Gravid efter kejsersnit
-
20 juli 2022, 13:29
Hej alle,
Jeg springer lige ud i det:
For 3 år siden fik jeg en dejlig søn, ved akut kejsersnit. Jeg havde den gang en “naiv” drøm om at komme igennem fødslen, med så lidt smertestillende som muligt, for at få en så naturlig oplevelse med fødslen overhoved muligt. Men efter 28 timer med veer, hvor jeg både havde fået morfin, og vee-stop, derefter vee-drop for at sætte igang igen, og akupunktur, været i varmt bad, lattergas og til sidst epidural fandt man ud af, at drengen lå højt og som stjernekigger. Jeg fik derfor anbefalet et akut kejsersnit, som var så lidt akut som noget kunne blive, da vi begge havde det godt. Jeg var efterhånden bare noget træt.
Kejsersnittet gik godt, helingen fint og alt er fryd og gammen. Indtil nu. for en uge siden fandt jeg ud af at jeg er gravid. Det var ikke på nogen måde planlagt, men da velkommen.
Det der fylder mest i mit hoved nu er hele “fødselsproblematikken”. Jeg ved godt jeg kan snakke med jordmor om det når jeg når så langt, men ville gerne høre om jeres erfaringer.
Jeg er lidt nervøs ved tanken om en almindelig fødsel. Jeg er bange for at sætte mig selv og min familie i den situation at arret springer op. jeg ved godt det er uhyre sjældent, sådan som 1% men chancen for at blive gravid som 30 årig er også kun 17% og den ramte vi sgu uden at prøve.
Det næste er at jeg ikke ved hvad jeg kan forvente af en naturlig fødsel, men ved præcis hvad et kejsersnit indebære. Den største ulempe bliver dog at jeg ved et kejsersnit får svært ved at være der for min 3 årig søn. jeg kan ikke lige springe ud af sengen eller bære ham rundt.
Har i andre prøvet en naturlig fødsel efter kejsersnit og hvordan gik det? eller tog i et kejsersnit mere?
20. juli 2022 kl. 14:49Jeg fik januar 2020 akut kejsersnit, lidt lige som dig fordi babyen ikke kom rigtig ned i mit bækken.
jeg fik for et halvt pt siden vores nummer 2 som jeg fødte naturligt. Jeg havde i mit hoved tænkt det bliver den samme svada så da jeg kom og blev tjekket efter lang tid venten var 4/5 cm åben skulle jeg bare have en epidural så jeg kunne slappe af til det næste døgn. Det gik så sådan at 45 min efter var jeg 10 cm åben og klar til at presse. Så fra jeg ankom på sygehuset til babyen var ude gik der i alt 2 1/2 time. Generelt når du har været igennem alle faser af en fødsel første gang går det meget nemmere anden gang 😊20. juli 2022 kl. 19:13Har ikke prøvet at få kejsersnit og så naturligt, men har haft en drømme naturlig fødsel, så tænker jeg da vil give et input.
Først vil jeg dog høre hvor du har de 17% fra? 😅 Synes jeg lyder lidt voldsomt, især fordi jeg som 29-årig (30 I næste måned 👍) og er gravid for fjerde gang siden december 😅
Jeg forstår godt din bekymring, men jeg tænker ikke der er øget risiko for endnu en stjernekigger, så måske du bare skal gå ind til det med tanken om en vaginal fødsel, og så måske bare lige sikre dig at barnet ligger som det skal ❤️
20. juli 2022 kl. 20:24Det er blot statistik – og den er i øvrigt ubetinget 😊 En af kilderne findes her: Larsen og Yan, Social Biology (2000); 47: 34-50.
Ubetinget?
21. juli 2022 kl. 06:49Det er ubetinget/uafhængige sandsynligheder dvs. at der teoretisk er 17% sandsynlighed i hver cyklus for den aldersgruppe 😊
Lidt ligesom roulette. Der er 50 % chance for at ramme sort eller rød i hvert spil, men dermed ikke sagt, at man ikke – teoretisk – kan ramme sort i hvert spil man spiller. Sandsynlighederne er nemlig uafhængige.
21. juli 2022 kl. 07:57Jeg fik kejsersnit i 2017, og jeg havde mange af de samme tanker da jeg stod overfor fødsel af lillebror i april.
Jeg var dig ikke et sekund i tvivl om at jeg allerhelst ville føde vaginalt, så det gik vi benhårdt efter.
Laaaang historie kort, gik fødslen absolut ikke som håbet og jeg blev kørt akut akut til kejsersnit mit udvidelsesfasen. Fødselslægen fortalte efterfølgende at mit ar var gået op i den ene side, men det mærkede jeg ikke selv noget til og det var på intet tidspunkt livstruende.
Alt til trods, var det en god oplevelse. Jeg var vågen hele vejen igennem, jeg følte mig godt taget hånd om, og det var meget trygt at de handlede hurtigt ved de mindste udsving.jeg sidder tilbage med en følelse af at være glad for at have givet vaginal fødsel en chance, og en taknemmelighed for at der heldigvis er andre måder at få børn til verden på.
Jeg skriver absolut ikke for at skræmme dig væk, men for at sige at det er min oplevelse at de holder ekstra godt øje, og at man godt kan have en god oplevelse på trods af komplikationer.
Bonus info så var jeg væsentlig hurtigere på højkant her anden gang, og havde slet ikke lige så mange smerter som ved første kejsersnit.
22. juli 2022 kl. 10:30Hold da op, det var da noget af en forskel. Generede arret dig under graviditet eller fødsel. har læst det godt kan blive ømt?
HMM jeg troede den automatisk lavede ” ” når man trykkede svar til hvert indlæg…
Nå men denne er til anbkt
22. juli 2022 kl. 10:31Det lyder meget betrykkende. Men hvordan viste de at arret var gået gået op? Viste de først det bagefter eller var det derfor at det ende i akut kejsersnit?
og denne er til nenime01
22. juli 2022 kl. 12:30Kæmpe forskel, det var også en overraskelse for alle på stuen 😅 men hvis du har været alle faser af en fødsel igennem pånær pressefasen så går det meget nemmere anden gang 😊
Jeg synes godt arret kunne klø og spænde lidt både i graviditeten og under fødslen. Men ikke noget der ikke var til at holde ud 😊
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.