Godkendelse til fertilitetsbehandling?

Du går til lægen og får en henvisning til en fertilitetsklinik, så har lægen en liste over de blodprøver du skal have taget, så ringer du i mellemtiden til den klinik du vil tilknyttes, bestiller en tid, kommer til samtale, hvor de gennemgår dine blodprøver, du skal have tid til en vandscanning og så kommer det stille og roligt derfra 

Det de andre skriver er helt korrekt. Når du udfylder papirerne fra klinikken, skal du også angive om du har nogle diagnoser, tager noget medicin, hvor meget du vejer, om du ryger / drikker (og evt. hvor meget) osv. 

Hvis du eller din partner f.eks. har en diagnose, kan I risikere at skulle igennem en længerevarende godkendelsesproces. Hvis begge har en diagnose er det næsten uundgåeligt at skulle igennem denne proces, hvis I skal behandles i det offentlige (men det private skal også have jer godkendt, hvis de er i tvivl om forældreegnethed).

Det er ikke til at gennemskue, hvor let eller svært det vil være for dem uden at kende flere detaljer, da det er en helhedsvurdering. Min kæreste og jeg blev f.eks godkendt (vi har begge ADHD, men er velfungerende med lange uddannelser og er begge i job osv). Men andre med ADHD vil måske ikke blive godkendt – de kogger jo også på mange andre faktorer, der spiller ind. Jeg har sat mig meget grundigt ind en i det fordi vi fik en nølende sagsbehandler (du kan evt se mit tidligere opslag om dette). Jeg vil ikke anbefale nogen at lyve om deres diagnose – hvis det bliver opdaget, kan der være konsekvenser, tænker jeg. De har jo adgang til sundhedsjournaler og da det generelt er ens egen læge, der henviser, så vil denne miuligvis skrive en bemærkning allerede her.

Det er ikke fertilitetsklinikken, der tager stilling til det og de stiller heller ikke spørgsmålet i deres spørgeskemaer. Det er udelukkende egen læge, som kan henvise til en 'forældreegnethedstest', hvis lægen mener, at det er nødvendigt – det gælder både privat og offentligt.

Omkring din holdning til dit/jeres vennepar, så synes jeg personligt, at du skal blande dig totalt uden omkring deres ønske om et barn. Selvom de i din optik synes at være 'hårdt spændt for', så er det deres egen læge, som afgør hvad der skal ske med dem. Derudover så ved du ikke hvordan deres situation ser ud, når ventetiden til behandling er overstået – folk kan rykke langt på 52uger. 

turteldue skrev :

Mit spørgsmål er egentlig bare om det kan lade sig gøre at skjule en diagnose. Medmindre klinikken eller egen læge selv beder om samtykke til at indhente hele ens journal, så kan man jo som patient sortere i hvad de får og ikke får af papirer. Ens egen læge kender ikke nødvendigvis hele ens sygdomshistorik. Man må jo selv bestemme hvad vedkommende indhenter. Jeg VED at de ville kunne finde på at sige og skrive ‘nej vi fejler ikke noget’. De fleste kan jo lægge to og to sammen, og regne ud at det ikke er positivt at have diagnoser i den her sammenhæng. Så for mig er det en selvfølgelighed at nogen vil kunne finde på at lyve. Selvfølgelig er det lægerne der skal afgøre om de skal godkendes eller ej, men det kræver jo at de har adgang til oplysninger om deres helbred. Og derfor spørger jeg om de selv indhenter dette, eller om de bare tager ens egne ord for gode varer. 

Jeg kan sådan set godt forstå din bekymirng, hvis der er tale om et par uden selvindsigt og et par, der er parat til at lyve.

Hvis lægen eller fertilitetsklinikken er i tvivl, så bliver sagen sendt videre. Så du kan ikke gøre andet end at stole på, at der nok skal være nogen, der er opmærksomme.