Close
Log Ind Opret Bruger

Fødselsdepression?

  • Avatar
    fsh
    28 marts 2022, 14:09

    Hej med jer

    Min mand og jeg har gået og snakket lidt frem og tilbage siden i går, da jeg fortalte ham, at jeg stærkt mistænker ham for at have fået en (fødsels-)depression. Han forstår mange af de ting jeg siger til ham heldigvis og vi gik meget glade i seng efter at have fået åbnet lugen lidt. I dag kommer han så hjem fra arbejde og fortæller, at hans chef har taget fat i ham og fortalt, at både han og min mands kolleger har lagt mærke til, at han ikke virker glad, at han ofte zoner ud og glemmer at tage initiativ.

    Så der er jo nok noget om snakken. Om det er en depression, pas, men der er hvertfald noget som ikke er som det skal være. Her er spørgsmålet så: hvad gør man? Søger man hjælp og hvor? Vi snakkede lidt om, at jeg muligvis kunne snakke med sundhedsplejersken på torsdag om det, men vores søn er 9 mdr, så kan det overhovedet være det? Nogle erfaringer?

    29. marts 2022 kl. 10:39

    Hvor er i gode 🙂

     

    det kan sagtens være en forsinket reaktion. Tal med sundhedsplejersken om det. – hun kan teste ham. Hvis ikke hun gør det så bed ham tage til lægen og så kan hun teste.

    min mand fik en reaktion og det blev “opdaget” fordi hun netop testede ham (SP). Så ringede vi til lægen og han gik til psykolog nogle gange og det hjalp

    29. marts 2022 kl. 14:34

    Han skal have fat i sin læge.. Det er bestemt ikke alle SP der screener mænd, men alle læger kan gøre det.. Det er nogle spørgsmål, han skal svare 100% ærligt på, og udefra en score, kan man se, om han muligvis er deprimeret.. Og så finder lægen ud af, hvad der skal til..

    Derudover skal han have fat i en psykolog..  Han kan ligeså godt bestille tid nu, for de har lang ventetid, og det kan kun gå for langsomt med en depression

    Avatar
    fsh
    31. marts 2022 kl. 19:59

    Tak begge to! Vi havde besøg af sundhedsplejersken, som fandt en screening frem med det samme og han scorede faktisk ret højt på den. Vi har derfor selv taget kontakt til psykolog og så må vi se om Danmark giver tilskud eller ej, vi gider hvertfald ikke vente på det offentlige 😊

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.