Gravid med nr. 3 – hjælp!

Min mand arbejder i udlandet, og kommer hjem en gang ugentligt en dag, og sådan vil det være de næste 3 års tid minimum.
vi har to børn, 1 på 12 år og 1 på snart 1 år.
Vi ventede ikke flere da de påstår min mand ikke kan, men jeg er gravid igen. Dvs jeg vil stå alene med de 3 børn.
Det er ikke ideelt nu og havde vi “nemt” kunne få børn, havde vi ventet 3-4 år..

Jeg tror også det bliver ben hårdt, særligt med de to små, men den store (som næsten er 13 år til den tid) har også stadig behov for min opmærksomhed og kærlighed.
Min datter har jeg lært at sove i sin egen seng  og hun sover natten igennem, men jeg ved også det hurtigt kan ændre sig i den alder.
Men siger til mig selv, at når man står i det, så klarer man det, og når de er store tænker man tilbage og tænker “shit mand! Hvordan klarede jeg den???”.
vi flytter i noget større inden den lille kommer, så vores lille nu, kan lære at sove på eget værelse (har hun ikke nu), inden baby kommer og forhåbentlig kan få en uforstyrret søvn når baby vågner op, og ellers, jamen så må jeg finde ud af det..

tænker det nok bliver noget med baby i en slynge og amme mens baby er i slyngen, og så ind til min datter og synge for hende og putte hende igen. I værste fald må vi ud i noget samsovning, har læst at børnene vænner sig til hinandens lyde og sover igennem dem..? Så det er lidt min plan B..

men jeg tror ihvertfald på at det bliver sindssygt hårdt at stå i, men at man finder en måde at få det til at fungere på.. kan gøre mig mange tanker om hvordan lige nu, men jeg ved jo egentlig først hvad der virker til den tid..

Jeg er 6+2 i dag, og har også lidt af ekstrem kvalme/opkast især i min sidste graviditet..

Min datter falder selv i søvn i sin seng, vi har samsovet for indtil en måned siden. Vågner hun kort op om natten er det nok jeg ligger i min seng og siger “sssh” så falder hun til ro igen, som om hun bare lige skal tjekke jeg stadig er i nærheden.

havde samme med min store dreng, jeg brugte timer på at putte ham, og da han var 4 kunne jeg sidde mange timer og nusse og ae ham i søvn, også derfor jeg har læst meget om søvnassociationer mm denne gang fordi jeg ikke ville igennem det igen. Har været hårdt alligevel at lære hende, men er så glad for jeg “tog kampen” nu. Min søn var det ekstremt hårdt med fordi han var så stor, men han lærte det også der omkring 4 år, og har siden blevet lagt i seng, godnat sang og så er der sagt godnat og så har han lagt sig til at sove. Indtil han var 9 kom han dog ind om natten hvis han vågnede og havde mareridt osv og det skal der være plads til❤️

med min datter, sidder jeg med hende med hendes dyne og nusseklud (hun bruger ikke sut), så synger jeg en godnat sang, siger nu skal du sove og så over i sin seng og ligge og dynen om hende. I starten blev hun ked, og hvergang hun blev ked kom hun op, trøstes ligges igen, og sådan fortsatte det så.. de første dage stod jeg 2-3 timer før hun faldt til ro og det kræver virkelig tålmodighed 🤣 men ja.. 14 dages tid så sov hun så uden problemer og sover fra 18.30 til 6-6.30 om morgenen.

stjerne1313 wrote:

Tak for dit svar! Ja, selvom det bliver sindssygt hårdt at stå i, så finder man selvfølgelig løsninger på problemerne. Det lyder i hvert fald som om at du ser det positive i livet frem for at lade dig slå ud af overvældelse. Hvor langt er du henne? Falder din datter på 1 år i søvn af sig selv i sin seng? Jeg går stadigvæk med min datter på 1 år og vugger hende i armene, når hun skal sove… Hvilket bestemt ikke er holdbart. Og min datter på snart 5 år har brug for at holde mig i hånden, når hun skal sove om aftenen eller når hun vågner og er bange om natten. Hendes far har aldrig puttet hende. Vi samsover alle sammen og tit bliver far “smidt ud” af soveværelset, fordi vores datter på 5 skriger og kræver at ligge ved siden af mig. Som situationen er nu, så har jeg så svært ved at se hvordan jeg skal kunne tage mig af et tredje barn. Også at overleve graviditetskvalme som vi alle i familien har lidt under i starten i mine to tidligere graviditeter. I næste uge er jeg 6 uger henne, hvor kvalmen måske begynder. Vi havde helt sikkert også ventet 2-3 år med at prøve på at opnå graviditet, hvis vi ikke troede at min mand ikke kunne. Det har taget os to-tre år hver gang før at jeg blev gravid med vores døtre.

Måske kan du nu når din datter er så stor lave en leg ud af at sove selv.
Jeg lavede en aftale med min søn der hed “du må være vågen HELT til du skal i seng, men kun hvis du så ligger dig til at sove”. Han synes det var en fed deal 😅

hun er trods alt en alder hvor man kan forklare at hun skal sove i sin seng, og mor er lige ved siden af, så vågner hun og er bange kan hun bare komme ind og sove. Men at ligge og skrige gør store piger ikke (ved selvfølgelig ikke om der er en større grund til hun gør det?) måske tage ud og købe en fin natlampe sammen og en putte bamse hvis hun ikke har en.
fx https://rofa.dk/da/born/legetoj-tojdyr/kanin-med-navn-dream/ med navn i, og så fortæl et eventyr om at bamsen er sendt for at beskytte hende mod onde drømme osv.