Fødselsangst – fødeplan – planlagt kejsersnit?

Tagget: Fødselsplan, førstegangsfødende, planlagt kejsersnit

catwoman30

7 september 2024, 17:55

Hej derude 🙂

Jeg er førstegangsfødende, og jeg har voldsom angst for fødslen. Jeg tænker meget over det, og jeg har hele tiden givet udtryk for, at jeg ønsker et kejsersnit, da jeg slet ikke kan se mig selv i en fødsel grundet min angst.

Min jordemoder har henvist mig til en fødselscoach for at snakke om en fødeplan, men jeg sagde fra start af, at det er jeg ikke interesseret i, da min angst er så slem. I stedet skrev hun ned, hvordan jeg har det, og spørgsmålet om hvorvidt jeg skulle have lov til at få et planlagt kejsersnit skulle så på en konference og besluttes af nogle læger. Disse læger har skrevet, at de som udgangspunkt anbefaler en vaginal fødsel – og da jeg så dette, var jeg grædefærdig. Jeg kontaktede sygehuset med det samme. Jeg fik en tid dagen efter hos en af lægerne, der var med til konferencen.

Vi havde en lang snak, og hun fortalte om alle ulemper/risikoer ved kejsersnit. Hun fortalte også, at man som udgangspunkt anbefaler alle førstegangsfødende at føde selv. Hun foreslog, at min mand og jeg tog hjem og tænkte over det hele, og så kunne vi komme tilbage i slutningen af september til en ny samtale med hende. Hvis vi (jeg) så er åbnet op i forhold til en vaginal fødsel, så kunne vi få en ny tid ved fødselscoachen i starten af oktober (den er booket indtil videre). Jeg sagde, at jeg ville rigtig gerne tænke over det hele – men at jeg simpelthen ikke ved, om jeg kommer til at kunne være i det. Jeg sagde også, at jeg frygter, at hvis jeg igen snakker med fødselscoachen om en fødeplan, at så håber jeg ikke, at de tænker, at så kan jeg sagtens føde selv – for jeg ved jo ikke, hvordan jeg har det, efter vi har lavet den fødeplan, hvis det er det, vi beslutter os for. Det lød på lægen, som om at hvis jeg gør et forsøg og dernæst stadig ikke kan være i det, så vil man selvfølgelig tage stilling til det – for alle skal også “hele” igennem det.

Så – nu sidder jeg her, jeg er i tvivl om, hvad jeg ønsker, hvad jeg vil, hvad jeg forestiller mig – i forhold til det hele. Jeg har aldrig født før, jeg aner ikke, hvad der skulle være i en fødeplan, som ville kunne hjælpe min angst? De blev ved med at tale om epidural – men som jeg sagde, så er det jo ikke smerten, jeg er bekymret for – men angsten.

Er der andre, der har været i lignende situation – eller som har en god fødselsplan de mon vil dele?

Jeg er 23+2 i dag – og jeg har brug for ro i forhold til det hele, for det stresser mig virkelig 🙁

Reply

+ Deltag i debatten

mbp123

7. september 2024 kl. 19:00

Jeg har/har haft virkelig slem angst og modstand over for at gennemgå en fødsel. Jeg vil virkelig gerne have børn, men angsten for fødsler (og kejsersnit) har gjort, at jeg ikke turde blive gravid, indtil jeg følte at nu var jeg så gammel, så hvis min mand og jeg skulle have børn, skulle det være nu eller aldrig.

For mit vedkommende er der flere ting ved en fødsel som skræmmer mig, fx angsten for hvordan jeg reagere, angst for læger og hospitaler, angst for at “gå i stykker”, bange for at noget går helt galt og dét at jeg faktisk synes fødsler er ulækre – hvilket jeg er flov over at jeg synes, for folk siger jo at fødsler skulle være så smukke. 🙄 Men i folkeskolen så vi både en film med en vaginal fødsel og også et kejsersnit til seksualundervisningen. Man så ALT i de videoer og det traumatiserede mig virkelig og jeg syntes ikke der var noget smukt i det jeg så. Derudover har jeg venner, kolleger og andre følt behov for at fortælle om deres ikke så rare fødselshistorier og dårlige oplevelser ved kejsersnit, som bare har fodret min angst.

Vores JM fik derfor arrangeret samtaler med en psykolog, hvor vi gennemgik en fødsel trin for trin, hvor vi så snakkede om hvorfor det skræmte mig og hun fortalte mig, hvad de evt. kunne gøre for at støtte og hjælpe mig igennem fødslen. De ting de kunne gøre og hjælpe mig med, har JM skrevet ind i min fødselsplan, så der ligger en detaljeret fødeplan klar til den dag hvor jeg skal føde.

Jeg er i uge 38 nu og ser egentlig frem til fødslen. Vil sige at jeg da stadig har lidt angst, men jeg synes det har hjulpet rigtig meget at snakke med psykologen og JM om det, så det er en angst jeg godt kan være i og som nok ikke er værre end så mange andre førstegangsfødende. Jeg blev egentlig overrasker over, hvor meget man selv kunne bestemme under fødslen, især når det er planlagt og skrevet ind i en fødselsplan på forhånd.

Måske prøv at give det en chance med fødselscoachen og hjælper det ikke, så insister på et planlagt kejsersnit. Jeg har en kollega som fødte ved planlagt kejsersnit, fordi hun også var så angst for fødslen, at hun ikke mente hun kunne gennemføre det. Hun mødte også meget modstand i starten, men til sidst gik de med til at hun kunne føde ved kejsersnit.

rikkoeh

7. september 2024 kl. 19:17

Jeg fik kejsersnit, planlagt, fordi moderkagen rev sig løs.

Jeg vil ikke anbefale det til nogen!!

Vi prøver med pb2 nu og jeg vil 100 gange hellere føde selv.

Jeg var inhabil i over 2 måneder bagefter. Og jeg havde dårlig respons på mofin så jeg var ikke smertedækket.

Du bliver skåret op i alle mavens lag, helt ind til livmoderen.

Jeg tror virkelig folk undervurdere et kejsersnit og ser det som en nemmere løsning. Det er det absolut ikke.

Ikke for at gøre ondt værre. Men jeg tænker gerne i vil høre et realistisk billede.

Jeg har desuden kæmpet med at blive gravid igen efter mit kejsersnit, på grund af arvævet. Og haft en SA grundet graviditeten satte sig i arvævet og ikke var levedygtig.

Så jeg vil meget hellere gennemgå en fødsel og så er man hurtigere på benene igen.

viclau

7. september 2024 kl. 21:26

Jeg tror det vil hjælpe dig, hvis du kan komme i en kendt jm ordning. Få snakket en masse, få gennemgået alle fødslens trin og få lagt en god plan. Målet kan være en vaginal fødsel, men at der kan laves om til kejsersnit ved behov. Jeg har født vaginalt første gang (traumatiserende fødsel) og fået kejsersnit 2. Gang (fantastisk oplevelse), men her 4. Mdr efter, er jeg stadig ret mærket af kejsersnittet. Kunne jeg frit vælge 2. Fødsel ud fra mine nuværende erfaringer, ville grundig forberedelse og kendt jm og dermed vaginal fødsel være min løsning.

catwoman30

8. september 2024 kl. 10:03

@mbp123

Tak for din besked 🤰🏼

Øv at du også har fødselsangst! Og ja – det er jo netop det, man glemmer ikke de voldsomme ting, man har hørt eller har set, selvom man også har hørt om positive fødselsoplevelser. Jeg har også voldsom angst for at noget skal gå galt under fødslen (det skete nemlig under min brors fødsel, så det har altid siddet i mig – og desværre påvirket mig og mit syn på fødsler rigtig meget).

Fedt at du har fået det på den måde, at du faktisk ser frem til det – sådan “burde” det jo også være, for man får jo sin lille baby ud, som man har ventet så længe på. Vil du mon dele nogle eksempler fra din fødselsplan? Jeg har virkelig brug for inspiration. Ellers er det selvfølgelig også helt okay ❤️

Jeg har aftalt med min mand at vi i den kommende uge tager ind på sygehuset til en rundvisning på fødegangen – jeg ved godt, at vi er tidligt på den, men jeg har brug for at se, hvordan alt ser ud derinde. Jeg har det svært med ikke at være i kontrol over ting, så jeg håber, at det kan hjælpe på mine tanker, at jeg kan se, hvordan det ser ud. Derudover så vil jeg prøve, som du også foreslår, at se om jeg ikke kan give det en chance endnu engang med fødselscoachen – for at se hvad der egentlig kan lade sig gøre. Jeg føler bare ikke helt, at hun forstår mig. For under sidste samtale blev hun ved med at snakke om epidural, og “så vil man give mig sådan en, og hvis det ikke hjælper, så må man jo bede om en timeout og tilkalde bagvagten” – men som jeg også sagde til hende, så er det jo ikke smerterne, jeg er bange for – det er min angst, og der hjælper en epidural jo ikke. Men ja – jeg (vi) må prøve at se, om en ny snak vil hjælpe, og hvis det ikke hjælper, så føler jeg bare ikke, der er andre muligheder end et planlagt kejsersnit.

Jeg håber, at alt det kommer til at gå SÅ godt for dig/jer – og at det bliver drømmefødslen 💕

catwoman30

8. september 2024 kl. 10:12

@rikkoeh

Tak for din besked 🤰🏼

Puha det lyder også som en hård omgang! Og øv at I kæmper nu – jeg ønsker jer alt det bedste! ❤️

Jeg ved godt, at et kejsersnit ikke er den nemme løsning – jeg kender flere, der har fået det, som har haft det forfærdeligt efterfølgende med infektioner, smerter osv. Min angst gør bare, at jeg kan forholde mig til et planlagt kejsersnit – jeg ved, hvad der skal ske, og det gør jeg ikke på samme måde med en fødsel. Derudover så gik det galt under min brors fødsel, og det har bare skræmt mig væk fra vaginale fødsler, hvilket jeg selvfølgelig er ked af, for min mand ønsker mange børn, og jeg ved jo godt, at kejsersnit heller ikke gør noget godt der ved ønsket om flere børn. Jeg ved også, at det sundeste er en vaginal fødsel, men det er svært, når man har angst, på den måde som jeg har. Jeg kæmper en kamp med mine tanker, og jeg håber da også selv, at jeg kan gennemføre en vaginal fødsel, men som jeg har det lige nu – så har jeg virkelig svært ved at være i det, og jeg sidder og græder til stort set hver samtale på sygehuset, der drejer sig om dette.

catwoman30

8. september 2024 kl. 10:20

@viclau

Tak for din besked 🤰🏼

Ja det kan også være, at det kunne hjælpe. Min læge har henvist mig til at være en del af det, der hedder “sårbare gravide”, fordi jeg tidligere har haft belastningsreaktioner. Så jeg går hos den samme jordemoder på sygehuset, men derfor er det jo ikke sikkert, at det er hende, der er der, den dag jeg skal føde – hvis det er det, jeg ender med.

Jeg synes også selv, at en vaginal fødsel som udgangspunkt lyder godt, og at det så kan ændres til kejsersnit ved behov – jeg har bare rigtig svært ved at finde ud af, hvordan man formulerer det “behov”. For jeg ved jo ikke, om min angst efter 10 minutter gør det fuldstændig ubærligt for mig at være i, og jeg ved jo heller ikke, om det er nok for dem til at sige, at vi så udfører et kejsersnit på baggrund af min angst under en fødsel. Jeg er bare så bange for, at min angst og stressende tanker påvirker babyen under fødslen (og selvfølgelig også bare nu under graviditeten).

Var dit kejsersnit planlagt? ❤️

mbp123

9. september 2024 kl. 09:46

@catwoman30

Ja selvom man godt ved, at det i de fleste tilfælde går godt – både med vaginale fødsler og kejsersnit – så er det desværre bare de dårlige historier som man husker.

At få snakket tingene igennem og lægge en god fødselsplan, har i hvert fald hjulpet meget hos mig. Det har givet mig en følelse af, at jeg har kunne bestemme lidt og derfor har mere kontrol over situationen. Jeg ved godt at man aldrig ved hvordan en fødsel forløber og planen ikke altid bliver overholdt. Men dét at kunne planlægge fødslen med JM og fødselslægen, har givet mig en følelse af at have kontrol og det giver mig i hvert fald mere ro her under graviditeten.

Hos mig fylder smerterne heller ikke det store. Min angst bunder mest ud i det ukendte, kontroltab og fordi jeg har nogle dårligere oplevelser på hospitaler og oplevet læger som ikke tager en seriøs.

Ja du må gerne høre om min fødselsplan, af det som jeg lige kan huske. 😅

– Som det første i planen står der at jeg døjer med slem fødselsangst og så står der hvordan jeg reagerer, når jeg får angst og hvordan de kan hjælpe med at berolige mig.

– Derudover gør viden og statistikker mig tryg, så jo mere jeg ved om situationen, jo tryggere er jeg. Så vi har aftalt at de lidt oftere end normalt, giver en status over hvordan fødslen forløber og hvis der skal ske ændringer, ønsker jeg at få en forklaring på hvad der sker og hvad de skal til at gøre.

– Der står også i min fødselsplan, at noget af det første der skal ske på fødeafdelingen er at jeg skal have lavet en blodprofil og sat en venflon i håndryggen. Jeg har været megt bange for at forbløde, for ved tidligere, endda mindre operationer og ved ægudtagninger vil mit blod ikke størkne selv, så jeg har altid fået medicin imod det. Jeg har så haft et møde med fødselslægen og han har heldigvis taget mig seriøs, selvom han ikke tror det bliver et problem. Men nu er de opmærksomme på det og ekstra forberedt på at de måske skal give mig medicin undervejs eller skal have blodtransfusion.

– Så står der også hvilke former for smertestillingende jeg ønsker. Hvilke smertestillende jeg måske kan gå med til og hvilke smertestillende jeg slet ikke ønsker.

– I min plan står er også, at jeg ikke vil se moderkage og navlesnor, så det er kun min mand de skal vise det til.

– Der står også, at jeg medbringer min egen skjorte til fødslen og derfor ikke ønsker gøre brug af hospitalsskjorten.

– De skal ikke spørge min mand om han vil kigge med forneden, da jeg ønsker ham oppe i hovedenden af sengen i den sidste del af fødslen.

– Min JM skrev også ind i fødselsplanen at de skal dække mig mere til, så jeg ikke er så blottet. Så længe min mand opholder sig i den rigtige ende af sengen, tænker jeg ikke, det er nødvendigt at de dækker mig mere til, men min JM syntes alligevel det var en god idé, at skrive det ind i planen. Jeg kunne altid sige til undervejs, hvis det ikke var nødvendigt.

Det var lige nogle af punkterne i min fødselsplan. Som sagt så har det givet mig ro, at være med til at sammensætte forløbet. ☺️