Close
Log Ind Opret Bruger

Hvad gjorde I da babytingene skulle “hjem” igen?

  • Avatar
    Anonym
    1 oktober 2018, 13:01

    Hej alle sammen.

    Først og fremmest er jeg ked af, at I også har mistet – det er simpelthen det væreste man kan gennemgå<3 

    Sagen er den, at vi i april mistede vores datter i 21. uge. Jeg blev gravid igen i maj, og er lige kommet halvvejs igen. Da vi mistede fik vi flyttet vores puslekommode (med indhold) og tremmeseng til hhv. min svoger og svigerinde og mine svigerforældre. Nu begynder spekulationerne og tankerne at dukke op om, hvordan jeg/vi skal håndtere at få tingene hjem igen?

    Jeg får tårer i øjene ved tanken om, at det jo var vores datter der skulle have "været I" den sparkedragt, ligget på dét puslebord osv. 

    Hvordan greb I det an? Hvordan vendte I tankerne til at få glæde af tingene? Hvornår fik I det hjem igen? 

    Jeg synes det er synd og skam at "starte" forfra og det er derfor ikke en mulighed at "udskifte" tingene. 

    Tusind tak for hjælpen <3

    1. oktober 2018 kl. 14:56

    Tillykke med graviditeten ovenpå sorgen. Hvis I ikke har lyst til at sælge tingene og starte på en frisk, så tænker jeg at der kan være en fin proces i at tage tingene hjem snart, så I kan gå igang med bearbejdningen af sorgen og vende jer stille og roligt til tanken om, at tingene var tiltænkt jeres englebarn men nu skal bruges til det lille nye liv. Sorgen er helt ok! 

    1. oktober 2018 kl. 15:31

    Mit råd er at prøve at se på det således: i købte alle de lækre fine ting til jeres børn. Det var ikke kun købt til jeres lille englebarn, men til alle jeres børn – også dem som kommer engang i fremtiden som slet ikke er i maven endnu. 

    De fleste af os vil jo genbruge ting til det næste børn, men de er selvfølgelig ikke forbundet med sorg, som det er tilfældet hos dig.

    Evt. Gem et sæt tøj af tøjet som den lille nye ikke skal bruge, så er det jeres englebarns tøj. Og så får den nye lov til at arve alt andet. 

    Og som en anden skrev, sorgen er okay, og det er okay at forbinde tingene med sorgen. Men tag snart tingene hjem så du har mulighed for at bearbejde det. 

    3. oktober 2018 kl. 09:29

    Hvor er jeg ked af at hører om jeres tab. Mistede selv min datter 39+0 I juli.

    Jeg tænker umiddelbart at du/i skal gøre det der føles som det rigtige for jer. Herhjemme har vi ladet alt stå puslebord osv. Da vores store pige stadig bruger det. Til gengæld har jeg sat alle de ting som lillesøster skulle bruge ind på hendes 'værelse' og jeg har det rigtig godt med at det står derinde. Men kan godt kende til at det er underligt at det skal bruges  til den lille ny der kommer. Sådan har jeg det med tøjet. Som nogle af de andre skriver, så ville noget tøjet være gået i arv til den næste som tingene ville. Det tror jeg er vigtigt at erkende for at kunne accepterer det.  Selv om det er svært, for det var jo ikke meningen at den lille skulle bruge det nu, men den i mistede skulle havde brugt det. 

    Så kan sagtens følge dig, det er vanvittig hårdt, selvom det bliver godt at få det hele i brug som det var tiltænkt. 

     

    Varme tanker herfra ❤

    Avatar
    Anonym
    4. oktober 2018 kl. 08:36

    Tak for svaret, kan bare slet ikke lige rumme det lige nu – altså at få endnu en omgang sorg at skulle navigere rundt i. Men du har sikkert ret, at det er en længere proces og man ligeså godt kan få taget "hul på" den. 

    Avatar
    Anonym
    4. oktober 2018 kl. 08:40

    miand3 skrev :

    Mit råd er at prøve at se på det således: i købte alle de lækre fine ting til jeres børn. Det var ikke kun købt til jeres lille englebarn, men til alle jeres børn – også dem som kommer engang i fremtiden som slet ikke er i maven endnu. 

    De fleste af os vil jo genbruge ting til det næste børn, men de er selvfølgelig ikke forbundet med sorg, som det er tilfældet hos dig.

    Evt. Gem et sæt tøj af tøjet som den lille nye ikke skal bruge, så er det jeres englebarns tøj. Og så får den nye lov til at arve alt andet. 

    Og som en anden skrev, sorgen er okay, og det er okay at forbinde tingene med sorgen. Men tag snart tingene hjem så du har mulighed for at bearbejde det. 

    Det er faktisk en rigtig god idé at tænke på tingene præcis som du skriver. Det giver god mening for mig. Jeg tror dog ikke, at vi "gemmer" noget til hende, hun var så lille, at det bliver for abstrakt at forestille sig hende, som hun var, i det tøjet nu. 

    Kan bare næsten ikke lige rumme, at få det hjem at få taget hul på bylden men det er nok rigtigt at det er en proces hvor man skal gennem en del før det bliver okay. Så bare rive plasteret af :/ 

    4. oktober 2018 kl. 08:41

    Men også giv dig selv lov til at se fremad og glædes. Hvis sorgen kommer så kommer den. Hvis glæden kommer så kommer den. Der er ikke én måde eller én proces. 

    Avatar
    Anonym
    4. oktober 2018 kl. 08:57

    nanna26 skrev :

    Hvor er jeg ked af at hører om jeres tab. Mistede selv min datter 39+0 I juli.

    Jeg tænker umiddelbart at du/i skal gøre det der føles som det rigtige for jer. Herhjemme har vi ladet alt stå puslebord osv. Da vores store pige stadig bruger det. Til gengæld har jeg sat alle de ting som lillesøster skulle bruge ind på hendes ‘værelse’ og jeg har det rigtig godt med at det står derinde. Men kan godt kende til at det er underligt at det skal bruges  til den lille ny der kommer. Sådan har jeg det med tøjet. Som nogle af de andre skriver, så ville noget tøjet være gået i arv til den næste som tingene ville. Det tror jeg er vigtigt at erkende for at kunne accepterer det.  Selv om det er svært, for det var jo ikke meningen at den lille skulle bruge det nu, men den i mistede skulle havde brugt det. 

    Så kan sagtens følge dig, det er vanvittig hårdt, selvom det bliver godt at få det hele i brug som det var tiltænkt. 

     

    Varme tanker herfra ❤

    Det er jeg ked af at høre. Jeg håber, at I har fået en masse en støtte og kærlighed fra alle jeres nære. Det er er ubeskriveligt hårdt, når de små ikke får lov at være hos deres forældre<3 Jeg håber, at I, ligesom os, har fået lidt mere ro på hverdagen og at pauserne fra sorgen bliver længere og længere?

    Kigger du nogle gange ind til tingene? Jeg synes også, at det var et rigtig godt råd som jeg i den grad vil prøve at indprinte mig.  Er også bare nervøs for hele processen, skal jeg være hjemme når tingene kommer eller vente til de er kommet osv? Skal jeg måske kigge på tingene hvor de står nu allerede? Kan slet ikke hitte hoved og hale på det, og ja ved ikke rigtigt hvad der "føles rigtigt". 

    Lige så varme tanker til dig/ jer også <3 

    Avatar
    Anonym
    4. oktober 2018 kl. 09:02

    magnolia17 skrev :

    Men også giv dig selv lov til at se fremad og glædes. Hvis sorgen kommer så kommer den. Hvis glæden kommer så kommer den. Der er ikke én måde eller én proces. 

    Nej det er nemlig det er er så svært ved at miste et barn, der er ingen manual man kan følge. 🙂 

    Men du har helt ret, jeg var så glad for de ting (er en rigtig krejlertype og fandt præcis de ting jeg ville have til vores barn gratis/og et småbeløb) og dét er netop også en af de glæder jeg gerne vil opleve igen. Pyh, det bare når man lige oplever at få noglelunde ro på igen så er det bare en hård proces at vide man skal gå ind i en ny sorgproces igen. 

    4. oktober 2018 kl. 21:22

    BabyJaTak skrev :

    Tak for svaret, kan bare slet ikke lige rumme det lige nu – altså at få endnu en omgang sorg at skulle navigere rundt i. Men du har sikkert ret, at det er en længere proces og man ligeså godt kan få taget "hul på" den. 

    Er det ikke muligt, at give dig selv lov til at vente nogen tid endnu så – der er lang tid endnu, hvis jeg forstår ret? Eventuelt kan meget jo vente, til efter en fødsel, hvis man har det bedst med det?

    Som en anden skriver, vil sorgen nok komme og gå. Det er ikke en “lineær” proces og jeres ufattelige sorg skal bo lige ved siden af lykken over jeres næste barn. Det er meget modsatrettet og svært at rumme, men man kan på én eller anden underlig måde godt begge dele på samme tid… gode tanker til dig!

    5. oktober 2018 kl. 10:04

    Tak ❤ 

    Ja det synes jeg vi har, det er hårdt at hverdagen flyver afsted ved siden af en, uden man selv føler at man kan følge med.

    Ja nogle gange, men jeg havde ikke indretter et børneværelse. Min store pige leger derinde med nogle af de ting der står derinde. Det eneste jeg ikke kigger på endnu er lillesøsters tøj. Håber snart at komme der til.

    Jeg kan godt forstå alle dine tanker og bekymringer. Jeg tror hvis det var mig, ville jeg tage ud og kigge lidt på tingene og lige fornemme hvor jeg var i processen. Tror jeg helst ville få det hjem, er ikke sikker på at jeg ville være andre til stede end min mand og jeg når det kom hjem. Både fordi jeg ikke vil vide hvordan jeg skulle reagerer og det er et meget sårbar situation. 

    Men hvor er det dog dejligt at jeres familie har kunne opbevarer jeres ting, i den svære tid, hvor i selv har haft svært ved at rumme dem.

    Tag ud og kig på tingene og mærk efter hvad du tænker der ville være bedst for jer❤

     

    Knus❤

    24. oktober 2018 kl. 09:56

    Jeg mistede mit andet barn i 32 graviditetsuge i februar sidste år. 13 måneder efter kom vores 3 barn til verden. 

    Jeg stillede alle de ting jeg havde købt til hende plus babytøjet fra vores ældste på loftet og lavede så en kasse (en af dem fra str. Grene) hvori jeg puttede nogle ting af hendes i. Jeg havde nogle små sko, båndet fra kisten, billeder, graviditetstests osv. Kassen står nu i vores soveværelse og jeg har faktisk ikke åbnet den siden. 

    Jeg tror at det handler rigtig meget om mind-set. Selvfølgelig er du i sorg og savner barnet, men lad være med at lade det få det bedste af dog. Glæd dig over det nye liv der er på vej og find tingene frem når tid er. Hvis du venter helt til barnet er kommet så går det nok også. 

    9. december 2018 kl. 06:18

    Svarer lidt sent, men vil gerne svare alligevel..

    Vi mistede vores datter i april '18, da jeg var 23+0. 

    Vi havde ikke købt så mange ting (af en eller anden grund så holdt jeg igen), men vi havde nogle ting og tøj. Min mand pakkede alt væk inden jeg kom fra sygehuset. Først havde jeg det svært ved det, men så blev det et tilvalg at gå ind til hendes ting. Det har været det rigtige her. Jeg bliver stadig ked af det, når jeg sidder med tingene, men nu ligger der også noget glæde og håb i tingene. 

    Jeg håber, at vi venter os en lille pige mere, da jeg rigtigt gerne vil bruge tingene. Det vil være sværere for mig, at de ikke kommer til at symbolisere liv. 

    Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.