Close
Log Ind Opret Bruger

Frustration af behov for fertilitetsbehandling

  • 21 august 2023, 18:02

    Hej de damer.

    Jeg og min kæreste er I gang med fertilitetsbehandling da han, grundet kræftbehandling som barn, ikke har nogle gode sædceller.

    Jeg kan nogle gange føle en form for irritation mod ham, hvilket jeg ikke synes er i orden overhovedet… jeg kan bare nogle gange blive så ked af at vi ikke kan få børn naturligt og føle at min krop skal igennem en masse, bl.a. med en masse hormoner. Jeg ved jo at hans største ønske i verden er at give mig et barn helt naturligt, men det kan ikke lade sig gøre, så jeg føler mig som et frygteligt menneske fordi jeg nogle gange får disse tanker..

    Jeg ved måske ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg, udover måske at høre om andre godt kan have en følelse af at det er for svært og måske blive irriteret på ens partner?

    21. august 2023 kl. 18:49

    Kære du

    Nej, selvfølgelig er det ikke “i orden” – men dine følelser er jo nu engang som de er, og fertilitetsbehandling er sgu en virkelig voldsom omgang for kvinden, så det er ikke underligt med bare en smule (okay, meget!!) selvmedlidenhed og irritation, vrede, sorg, osv… du ved jo godt rationelt, at det ikke er noget hverken du eller han kan gøre for, eller har valgt – men derfor må man nu engang godt være skide træt af det alligevel. Jeg synes at du skal prøve at tale om det, også med ham – ikke anklagende selvfølgelig, men nænsomt åbne op for at det, som er svært for dig og fortælle at du til tider finder det tungt, I er helt sikkert fælles om den sorg, som det er, og måske kan I finde styrke i at turde tale om det ❤️

    21. august 2023 kl. 19:00

    Mange tak for dit meget medfølende svar, det værdsætter jeg virkelig ❤️

    Jeg ved også at det hele kommer til at være det hele værd når vi står med den lille guldklump, det kan bare være svært at se nogle gange, men vi prøver begge to ❤️

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.