Close
Log Ind Opret Bruger

Fortæl din historie

  • 7 juli 2022, 19:37

    Jeg har et barn i forvejen, og var begyndt med projekt lillesøster /bror i slutningen af maj, hvor jeg stoppede med mine mini piller. Jeg tog ægløsningstests som var positiv den 1 juni. 1,5 uge senere testede jeg positiv på graviditetstest.

    Men lykken varede kort, da jeg blev henvist til scanning, pga manglende mens i 1,5 år, for at beregne termin. Her så hun en lille prik, og ville have taget hcg, som mod min forventning ikke steg som det skulle. Jeg kom til scanning 2 uger senere, hvor man nu kunne se et foster på 3,4mm. Jeg blev derfor fuldstændig forvirret. Men jeg begyndte at have brunt udflåd og smerter, så jeg forventede en spontan abort.

    Er par dage senere fik jeg en kraftig blødning, og jeg er ret sikker på at jeg så fosteret i mit bind.. Jeg bløder stadig og skal til scanning på mandag, for at tjekke hvordan det ser ud..

    I alt det her føler jeg mig meget alene, selvom jeg har talt med min kæreste og mor om det.

    Vil i fortælle jeres historie? ❤️

    7. juli 2022 kl. 20:31

    Er ked af jeres tab 💔 du er bestemt ikke alene, selvom det kan føles sådan ♥️
    Jeg kan kun anbefale, at snakke om det og være åben om det (for dem man ønsker der skal vide det). Og gerne med andre end hinanden, så det ikke kommer til at fylde det hele i jeres forhold.
    Giv dig selv plads til at sørge og være ked af det. Nogle dage vil det måske fylde mere end andre, og både du og din kæreste skal give plads til at I (måske) håndtere det forskelligt ♥️

     

    Vi har mistet 3 gange indenfor kort tid, og været i udredning for gentagne graviditetstab. Vi har forsøgt i 2 år.

    Fælles for vores 3 tab er, at de er startet med brunt udflåd, murren, herefter blødning som var kraftigere end min normale mens, samt en del mens lign. Smerter. På scanningerne fandt man heller ingen graviditet.

    1. gang synes jeg egentlig det gik meget hurtigt, og blev ikke fulgt af lægen udover 2 samtaler.

    2. og 3. gang tog en del længere tid. Her blev jeg fulgt af sygehuset med blodprøver, og blev først afsluttet da HCG var i nul. Mit HCG både steg og faldt, for endelig at være faldende.
    Man mistænkte 3. gang at det var en GUL (en graviditet udenfor livmoderen), men det var heldigvis ikke tilfældet. Jeg blødte faktisk også af 2 omgange, og det var også den der tog længst tid om at komme ud af kroppen.

    I udredningen fandt man desværre ingen årsag til tabene, alle vores prøver så rigtig fine ud. Dog fandt min egen læge at jeg har for lavt stofskifte som jeg straks kom i behandling for.
    Hun fortalte, at det for nogle betød at de havde svært ved at blive gravid/ikke blev gravid, for andre at man mistede.

    Som et forsøg for at se om det kunne hjælpe med at holde på graviditeten, skulle jeg tage Lutinus (progesteron) fra positiv test til og med uge 12. Lægen på sygehuset sagde, at der ikke var meget evidens for at det virkede, men at de havde gode erfaringer med det.

    4. Gang er lykkens gang for os, og vi venter en pige til oktober 🥰 Det er vores første barn.

    Jeg krydser for, at det snart lykkedes jer! 🤞 sender en masse positive tanker og virtuel kram din vej 🤗

    7. juli 2022 kl. 20:41

    Tak❤️

    Ja, kan godt mærke at jeg skal finde en at snakke med det om. Jeg har behov for at snakke om det og græde, hvor manden slet ikke har det behov. Ved at han er ked af det, men han giver ikke udtryk for det. Det kan jeg godt mærke, at det fylder lidt for mig.

    Det lyder som et hårdt forløb. Er glad på jeres vejne, for at det endelig lykkes🥰 Tillykke med hende❤️

    Tak, det håber jeg virkelig også🤞🤞

    8. juli 2022 kl. 19:59

    Tak❤️ Ja, kan godt mærke at jeg skal finde en at snakke med det om. Jeg har behov for at snakke om det og græde, hvor manden slet ikke har det behov. Ved at han er ked af det, men han giver ikke udtryk for det. Det kan jeg godt mærke, at det fylder lidt for mig. Det lyder som et hårdt forløb. Er glad på jeres vejne, for at det endelig lykkes🥰 Tillykke med hende❤️ Tak, det håber jeg virkelig også🤞🤞

    Jeg synes i hvert fald, at det har været rart (er det stadig), at kunne tale med andre end sin kæreste om tabene og sorgen ☺️

    Ja det har bestemt ikke været nemt eller rart, men snart er vi ude på den anden side (men vil jo altid være en del af os). Og tusind tak! ♥️

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.