Forbudte tanker og følelser…

Så sidder jeg her en søndag aften og bliver helt nervøs over min scanning af æg på tirsdag. Jeg burde ikke være nervøs, for det er gået fint ved de andre ivf-forsøg, men alligevel kommer tvivlen snigende. Og især fordi jeg bare så gerne VIL være gravid NU, så lægger jeg nok (ubevidst?) et ekstra pres på min krop om, at det bare skal være nu! Og nej, I behøver ikke fortælle mig, at det nok ikke er særlig sundt 😉
Jeg er bare (og undskyld min politisk ukorrekthed) pisse træt af folk der bliver gravide i første ivf forsøg, og som skal fortælle mig, hvordan de lige præcis ved, hvad jeg går igennem og hvordan jeg har det, for det gør de altså IKKE!!!!!!!!!! For slet ikke at snakke om folk der “kun” (og det her skal på ingen måde lyde nedladende) har været igennem iui.
Jeg føler, at det er som om, jeg ikke kunne finde ud af at lave børn på naturlig vis – der blev vi ved med at blive overhalet indenom. Men som om det ikke var nok, så kan jeg sgu heller ikke engang finde ud af at blive gravid med hjælp – og ikke bare lidt hjælp, men meget hjælp! I hele det her behandlingsshow føler jeg også, jeg bliver overhalet indenom – gang på gang på gang.
Der er bare ikke noget kø-kultur til det her show – og det er fandme en underlig fordelingsnøgle Gud bruger, når han deler graviditeter ud (eller hvem der nu gør det!)

Sikke dog et negativt indlæg. Jeg havde vist brug for at komme af med noget af al rodet i mit hoved. Er jeg den eneste der har det på den måde eller må man bare ikke sige det højt?

Knus Koala