Født!

Så har jeg født! 😉 Baby [Slettet efter ønske fra trådoprettet] om morgenen og hun er super sød!!!!!

Jeg havde min første ve midt eftermiddag og så begyndte de ellers at komme oftere. Vejret var super, så vi var ude at spise frokost sammen og fik en is og gik gennem parken hjem. Jeg begyndte at få \"rigtige veer\" oftere, men tog det stadig ikke seriøst. Da vi kom hjem var jeg supertræt og ville have en lur, men det blev spoleret af manden, som mente at sex var vejen til forløsning, når vi nu var kommet så langt, at jeg havde veer, hahaha

Well, han havde ret, for efter det blev de mere regelmæssige – dvs. ved sekstiden. Vi spiste en god middag – mig med veer ind imellem, men hvad 🙂 og så så en film i tv. Ved 9-tiden syntes jeg de begyndte at blive så regelmæssige, at vi skulle tage tid på dem og der var der ca. 10 minutter imellem hver ve – ved 11-tiden var vi nede på 5 minutter imellem og ringede til fødestuen for at høre, hvordan vi skulle forholde os. Jordemoderen mente, at vi skulle komme med det samme. Vi sad lidt og tyggede på den for vi har hørt så mange, der bare bliver sendt hjem igen og det gad vi ikke rigtigt, som vi nærmede os midnat fredag aften.

Så lige pludselig følte jeg sådan at jeg skulle tisse og kunne ikke holde det tilbage. Jeg skyndte mig at stå op og vupti – der gik vandet lige foran min lettere forskrækkede mand! 🙂

Derefter tog vi en taxi til fødestuen, hvor jordemoderen kunne fortælle mig, at jeg allerede havde udvidet mig 5 centimeter. Hun satte udstyr på mig og monitorerede mig og en time senere erklærede hun at jeg var \"in labour.\" Det var lidt et chok at få det at vide. Nu var det alvor.

Det var for sent at få en epiduralblokade eller andet, så jeg klarede den uden noget smertestillende bortset fra en lokalbedøvelse \"forneden,\" da de var nødt til at klippe mig lidt. Mine muskler omkring vagina var simpelthen så stærke, at tøsen ikke kunne klemme hovedet igennem selv, så efter at have prøvet flere gange, hvor håret var helt tydeligt (og hun har langt sort hår!!!!!), måtte de klippe. Borte var alle mine romantiske ideer om at føde i badekar osv. – det var for sent. I stedet måtte jeg føde på den helt gammeldags maner med fødderne oppe i stigbøjlerne. Men jeg var komplet ligeglad, for jeg skulle bare have hende ud – og er glad for at det hele gik så stærkt.

Med andre ord, en helt naturlig og ret hurtig fødsel. Men gosh, hvor gjorde det ondt og hvor var jeg træt, da de endelig lagde hende på mit bryst. Jeg ænsede ikke meget – og noterede blot \"langt borte,\" at min mand rendte rundt og tog billeder og gav baby tøj på, klippede navlestrengen over og sad og holdt hende og snakkede med prinsessen osv. 🙂

Han var en gigantisk hjælp under fødslen. Var der bare for mig og holdt mit hoved, når jeg skulle presse. Sørgede for at jeg forstod informationen fra jordemoderen og gynækologen (var lidt i min egen smertefulde verden, må jeg indrømme) osv. Hvad skulle jeg have gjort uden ham? 🙂

Tillykke til alle I andre, som også har født!

Kirstine i Bruxelles