Close
Log Ind Opret Bruger

Stor glæde – men samtidig skræmmende

  • 4 november 2009, 10:37

    Min kone er gravid – hurra! Et virkeligt stort ønske og vi kunne næsten ikke tro det, da vi sad med den positive test i hånden. I sidste uge var vi så til en tidlig scanning (uge 7). Der så og hørte vi to små hjerter slå – rimelig meget i chok og med en jublende sygeplejerske ved vores side, måtte vi lige se efter et par gange ekstra. Men den var god nok – ikke alene har vi fået opfyldt vores ønske om at være gravide, men vi får æren af at starte vores liv som forældre med tvillinger. En rigtig kernefamilie med twist – og så på en gang!

    Nu sidder vi og er super glade og stolte over at skulle være mødre – men samtidig er vi lidt skræmt ved tanken om, at vi venter os tvillinger til juni. Kan vi klare det? kan min kone klare det? Hvad skal der til? etc. etc. Så hvis nogle har gode råd angående tvillinger, så kom endelig med dem.

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.