Forvirret alene mor… som er forelsket…

Hej Dejlige Nov. mødre..

Lige "lidt" herfra…
en forvirret alene mor.. som er forelsket…

Som I nok ved, har min datters far og mit forhold kørt meget op og ned LÆNGE…
Han flyttede fra os da hun var 8 ½ måned, og vi har IKKE boet sammen siden. Da han flyttede snakkede vi stort set ikke sammen mere, og vi passede hver vores .-Jeg begyndte at skrive lidt med en’ i julen, samme år som han flyttede.. vi så lidt til hinanden i 1½ måned, men så blev det heller ikke til mere.
Min datters far var tydeligvis pludselig blevet meget intrasseret igen, og ville gøre alt for at få mig tilbage, da han fandt ud af jeg så en anden.. der gik heller ikke så længe, så begyndte vi at se mere til hinanden igen.
Der gik et par mdr. hvor det gik fint (som kærester).. men så faldt det hele fra hinanden igen.. der var så igen nogle måneder hvor vi ikke var sammen.
Da jeg så flyttede i anden lejlighed, sidste år, fandt vi IGEN sammen, og det startede fint ud…
men alt blev det samme som før.
Nu har jeg simpelthen opgivet at få det til at fungere… og tænker, at hvis han da virkelig vil os, ville han så ikke være flyttet ind?
eg har stort set klaret alting selv… han har ikke været til den største hjælp.
I en meget lang periode i vores forhold, har vi faktis ikke rigtig haft et rigtigt "kæreste forhold"…
Der har været meget lidt kysseri, og sexuelt (hvad er dog det?) ..  suk, vi skulle have været fra hinanden for længe siden.
Føgelserne er/var der slet ikke.. vi har bare et meget tæt og trygt venskab.

Ak ja… jeg har nu følt mig alene med min datter i knap 2 år…
men har jo bare ikke været single så længe.

Jeg har skrevet med en fyr i noget tid nu.. (det ved min datters far godt)… men han ved ikke at jeg har lyst til at møde ham (snart). -Jeg er lidt nervøs for hvad min datters far vil sige når han en dag finder ud af, at jeg måske har mere kørende med ham den anden…Tænker også lidt hvad omverden ville tænke.. for de vil jo se det som om det er MEGET hurtigt efter vi gik fra hinanden som kærester.
Men jeg har det bare rigtig godt, og føgler mig så glad inden i når jeg tænker på ham den anden.
Min datter vil self. ikke få ham at se før jeg er sikker på det MÅSKE kunne blive til mere…
Jeg er bare nervøs for om jeg gør noget helt forkert…suk…
Er bare så forelsket i ham

Ak… hvad ville jeg med dette lange indlæg??
Det har jo slet ikke rigtig noget at gøre med børn … men om mig og min forvirring
Trængte vist bare til at lufte lidt ud. -Undskyld.