Close
Log Ind Opret Bruger

Født uge 29-30?

  • Avatar
    Anonym
    17 juni 2015, 17:56

    Hejsa. Er der måske nogen herinde som har født i/omkring uge 29-30 der vil vise billeder af deres guldklump? Og evt. fortælle lidt om forløbet ved fødslen. 🙂

     

    18. august 2015 kl. 17:54

    Jeg har ikke billeder på computeren af min guldklump (en dreng), men jeg fødte 29+5 for 30 dage siden. Det var på grund af svær svangerskabsforgiftning, og han blev taget ved kejsersnit, så fødselsforløbet er nok ikke så spændende her 🙂 Men hvis du har spørgsmål, så skal du bare spørge! 🙂 Har du selv født eller skal føde i uge 29-30? 

    18. august 2015 kl. 20:38

    Jeg fødte i uge 32+1 en dreng på 1717 g ig 44 cm ved ikke om det er relevant

    20. august 2015 kl. 09:22

    For ti år siden fødte jeg pludselig i 30 + 5. Min søn vejede 1980 gr., hvilket var relativt stort for den uge, men jo stadig lille og umodnet. Han havde svært ved at trække vejret selv, og vi fik malet mange scenarier for hans fremtidige fysiske og mentale helbred/mulige handicap.  Han fik c-pap, kom i lyskasse, havde sonde, vejrtrækningsalarmer, hjertemåler, faldt i vægt til 1715gr.  osv.osv., men efter ca. 3 uger begyndte han at slippe de fleste hjælpemidler og havde kun sonde + vejrtrækningsalarm på. 

    Efter ca. en måned kom vi med i en hjemmeordning, hvor vi fik en åben indlæggelse, men kunne få ham med hjem, hvis min mand ville lære at lægge sonde selv. Da vi først kom hjem, begyndte det at gå rigtig godt med amning ( nok fordi jeg begyndte at slappe af) og med ham. Han blev stor, glad og alderssvarende (måske ikke lige den første til motorisk at kravle og gå osv. i mødregruppen, men ellers intet). 

    Han er nu 10 år og en stor, stærk, høj, kvik og sund dreng. Han er og har nærmest nærmest aldrig været syg (hvilket vi også blev stillet i udsigt). 

    Mit bedste råd er at skærme så meget som muligt i starten. At lære deres tegn og signaler for overstimulering ( de skulle jo stadig have ligget i maven) og respektere det. De skal ikke på runde i familiearme eller dikkes af forskellige mennesker, men ind og ligge på forældrenes bryst. Vi mødte en erfaren sygeplejerske dengang, der gav os en "bog" med billeder af for tidligt fødte, der viste de signaler, man kunne være opmærksom på (den adfærd, der viste, at nu havde barnet fået nok/havde brug for ro.). Jeg tror, at projektet var lavet på OUH.

    Jeg fødte siden vores datter i uge 35 og venter nu nr. 3 ( er pt. i uge 28+6) og holder vejret og håber, at det denne gang holder tiden ud. Men vil blot gøre ops. på, at for tidligt fødte børn også sagtens kan komme uden om langvarige konsekvenser.

     

    21. juli 2016 kl. 08:45

    Jeg fødte den dag du lavede indlægget 🙂 Vores pige blev født i uge 29+6 efter langvarig vandafgang fra 29+2.

    Hun vejede 1405 g og målte 40 cm.

    Helt fra start snød hun lægerne og alt hvad vi fik at vide vi skulle regne med, kom ikke til at ske. Hun trak selv vejret, men lå dog i cpap i 10 dage, for ikke at presse hende. Hun fik hverken gulsot eller ROP. Havde ingen alarmer på det tilkoblede udstyr. Hun har aldrig været syg eller snottet. Og hun er ikke det mindste sensitiv. I dag er hun en stor pige på 13 måneder som følger kurven fint og som bare har fart på! Da vi var til 1 års tjek på Neo blev vi afsluttet fordi hun ikke var efter bøgerne.

     

    Vi gik rigtig meget op i at sørge for at skærme hende og der gik måneder før nogle få udvalgte fra familien fik lov til at holde hende. Og det tror jeg har været et vigtigt element i hendes modningsprocess…

     

    Så… Selvom man er for tidlig født behøver man ikke være skrøbelig. Lige som man kan være født til tiden men til gengæld være det 🙂

    14. juli 2017 kl. 11:17

    Jeg fødte en dreng på 1626 g og 44 cm i uge 30+0 i december 2015. Jeg havde foranliggende moderkage, og den løsnede sig meget pludseligt. Jeg fik akut kejsersnit, hvorefter at sønnike blev overført til et andet sygehus, mens jeg lå på opvågningen. Jeg kom ned til ham dagen efter, dvs. der gik ca 16 timer før. at jeg så ham. På det tidspunkt var han allerede kommet ud af respiratoren og kunne nøjes med 3 dage i cpap.

    Vi endte med at være indlagt i godt 8 uger, før vi kom hjem, da han havde svært ved at lære at spise selv. Bortset fra en lille uges indlæggelse pga spiseproblemer, da han var ca 5 mdr, har han været forskånet for de store men. Han var sen til at begynde at spise rigtig mad og især til at drikke tynde væsker, men nu i en alder af 17 mdr korrigeret, spiser han masser af rugbrød, smoothies, kød og kan selv drikke af en kop.

    Han startede i dagpleje, da han var 9 måneder (knap 7 mdr. korrigeret), og har klaret det super flot.   

    Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.