Hvornår fortæller man det? O.o

Hvorfor tror du ikke de bliver glade?

Afspejler dit brugernavn dit fødselsår? Altså Victoria fra 1999? Er du i fast parforhold? Har du et børnevenligt liv? Hvad kan ellers ligge til grund for, at dine forældre ser dig vente?

Det lyder til at de muligvis betvivler dine eller/og din kærestes forældreevner…ellers plejer ens forældre ikke at sige den slags ????

Jeg vil ikke snage i dit privatliv, men hvis der er noget som gør at dine forældre ikke mener, at I er klar til, at blive forældre, så skal du og din kæreste måske lave en plan sammen, før I viderebringer nyheden. 

Gennemgå jeres økonomi – børn koster mange penge. Bor I sammen? Bor I et sted, hvor et barn kan være trygt og sikkert? Har I nogen diagnoser, eller andre psykiske udfordringer, der skal tages højde for? 

Hvis I får lavet en realistisk plan, så vil det nok blive noget nemmere for dine forældre at sluge. 

Hov. Så lige at du og faren nok slet ikke er sammen. Det ændrer selvfølgelig en del. Med mindre I allerede har en plan om at være sammen, eller samarbejde? 

Har været i fertilitetsbehandling så de har alle vidst det fra starten, er 5+2 idag.. Min søn og de andre børn i familien får det først afvide efter NF hvor det er lidt mere sikkert 🙂 Jeg er ked af at høre du ikke er sikker på de bliver glad på dine vegne, hvis jeg havde det sådan, havde jeg nok heller ikke haft så travlt med at fortælle det.. 

Den tætte familie, altså forældre og søskende fik det af vide rimelig tidligt da både min kæreste og jeg gerne ville have nogle omkring os at snakke med osv hvis noget gik galt. 

Vi offentliggjorde det efter NF hvor jeg var 13+0 :).

Held og lykke! Håber virkelig at den kommende mormor og morfar trods alt finder glæden i det ????. Her blev det heldigvis taget rigtig godt i mod af alle bedste forældre osv ????????

Jeg var 23 (manglede sidste semester af min bachelor), da jeg blev gravid med vores første (min kæreste var 29), og jeg er ældste barn derhjemme, så ingen af mine søskende har børn eller er gravide. Jeg husker også, jeg var nervøs for at fortælle det. Særligt til min far, men også til min mor, der er fordømmende og lever i, hendes mening er den eneste rigtige. 

Grunden til jeg sådan rigtig var nervøs, var fordi min nu mand og jeg kun havde været sammen i 9 måneder, før jeg blev planlagt gravid. Men det var det, vi ville, og så var jeg egentligt lidt ligeglad med deres mening. Skulle de lige sluge den først, kunne jeg sagtens forstå det, men jeg vidste/ved også, de ville støtte os hele vejen igennem, og elske barnet, når jeg havde født. 

Og ja, de tog det jo så pænt, så pænt. Det kom nok bag på især min far, men han elsker jo sit barnebarn overalt på jorden i dag. Men derfor tror jeg nu stadig, man er/kan være nervøs for at fortælle det. Tror de fleste har det sådan. 

Pøj pøj, når I fortæller det. Jeg fortalte det forresten efter NF-scanning der i uge 12-14 stykker. Denne gang fortalte vi det bare med det samme 🙂