊

    31. maj 2024 kl. 20:27

    En hel tom livmoder. Kun vand. Helt sort ☺️

    31. maj 2024 kl. 20:48

    Sidst jeg var gravid og var til en af de første scanninger, der blev jeg scannet vaginalt for at kunne se mest muligt. Kan det have noget at sige måske?

    31. maj 2024 kl. 22:56

    Det lyder mærkeligt at hun scannede dig uden på maven. 🤔 Du nævner at din livmoder var tom, men at der var vand og helt sort. Normalt er der ikke noget sort i en tom livmoder, men i stedet tre hvide “streger” som ligger tæt mod hinanden, som er ens slimshinder. Hvis det var muligt ville jeg nok bede om at blive scannet igen, men vaginalt i stedet. Måske du ikke er så langt henne som forventet og så kan man ikke se graviditeten med en scanning uden på maven.
    Når du hverken bløder, har smerter eller ubehag skulle man næsten ikke tro graviditeten sidder udenfor livmoderen. 🤔

    Min egen oplevelse med en graviditet udenfor livmoderen, var noget anderledes og jeg blev hurtig klar over at graviditeten sad forkert, for i uge 5 havde jeg en pletblødning og en let trykkende fornemmelse i underlivet. Et par dage efter havde jeg en mindre blødning, men smerterne var blevet så ubehagelig, så jeg ikke kunne sidde op, plus det trykkede i venstre sidde. Jeg kom til vagtlægen, hvor jeg blev scannet vaginalt, men livmoderen var tom. Man kunne se lidt fri væske og en cyste udenfor livmoderen, men ellers blev jeg sendt hjem med besked om, at jeg nok bare havde menstruation og aldrig havde været gravid. Jeg insisterer dog på blodprøver, hvor vi kunne se at hCG’et fordoblede hver 2. dag den efterfølgende tid. I uge 7 havde jeg stadig pletblødninger og smerterne var så slemme, så fosterstilling var den eneste stilling der ikke var fuldstændig ulidelig. Jeg blev scannet vaginalt igen, men de kunne stadig ikke se noget i livmoderen, så jeg kom med en ambulance til et større hospital, som havde en bedre scanner. Her kunne lægen så godt ane noget på den venstre æggeleder, men der skulle ledes længe. En halv time efter røg jeg så ind til en akutoperation og fik fjernet min ene æggeleder. Det var en ubehagelig oplevelse, men mest pga. det mentale for det var en meget ønsket graviditet. Det gik mig også meget på, at jeg fandt ud af at havde lægen taget mig seriøs første gang ved vagtlægen, kunne de muligvis behandle mig medicinsk, så jeg kunne være sluppet for operationen.

    Operationen var dog egentlig ikke så slem og allerede 2 mdr. efter kunne vi starte op på projekt baby igen.

    1. juni 2024 kl. 11:01

    Tak for dit svar 🙏🏻

    jeg går ud fra at jeg skal scannes igen på onsdag (på sygehuset) og kommer her til insisterer på en vaginal scanning.
    Dey kan sagtens være jeg ikke er så langt henne som jeg selv tror, eller at det, som en anden skriver, er et vindæg.
    For jeg havde nemlig også selv tænkt på at man da ret hurtigt må føle utilpashed/få smerter og blødning ved en graviditet uden for livmoderen 🤷🏼‍♀️

    1. juni 2024 kl. 14:23

    På sygehuset bliver du helt sikkert scannet vaginalt og de er også meget dygtigere til at scanne ❤️ held og Lykke med det hele

    1. juni 2024 kl. 16:21

    Man kan jo desværre ikke “bare” scanne, selvom man er jordemoder. Der kræver en lang efteruddannelse at være kvalificeret til det. Tænker at det nok har været svært at se noget, da du er blevet scannet udenpå maven. Som udgangspunkt må man jo gå ud fra, at graviditeten sidder korrekt – og det håber jeg også, at du får bekræftet, når du bliver scannet næste gang, så processen bliver så nem som muligt ❤️

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.