Fostervandsprøve eller ej?

Det er jeg ked af at høre, men forhåbentlig er han sun d og rask. Jeg ville få foretaget prøven, så du kan få ro i sindet.. Eller venne dig til situationen hvis svaret  ikke er som du håber..

 Jeg har fået moderkage biopsi to eller tre gange.. Og risikoen er ultra lille.. 

 Held og lykke med den lille fyr.

Jeg tænker også, at når I har besluttet at beholde, så kan I ligeså godt lade vær med at tage risikoen (trods den meget lille størrelse). Det kommer i sidste ende ikke til at gøre den store forskel. Det lyder til at du har sat dig ind i et scenarie, hvor han måske har sygdommen og hvordan den skal behandles.

Jeg tror du skal overveje hvad der vejer tungest: frygten for en abort eller frygten for sygdommen. Hvis det er aborten, så lad vær med at få foretaget prøven. Husk at der stadig er 75{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} chance for at han kommer ud sund og rask. 🙂 

Held og lykke med det hele. ❤️

Jeg tror, at man selv skal stå i situationen før man ved, hvad man selv vil gøre. Jeg har fået taget en moderkagebiopsi, da nakkefoldsskanningen viste, at vores datter har en sjælden misdannelse. Jeg tænkte faktisk ikke så meget over abortrisikoen, da den er ret lav. Vi stod i en situation, hvor vi ikke vidste, om vores datter havde så alvorlige problemer, at prognoserne var rigtige dårlige for et normalt liv. Vi vidste derfor ikke om vi skulle fortsætte graviditeten eller få en abort. Vi valgte videre udredning selvom det kunne betyde, at vi blev nødt til at afbryde graviditeten midtvejs. Jeg havde ellers altid tænkt, at hvis mit barn fejlede noget, ville jeg få en abort. Men da jeg stod i situationen, kunne jeg ikke få mig selv til det. Da jeg var i uge 21 sagde lægerne, at prognoserne var gode for der var ikke tegn på alvorlige hjertefejl. Men selv efter uge 21 kunne de ikke sige om hun fx havde en milt og heller ikke placering af alle organerne. Jeg tænkte ikke så meget over det med milten og de øvrige organer efter uge 21. Selvfølgelig slog det mig engang imellem og så tænkte jeg over det i nogle timer, men ellers var vi gode til at tage det som det kommer. Man kan aldrig være 100{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} sikker på noget, selvom der ikke er tegn på at noget skulle være galt. Jeg TROR ikke, at jeg ville få lavet en fostervandsbiopsi, hvis i har besluttet jer for at fortsætte graviditeten uanset hvad. Måske misforstår jeg det, men det lyder til, at jeres barn vil kunne få et normalt liv, selv hvis det skulle arve sygdommen. Jeg går også ud fra at de vil undersøge barnet når det er født. Så jeg ville nok vente til efter fødslen 🙂 

Jeg ville 100{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} vælge prøven. Jeg har selv fået en fostervandsprøve efter en ellers rigtig fin og flot nf som viste alt normalt for derefter at få en tid til en ekstra scanning pga af tvivl om håndstilling. Fik ekstra scanning som bekræftede forkert håndstilling og derefter fostervandsprøven som viste trisomi 18 til trids for en risikovurdering på 1:20xxx for netop trisomi 18. Da jeg igen var gravid bad jeg om moderkagebiopsi fordi jeg ville ha vished så tidligt som muligt. Jeg har ingen af gangene tænlt over abortrisikoen (som er under 1{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} blev jeg oplyst)

tvillingemor1986 skrev :

minhistorie skrev :

Jeg tror, at man selv skal stå i situationen før man ved, hvad man selv vil gøre. Jeg har fået taget en moderkagebiopsi, da nakkefoldsskanningen viste, at vores datter har en sjælden misdannelse. Jeg tænkte faktisk ikke så meget over abortrisikoen, da den er ret lav. Vi stod i en situation, hvor vi ikke vidste, om vores datter havde så alvorlige problemer, at prognoserne var rigtige dårlige for et normalt liv. Vi vidste derfor ikke om vi skulle fortsætte graviditeten eller få en abort. Vi valgte videre udredning selvom det kunne betyde, at vi blev nødt til at afbryde graviditeten midtvejs. Jeg havde ellers altid tænkt, at hvis mit barn fejlede noget, ville jeg få en abort. Men da jeg stod i situationen, kunne jeg ikke få mig selv til det. Da jeg var i uge 21 sagde lægerne, at prognoserne var gode for der var ikke tegn på alvorlige hjertefejl. Men selv efter uge 21 kunne de ikke sige om hun fx havde en milt og heller ikke placering af alle organerne. Jeg tænkte ikke så meget over det med milten og de øvrige organer efter uge 21. Selvfølgelig slog det mig engang imellem og så tænkte jeg over det i nogle timer, men ellers var vi gode til at tage det som det kommer. Man kan aldrig være 100{51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} sikker på noget, selvom der ikke er tegn på at noget skulle være galt. Jeg TROR ikke, at jeg ville få lavet en fostervandsbiopsi, hvis i har besluttet jer for at fortsætte graviditeten uanset hvad. Måske misforstår jeg det, men det lyder til, at jeres barn vil kunne få et normalt liv, selv hvis det skulle arve sygdommen. Jeg går også ud fra at de vil undersøge barnet når det er født. Så jeg ville nok vente til efter fødslen 🙂 

Tusind tak for dit svar ❤ jeg er ked af at høre om jeres oplevelse. Hvor langt er du henne nu? Er hun født og hvordan gik det? 

Jeg fødte for 3 uger siden. Alt er gået som det skal. Hendes hjerte er helt normalt og hun har en milt. Mavesækken og milten er placeret i højre side i stedet for venstre, leveren er rykket i midten og venerne fører blodet anderledes til hjertet. Men alle organerne er der og det fungerer. 🙂 hun er i risikogruppen for at få tarmslyng, så vi skal henvende os til sygehuset, hvis hun får det dårligt og kaster op. Ellers er hun sund og rask. Vi kunne ikke have håbet på et bedre udfald. Som genetikeren sagde, kan hun kun finde 3 eksempler som vores i litteraturen (dermed ikke sagt, at der ikke er flere mennesker, der har den samme misdannelse uden at de ved det). 
Giv endelig en Update på situationen, hvis du har overskud til det. <3 

Hvad endte i med at gøre? 🙂