Close
Log Ind Opret Bruger

Fødselsberetning over vellykket sædefødsel

  • 12 marts 2014, 15:05

    Hej Alle

    Jeg fik lige lyst til at dele min skønne oplevelse med jer alle sammen 🙂

    Jeg havde termin med min anden datter d. 2 december 2013, men i uge 36 finder vi ud af at hun ligger med numsen ned ad. 

    uge 36: op ned skanning + 1. vendingsforsøg med læge K – som efter mislykket vendingsforsøg allerede snakker om kejsersnit. Jeg går hjem fra sygehuset og er tudefærdig når jeg forsøger at læse om ks, det er bare ikke hvad jeg vil.

    Uge 37: samtale med jm som forsikrer mig at hvis baby ikke vendes i 2. vendingsforsøg så må og kan jeg sagtens forsøge at føde selv. Dagen efter er jeg til 2. vendingsforsøg med læge J – mislykkes, men siger at han da også synes jeg kan føde selv.

    Uge 39: Vægtskanning + lægesamtale. Baby skannet til 3782g og jeg er så udvidet at man kunne tage vandet, hvis det ikke havde været UK. Læge K siger at man tager ikke vandet, og starter på ingen måde en UK fødsel, så telefonisk aftaler vi tid til ks d. 6 december (40+4) da de ikke har nogle tider når jeg er 41+0. Derudover inviteres vi til ks gruppe info møde.

    Uge 40: 40+1 til infomøde om ks – har det skidt med det, synes ikke det lyder som noget jeg har lyst til, men der er ikke noget at gøre. Det er jo nok det bedste og alt det der :-/ Senere på dagen er jeg til jm som siger at det er MIG der bestemmer og at jeg i teorien kan sætte mig i min stue og ikke flytte mig før barnet er født 🙂 Jeg går beroliget hjem, men beslutter mig nu alligevel for at hvis jeg ikke har født inden d. 6 så må jeg jo hellere få det skide ks. 

    40+2

    kl. 5 var det en ve?? Har sovet elendigt, ondt i hofter og bare av.

    kl. 5.30 Det der var helt sikkert en ve

    kl. 6.00 Ringer til min mor og siger at hun ikke skal køre på arbejde for der er gang i noget. Hun kommer over ca. halv syv, hvor jeg sidder og spiser yoghurt med min datter på 2 år og min kæreste går rundt og pakker taske osv. Ringer til fødegangen og siger at nu sker der noget, jeg skal føde UK, og at jeg kommer når vuggestuen har åbnet og datteren afleveret 🙂

    kl. 8 i fødemodtagelsen og min konsultationsjm har opfanget at en UK var på vej og hun er så min fødejm – jubii 🙂 Jeg er 5-6 cm åben og i aktiv fødsel. Vi sætter kursen mod en fødestue.

    Det går slag i slag og stuen fyldes med mennesker, som alle er søde og virkelig opfører sig positivt og som at de glæder sig til den kommende fødsel 🙂 Humøret er godt og vi aftaler at vi er færdige inden frokost 🙂

    10.07 det første vand går, men det gør at baby trækker sig lidt op igen og veer går lidt i stå.

    Jeg siger på et tidspunkt at jeg faktisk kniber lidt sammen, når der er ve. jm siger at det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal tænke ud ad og ned ad.. Nu skal baby jo ud 🙂

    10.40 jm undersøger mig ved en ve og jeg spacer lidt ud og tænker nu skal jeg huske at tænke ud ad og ned ad og ikke klemme sammen, hvilket resultere i at det rigtige vand går i en skylle udover seng, jm, mine ben og det blir ved og ved. Underlaget vejes efterfølgende til 1800 ml – og der kom mere efter det. De forsøger at sætte en elektrode på numsen af baby, men kan ikke få fat. Det var en anelse ubehageligt at de blev ved med at prøve, men hvad 🙂

    11.20 veer med begynde pressetrang. 9 cm åben og baby ligger godt dybt i udgangen.

    11.40 helt åben og udslettet livmoderhals og tiltagende pressetrang. Der kommer nu mennesker på stuen og alle gør sig klar til det, de nu skal gøre eller være klar til at gøre. Stemningen er god og spændt (på den gode måde) En dame stiller sig ved min side og siger jeg skal lige hjælpe dig herfra med at trykke lidt på maven fra oven. Jo jo, det hele tæller da 🙂

    11.45 jeg presser under en ve, og spørger fødselslægen der står bag jm om man kan se baby.. hun svarer at man kan lige ane hende, men at der er et stykke endnu.

    11.50 Tænker at nu må det fame være, så da veen kommer så gir jeg los og presser alt hvad jeg har lært og når lige at tænke Fuck nu flækker jeg sgu, men så må det være sådan…

    11.55: Så kommer numsen, ben, krop og til sidst løsnes arme og skuldre. Jm forløser hovedet ved hjælp af mauriceau levret. Babypigen blir lagt på min mave (mit store ønske) i 1 min mens hun afnavles. Derefter er hun kort ovre ved børnelægen og tjekkes, før hun kommer tilbage til min mave. 

    Et styk lækker lille pige på 3432 g og 52 cm er kommet til verden og ingen bristninger til moren 🙂

    En lille beretning om en vellykket sædefødsel og en lykkelig mor, som er SÅ glad for at jeg fik min naturlige fødsel 🙂 

     

    12. marts 2014 kl. 15:15

    Så flot… Stort tillykke!!!!

    12. marts 2014 kl. 15:17

    Fedt at du “fik” lov til alm. Fødsel
    Tillykke med bettepigen

    12. marts 2014 kl. 15:20

    Så sejt gået stort tillykke med hende 😄

    8. april 2014 kl. 09:38

    Stort tillykke og velkommen i klubben 🙂

    8. april 2014 kl. 11:30

    super dejligt

     

    8. april 2014 kl. 13:19

    Tillykke med hende og i nået det enden frokost som aftalt 🙂

    Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.