Close
Log Ind Opret Bruger

Gør det selv mad til barnedåb/navngivningsfest

  • 20 marts 2017, 10:56

    Hej alle i søde forældre! 

    Min kæreste og jeg står overfor en lille snak der omhandler mad til vores lille søns kommende barnedåb/navngivningsfest (vi har ikke besluttet os endnu for, om han skal døbes). 

    Vi er begge enige om at det helst skal gøre billigt og rimeligt fornuftigt, men igen må det også gerne være lækkert (jeg er et rigtigt madøre, så jeg elsker god mad!). Vi bliver omkring de 50 mennesker, så der er mange munde at mætte + det bliver engang til vinter (november) så der er ikke rigtigt mulighed for at grille, hvilket kunne være noget så nemt og billigt!..

    Derfor er jeg mega spændt på at høre jer, om i har nogle idéer og evt. erfaringer som i vil dele ud med? Hvad gjorde i? eller hvad vil i gøre til jeres? Eller har i bare generelt nogle idéer? 

    Ting vi har haft oppe at vende: 
    – Helstegt pattegris m. div. tilbehør (vi har dog en udfordring med at der er inviteret en muslim der IKKE spiser svinekød og at det er liiiiidt peberet)
    – Mad udefra (vi aner bare ikke hvem og hvad, da det ikke bare skal være hvem som helst..)
    – Hjemmelavet kagebord (aner bare ikke hvilke kager, har i nogle idéer? haha!) 🙂

    VH
    // En nysgerrig og ikke-kreativ mor 😀 

    20. marts 2017 kl. 11:07

    Der er mange muligheder. Man kan lave fx pulled pork, kartoffelsalat og 2-3 slags salater. Det er nemt og kan gøres rimeligt billigt og man kan lave et stykke kylling/kalkun til dem der ikke spiser svinekød. Det kan laves i ovn, men man kan også sagtens lave det i en kuglegrill, også selvom det er vinter, fordi man ikke behøver stå ved det. Det passer bare sig selv efter man har sat det over. 

    Man kunne også lave nogle forskellige tærter. De kan laves i forvejen og fryses. Og igen et par lækre salater til. 

    En anden løsning kunne være nogle hjemmelavede tapas/snack fade og noget forskelligt godt brød. 

    20. marts 2017 kl. 11:21

    Jeg ville på ingen måde stå med madlavning til så mange gæster, samtidigt med at skulle tage mig af den lille. Det bliver vildt! Stressende for jer når en af jer kommer til at stå for det hele fordi den anden er på mht barnet. 

    Prøv at gå ind på kokken og Jomfruen og se hvad de har. 

    Vi bestilte en STOR brunch derfra sidst vi havde navngivningsfest : ) det var rigtigt godt og billigt og der var bare rigeligt af alt. Jeg har hørt andre der synes der ikke var så meget, men de havde altså også bestilt en mindre menu. 

     

    20. marts 2017 kl. 11:26

    Hvis du går ind på den brunch til 100kr kan du udvælge precist hvad du ønsker og ikke gør. 

    20. marts 2017 kl. 12:02

    Vi lavede maden selv til ca 50 personer til reception, det blev tre lækre salater, en steg og så pålægs/rugbrødsbord.

    Maden lavede vi dagen før og så havde jeg hyret en erfaren dame til at stå i køkkenet på selve dagen. Jeg kunne slappe helt af og koncentrere mig om baby og gæster, for køkkenet var der styr på 🙂

    Min mor og søstre stod for kagebordet og de fik frie hænder så det blev en god blanding af alt muligt i en størrelse der kunne gøre en sønderjyde misundelig ;D

    Og så drikkevarer, chips, slik og frugt, så er folk glade. Og det var en billig omgang, ca 5000kr for det hele 🙂

    Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.