Close
Log Ind Opret Bruger

Født for tidligt – ingen mælk

  • Avatar
    Anonym
    23 juni 2020, 08:38

    Hej, 

    Jeg står i den situation, at min elskede søn kom til verden 11 uger for tidligt ved akut kejsersnit. Det var højst sandsynligt pga. svangreskabsforgiftning, så moderkagen var ved at løsne sig. Jeg havde mistet en del blod allerede inden kejsersnittet, og var derfor enormt medtaget efterfølgende. Lige nu er vi indlagt på neonatal, som vi nok skal være indtil hans officielle termin slut august. 

    Udover manglende søvn og generelt nogle reaktioner på den meget pludselige livsomvæltning, kæmper jeg enormt meget med min mælkeproduktion. Han får donormælk i en sonde lige nu, så han kan heller ikke blive ammet. Jeg skal i stedet pumpe ud hver 3. time ca. Men nu her 8 dage senere er det stadig kun max 2-3 ml. der kommer ud ved hver udpumpning. I morges var der slet ikke noget i det ene bryst. 

    Jeg ved, at meget af det sikkert skyldes den manglende søvn og generelt mangel på overskud. Jeg kan også se, at jeg har tabt mig en del på trods af, at jeg faktisk spiser meget fint. Så det er enormt frustrerende, når jeg så gerne vil kunne give ham min mælk og på sigt amme. Så jeg har brug for at høre lidt erfaringer fra jer. 

    Har I oplevet, at mælkeproduktionen var sådan lidt i dvale og pludselig kom i gang?

    Og noget andet – hvis den ikke kommer i gang, og jeg er nødt til at give modermælkserstatning, når vi bliver udskrevet, har I så nogle erfaringer med, hvordan børnene klarer sig? 

    23. juni 2020 kl. 09:32

    Jeg har ingen erfaring med om mælken kan komme igang efter 8 dage, men umiddelbart tænker jeg at det kan den godt. Så bliv endelig ved med at prøve, selvom det er hårdt. 
    For mig selv løb den til første gang ved 6-7 dage, og anden gang ved 4-5 dage. 
    Jeg kunne så desværre ikke få mine drenge til at tage brystet, og pumpede ud i nogle uger, indtil jeg gav op og skiftede til MME. De er begge kommer til 3 uger før termin.

    Jeg har altså selv to MME børn, og de klarer sig fantastisk. Der er også fordele i det, i form af at far kan være meget mere med fra start, og få et tættere bånd til barnet. 

    Uanset, så må du ikke føle dig som en dårlig mor, hvis det ender med MME. 

    23. juni 2020 kl. 09:50

    Ved min den første kom mælken aldrig rigtig i gang og i stedet for at stesse over det, valgte jeg mme.

    Min datter er nu 3 år har ikke haft udfordringer pga mme. 

    16 mdr efter min datter kom mine tvillinger til verden og jeg valgte amning fra, både fordi det ikke lykkedes første gang men også fordi jeg ikke brød mig om at tandemamme. 

    De er nu knap 2 år og trives ganske fint. 

    At vælge flasker er IKKE et nederlag. Børn trives fint på mme, far kan aflaste og man kan få masser af nærhed ved at give flaske, hvor man kan få dejlig øjenkontakt med sit barn. 

     

    23. juni 2020 kl. 09:51

    Min søn fik også sonde og lå på neonatal. Han blev godt nok ikke født for tidligt, men hans lunger havde det svært. Han kom ud ved kejsersnit og jeg mistede også meget blod. Jeg kunne heller ikke malke meget ud de første mange dage. Faktisk kom der kun så lidt, så min søn kun kunne få en dråbe på en vatpind. Jeg mælkede ud og gav suplerende i en måned og til sidst havde jeg nok mælk til at kunne fuldamme. Det var sindssygt hårdt at malke ud og give suplerende, men jeg er glad for at jeg gjorde det. Masser af væske var godt for mig og så søvn, da jeg endelig kunne sove lidt. 

    Avatar
    Anonym
    23. juni 2020 kl. 09:52

    Hej. Stort tillykke med at du er blevet mor. 
    jeg opgav amning. Mit barn fik og vi havde problemer med maven. Jeg er ret sikker på det var fordi vi gav Nan. Jeg vil prøve hipp (øko) eller en blanding af blå og grøn alomin, det har jeg hørt rigtig meget godt om fra mine veninder. 
     

    23. juni 2020 kl. 10:03

    Hvis din søn er stabil nok til hud til hud kontakt kan dette måske sætte produktionen igang ellers er det hvilke og masser af positive tanker og handlinger for og om dig selv.

    Nyd din dreng og husk at en god mor ikke sidder i brystbenet 10000 x tillykke med ham. 

    Avatar
    Anonym
    23. juni 2020 kl. 10:24

    Der gik også lidt tid da jeg fik min søn før der kom gang i mælken og i starten måtte han få lidt erstatning. Jeg brugte lidt mild massage af brystet samt løst tøj for ikke at lukke af for mælken. 
    Jeg fik også Aks pga svangerskabsforgiftning, heldigvis først to uger for tidligt. Men der kom ikke gang i mælken hos mig før jeg fik grædt ud (over den traumatiske oplevelse, samt skuffelsen over at fødslen ikke blev som jeg havde ønsket) og at jeg fik ro og noget søvn. Derudover så hvis du må/har muligheden for at få ham på brystet med hud mod hud er det også en god ide. 
     

    Så mit råd til dig er at du skal prøve at slappe af i situationen selvom jeg godt kan forstå det er svært. 
    men jo bedre du har det og mere udhvilet du er jo nemmere kommer mælken. 
     

    Stort tillykke med jeres søn! Jeg kan godt forstå du gerne vil amme og give din søn den bedste start på livet og jeg synes bestemt du skal blive ved med at prøve. Men som en anden også har skrevet, sidder en god mor ikke i brysterne/mælken. 
    Rigtig meget held og lykke med det hele smiley

    23. juni 2020 kl. 11:58

    For det første et kæmpe kram herfra. Neonatal-livet er så hårdt og klaustrofobisk. 

    Min datter er født syv uger for tidligt også på grund af svangerskabsforgiftning. Jeg pumpede også ud fra hun blev født ved kejsersnit, men min mælk løb først rigtigt til i uge 2-3 efter fødslen (i uge 4 var der så til gengæld mælk til nærmest at mætte en elefant). Indtil da fik min datter donormælk og de få dråber jeg kunne producere (jeg brugte også vatpinde til at få det i munden på hende)

    Jeg var ret syg den først halvanden uges tid efter kejsersnittet. Det var først efter vi var blevet overflyttet fra Riget til Hillerød at der kom ro på min krop, og omgivelserne blev langt mere rolige, at mælken begyndte at komme efter en uges tid, mener jeg. Jeg tror også jeg sprang nogle udpumpninger over om natten på Riget for simpelthen at få sovet.

    Jeg kan huske at jeg da jeg kom til Hillerød, bare græd en hel eftermiddag, fordi mit hoved skulle indhente alt det min krop havde oplevet. Jeg tror også det hjalp. 

    Så ud fra min egen historie vil jeg mene der er håb. Det sagt er det bare rigtigt hårdt at pumpe ud døgnet, give sonde osv. Så jeg tror også du skal mærke efter i dig selv om hvor lang tid det er værd at blive ved. Som mange andre skriver er det ikke noget problem med mme i forhold til ernæring og relationen til barnet. Det kan give maveproblemer, men det kan tit løses ved at skifte mærke.

    Der er mange faktorer der spiller ind på ens situation – jeg havde f.eks. min mand medindlagt i stort set hele forløbet. Så han kunne give sonde, mens jeg pumpede ud. Vores datter var lille, men ikke syg, så vi havde ikke de bekymringer som rigtigt mange andre forældre havde. Hvis det at stoppe med at pumpe ud er der gør at du kan hænge sammen, så er det måske det rigtige. 

    Avatar
    Anonym
    23. juni 2020 kl. 14:58

    Tusind tak for alle jeres beskeder og deling af erfaringer. Det giver mig lidt ro i sindet at få at vide, at jeg ikke er en skuffelse eller giver min søn dårligere vilkår ved at give modermælkserstatning. Jeg tror virkelig, at søvnunderskuddet begynder at sætte sig hårdt på mig. Jeg er alene (donorbarn), så der er ingen partner til lige at aflaste mig. Min søn er, forståeligt nok, meget sensitiv. Han græder virkelig meget hver nat, og kan kun falde til ro ved at ligge hos mig på mit bryst. Så det bliver hver nat lidt ligesom at sove i en flyver/bil. Det er aldrig sådan helt den dybe søvn.

    Jeg tror også, at de dér natlige malkninger er en del af stressfaktoren, idet jeg især har svært ved det, når han ligger hos mig. Samtidig er jeg så udkørt, at jeg har sprunget de natlige malkninger over  Så selvom tanken om, at jeg ikke vil kunne amme ham og give ham min mælk gør mig ret trist, kan jeg mærke, at jeg snart er nået min grænse. Jeg har prøvet powerudmalkning uden succes. 
     

    Jeg tror, at jeg giver det et par dage mere og så er jeg nok nødt til at stoppe for min eget helbreds skyld. 

    23. juni 2020 kl. 15:12

    Nu ved jeg ikke hvor du er indlagt, men på Rigshospitalet hjælp personalet mig med at lægge min søn til. Jeg ved ikke om din er for lille til at blive lagt til, men det var først, da vi lærte at amme, at min mælkproduktion steg. 
    Som de andre siger, så sidder en god mor ikke i brysterne smiley så prøv kun så længe du kan holde det ud. 

    23. juni 2020 kl. 15:44

    Både kejsersnit, samt for tidlig fødsel har indflydelse. Og han er jo oveni så lille, at han ingen sutterefleks har til at stimulere dig…

    Hvis det er enormt vigtigt for dig, duer det ikke at springe de natlige amninger over – men her er det man må prioritere.. Vil man gerne være mor og til stede – eller ødelagt og på randen af sammenbrud ????

    Jeg fik én 8 uger for tidligt, og supplerede med MME faktisk hele vejen, til jeg gav op kort efter hjemkomst da hun var omkring uge 36.. Hvis man skal amme, malke ud efterfølgende, skifte og hvile – så er der ikke flere minutter i døgnet desværre.

    Hun er over gennemsnittet i vægt og længde, og har været det helt fra termin tidspunkt. Så størrelse mæssigt har vi ikke kunnet mærke en indvirkning. Gør hvad der føles rigtigt, og glem hvad alle andre siger og mener. Få kan sætte sig ind i de problematikker man i forvejen står i, hvor stressende mange uger på neo er, og hvordan det er at stå alene med det. Så tag nogle beslutninger, der holder ❤️????

    23. juni 2020 kl. 16:20

    Først og fremmest får du lige en virtuel krammer fra en med-neo-mor ❤️

    Vores datter kom til verden ved akut kejsersnit på Riget i august sidste år. Hun er født 30+4 og var en bette en på bare 917g og 36 cm.

    Jeg pumpede ud og havde nok mælk til hendes dagsration i løbet af de første par uger. Men det var benhårdt arbejde. Jeg fravalgte den ene af de natlige udmalkninger for at få søvn nok. Og enig. Det lyder som om, din manglende søvn samt selve oplevelsen sidder som en stop klods. Har du overvejet at tage en samtale med psykologen? Jeg formoder, at din afdeling har sådan en tilknyttet, som de kan give din en tid ved. Personalet hjalp i hvert tilfælde os med en tid og i mellemtiden kiggede de efter vores datter ????

    Husk også at drikke nok ????

    Vi nåede 2 uger på Riget, 5 uger på Hillerød og 7 uger på THO. 

    Jeg formåede at malke ud i ca 20 uger før end jeg smed håndklædet i ringen og vi gik over kun MME. Vi bruger Gul Allomin, som vores fungerer fint på. Vi havde lidt bøvl med maven den første tid og kørte derfor videre på lactulose (fik vi også på neo) den første måned på fuld MME. Vores datter er stadig en bette én på blot 6,5 kilo her 10 måneder efter. Men hun er næsten helt med på de andre parametre ????

    Du er mere end velkommen til at skrive privat til mig, hvis du mangler en at dele neo livet med. For det er mega hårdt. Jeg har grædt mange tårer og været så bange…og vejen ud synes uendelig lang ???? Men den er der ❤️

    Avatar
    Anonym
    23. juni 2020 kl. 16:27

    Jeg har ingen erfaring, men jeg har fravalgt at amme mit kommende barn så jeg kan få min medicin mod sclerose og undgå tilbagefald efter en graviditet. 

    Jeg har altid sagt at jeg ikke skulle amme og nu må jeg ikke, så det hele falder meget godt ud for mig. 

    Jeg har en niece på 5 der var flaskebarn og hun har det helt fantastisk og er helt normalt. Jeg har en veninde der har flasket sine 2 piger hvor den ene har svær astma, men jeg har så en anden veninde der har ammet, hvis søn har svær astma – såååå 

    Det er slet ikke et nederlag for mig (det er min mor der har det værst ved at ingen af hendes piger kommer til at amme) – Jeg er glad for at der findes en løsning så jeg og min mand kan få en god start med vores lille bebs til September <3 

    23. juni 2020 kl. 16:53

    Helene765 skrev :

    Tusind tak for alle jeres beskeder og deling af erfaringer. Det giver mig lidt ro i sindet at få at vide, at jeg ikke er en skuffelse eller giver min søn dårligere vilkår ved at give modermælkserstatning. Jeg tror virkelig, at søvnunderskuddet begynder at sætte sig hårdt på mig. Jeg er alene (donorbarn), så der er ingen partner til lige at aflaste mig. Min søn er, forståeligt nok, meget sensitiv. Han græder virkelig meget hver nat, og kan kun falde til ro ved at ligge hos mig på mit bryst. Så det bliver hver nat lidt ligesom at sove i en flyver/bil. Det er aldrig sådan helt den dybe søvn.

    Jeg tror også, at de dér natlige malkninger er en del af stressfaktoren, idet jeg især har svært ved det, når han ligger hos mig. Samtidig er jeg så udkørt, at jeg har sprunget de natlige malkninger over  Så selvom tanken om, at jeg ikke vil kunne amme ham og give ham min mælk gør mig ret trist, kan jeg mærke, at jeg snart er nået min grænse. Jeg har prøvet powerudmalkning uden succes. 
     

    Jeg tror, at jeg giver det et par dage mere og så er jeg nok nødt til at stoppe for min eget helbreds skyld. 

    Natmalkningerne er de aller aller vigtigste. Det er der hormonerne er med dig og du får aldrig en produktion i gang hvis du springer dem over. Det er den hårde virkelighed. Afdelingen burde ha fortalt dig det. Men generelt er de så ikke for gode til amning. 

    Nu har du taget din beslutning, men der er mange sundhedsmæssige fordele ved amning/pumpning. Hormonerne i det virker afslappende og kan netop hjælpe med søvnen, da du hurtigere kommer ned i den dybe søvn.

    Har du fundet præmaturgrupperne på Facebook? Ellers så skriv en PB!

    Der er mange måder at overleve tiden på neo på, men sagt med al kærlighed, kører du lige nu en måde du IKKE kan holde til i længden. De bedste råd fra hardcore neo-forældre som jeg fik var, at gå "hjem" og sove (har i Ronald MCDonald hus?). Man kan IKKE holde til at være på dag og nat. Jeg pumpede så om natten. Nogle mente der var hårdt – men det var det der gjorde jeg kunne falde i søvn igen. 
    Det andet guld-råd var: Ud og gå en tur hver dag. Du svigter ikke dit barn ved det.

    For mig var og er det afgørende at amme. Jeg har tidligere haft et flaskebarn – ingen fejl på barnet. Men for mig har amningen været det allermest vigtige jeg kunne give min for tidligfødte. På grund af hud mod hud og sanseindtryk (nej, det er ikke samme med flaske), at det er mest skånsomt for den lille mave som i forvejen er taget for tidligt i brug, det er langt lettere (på sigt, efter hårdt arbejde!!) og på lang sigt især i forhold infektioner og antistoffer. Hold nu k. hvor rager de ALT til sig indecision Der er det rart at vide at man i det mindste hjælper lidt med mælken. 

    Men amning eller ej, er jeg bekymret for hvor meget det her neo gør ved dig. Har du fået blod og/eller jerntransfusion? Samtaler? Er du smertedækket ordentligt? Sørg for en kontaktperson som passer på dig så i kan få en plan for, hvordan du klarer der her. Er der nogen i familien som kan hjælpe? Det kan blive afgørende, der er langt igen. Og det sværeste kommer desværre på THO oplever mange. 
     

    Kæmpe kram herfra. Du går igennem noget af det allersværeste. Men du klarer det. Det bliver godt igen no 

    23. juni 2020 kl. 19:28

    Mht at gå hjem og sove, så kan det ikke altid lade sig gøre…eller det er ikke altid velset fra personalets side. På Riget blev vi guidet til pasningen af vores lille datter…dette også med madtiderne. De hjalp dog med maden om natten. Men de så helst, at det var os, der var de primære passere…og selvfølgelig skulle vi være dette – også om natten. Vi skulle også trænes til en afdeling med mindre hjælp (Hillerød). Der er ikke et Ronald McDonald hus i Hillerød.

    Og på Hillerød fik man på gang 12 (mad hver 2. time) hjælp til to gange mad – typisk den kl 2 og 4 og på gang 8 (mad hver 3. time) fik man hjælp til en gang mad om natten – typisk den kl 2.

    Enig i, at skal man opretholde eller have gang i mælkeproduktionen så skal man malke ud hver 3. time. Men realistisk set, så var vi ude for, at en mad sceance snildt kunne tage 1-11/2 time, så pumpe i 15 min, pakke væk, rydde op og ud i mælkerummet med "opvasken" og så lige lidt til bleskift og øjenkontakt mens betterøven var vågen…så kunne jeg lige nå 1/2 times søvn for så at starte forfra igen. Det var PISSE hårdt og jeg var nogle nætter gråden nær. Derfor blev den ene udmalkning sløjfet til fordel for 4-5 timers sammenhængende søvn alt efter om hun vågnede og vi så lå hud mod hud ❤️

    Jeg ved godt, forældre til babyer født til termin heller ikke får så meget søvn, men når man kører på overdrive og er indlagt på neo, så føles alt bare ekstra voldsomt…kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg kæmpede sgu ❤️

    Må du forlade din stue og gå en tur udenfor? Eller må I ikke det i disse corona tider? Det hjalp også mig at vi havde mulighed for at se noget andet bare en gang om dagen. Sygeplejerskerne opfordrede os til dagligt at komme ud ????

    Et andet tip jeg fik var ingen BH så tit som muligt. Og hud mod hud (HMH)kan også sætte skub i mælkeproduktionen ❤️ Kunne se forskel på, hvilken side af min brystkasse lille pigen havde ligget på, når jeg så pumpede bagefter ????????

    Jeg fik også hjælp til at sætte malkemaskinen gang, hvis vi lå HMH

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.