Close
Log Ind Opret Bruger

Fertilitetsbehandling start sep/okt🍀

  • 7 september 2024, 11:01

    Jeg tænkte det var ved at være på tide med en ny fertilitetstråd herinde..Nogle er så heldige at de er blevet gravide og nu er videre i terminsgrupperne🌺 Mange kæmper stadig videre.. nye er kommet til.. Skal vi der stadig er i behandling følges igen..? Selv om jeg prøver, så mister jeg nogen gange overblikket over, hvor længe i andre har været i gang og hvor mange forsøg i har været igennem, så jeg tænkte vi måske kunne starte med en lille præsentation af os selv..

    Vi har været i gang i 15 mdr. og  er netop gået igang med at blive klar til vores 5. ægudtagning til ICSI. Jeg er i lang protokol og er igang med nedregulering nu og starter på hormoner om en uges tid..

    7. september 2024 kl. 11:09

    Jeg vil “desværre” også gerne hoppe med videre fra den tidligere tråd. Jeg er i IVF og har været i fertilitetsbehandling i 13 måneder. Jeg går lige nu og venter på at få lagt vores sidste fryseæg op og håber meget, at det er nu, det sker, så vi ikke skal igennem vores 3. ÆU ❤️🤞🏼

    7. september 2024 kl. 15:57

    Jeg vil også gerne være med! Jeg har ikke kommenteret før, men bare fulgt lidt med på sidelinjen. Vi har været i behandling i 10 måneder, og venter nu på at kunne gå i gang med vores 2. ægudtagning omkring d. 19. september 😊

    7. september 2024 kl. 16:56

    Jeg vil også gerne være med. Har mest fulgt med på sidelinjen, men nu bliver det aktuelt for os at starte i behandling 💉

    Vi har arbejdet med barn #2 siden januar sidste år, men uden gevinst. Jeg har fået målt meget lavt AMH for mine kun 36 år – 4,9 i juli sidste år, og sølle 2,2 nu. Så helt bemærkelsesværdigt kraftigt faldende på ganske kort tid.

    Vi fik henvisning til fertilitetsbehandling tidligere i år, men har utroligt nok været naturligt gravide tre gange i rap i årets første halvår, så det er først nu, at vi reelt kan starte behandling 😮‍💨 Vi har tabt alle tre graviditeter og er i den forbindelse blevet udredt igennem HAB henover sommeren, men de melder at ingen af os fejler noget som helst. Udover min truende overgangsalder, få æg, og måske også nogle dårlige nogle af slagen 🤯

    Jeg skal starte på 87,5 enheder Pergoveris om 14 dages tid, med henblik på insemination. Vi har dog bedt om ‘timet samliv’ i første runde – måske vi har lidt svært ved lige at give slip på det sidste ‘naturlige’ i processen 🙈

    7. september 2024 kl. 17:09

    jeg skal desværre følge med her igen. Vi er et par på 38- har været i behandling siden oktober 2018, hvor vi var til første samtale på OUH. Vi har prøvet 6 IUI, 5 udtagninger og er i gang med 10.oplægning- er begyndt med estrofem og skal skannes om en uge for at se om slimheden vokser som den skal.
    I de år har jeg opnået to graviditeter- GUL sidste år og Bio i år…

    🤞🏻🤞🏻🤞🏻 for vos alle

    7. september 2024 kl. 18:18

    Jeg melder mig også her.

    Vi har været i behandling i snart 2 år nu. Vi startede i Åbenrå med inseminering. Her havde vi 4 forsøg som ikke blev til noget. Herefter blev vi henvist til Odense mhp ivf. Vi hat været igennem 2 æu hvor vi fik 1 blastocyst første gang hvir jeg blev gravid, men mistede i uge 8. Anden æu fik vi 6 æg der nåede til blastocyst fasen, men jeg var blevet overstimuleret, så det endte med totalfrys den gang. Jeg har fået lagt 2. fryseæg op i mandags og skal teste nu på fredag 🤞

    7. september 2024 kl. 18:27

    Jeg hopper også med, desværre. Jeg er 24 og min kæreste 30, og er i behandling grundet hans dårlige sædkvalitet. Vi har været igennem 1 IVF-forsøg med 1 blastocyst som blev en SA i 6. uge😔 Er igang med hormoner og gør klar til 2. ægudtagning. Håber vi alle snart står med en positivt test❤️🤞🏼

    7. september 2024 kl. 21:27

    @teddytavis hvor kan man blive insemineret i Aabenraa??

    8. september 2024 kl. 02:06

    @li86 Det kan man på Åbenrå sygehus. Vi startede med at blive henvist til Odense, men vi vidste på daværende tidspunkt allerede at vi skulle bruge donor, grundet min mands ekstremt lave sædkvalitet, så vi bad om at komme til Åbenrå, da vi bor nede i Sønderjylland, så det var jo noget tættere på, end at skulle køre til Odense.

    8. september 2024 kl. 05:42

    @teddytavis nåå. Da jeg spurgte om jeg ikke kan scannes i Aabenraa så jeg ikke skal køre så langt, fik jeg at vide deres scanner er ikke god nok. Jeg bor nemlig også her i nærheden, så kørsel er langt

    8. september 2024 kl. 06:56

    Jeg vil (desværre) også gerne være med. Vi har forsøgt på at få nummer 3 i snart 2,5 år. Jeg har egentlig altid drømt om 3 børn, men efter fødslen af min søn i 2016, som var kompliceret med et kompliceret efterforløb, kunne jeg overhovedet ikke overskue, at der skulle ske noget dernede. Lige inden jeg blev 40, kom ønsket som er lyn i mig og min mand var med på ideen.

    Jeg havde ikke fået mens efter min søn og endte med en operation, da min livmoderhals var klistret sammen af arvæv. Det er opstået, da jeg fik en udskrabning grundet moderkagerester da min søn var 14 dage gammel.

    Det, og så min alder, er grunden til at vi er i behandling. For det vil gerne regenerere sig sådan noget arvæv, så jeg har brug for progesteronstøtte til at holde det åbent og også hjælpe med at et æg kan sætte sig fast.

    Jeg har haft 4 bio’er i 2023. Men desværre ingen resultat af behandlingen endnu. Vi er kun blevet insemineret. Og denne cyklus skulle være ivf/icsi. Men der var ikke nok æg, så vi konverterede til iui.
    Jeg skal teste 17/9 og håber på miraklet 🍀

    9. september 2024 kl. 10:24

    Hej Alle,

    jeg har også mest fulgt med på sidelinjen, da alt det her er meget nyt. Vi fik lavet alle vores “indledende” test, på henvisning/gentagende graviditetstab fra August 2023 i Holbæk.  Passageundersøgelse, måtte dog vente 2 mdr., da de var i tvivl om der var en graviditet? – det var der ikke. Fik lavet passageundersøgelse (av for he*****!) – alt fint. Blev sendt hjem med besked om, at vi skulle forsætte som før, trods 2,5 års forsøg UDEN at graviditeten blev hængende – vi har ingen børn i forvejen😳 Kontaktede min egen læge igen, at nu skulle det ske noget! Vi var henvist forkert i starten af forløbet, og blev så henvist korrekt herefter til Køge. Herefter afviste Klinikken i Køge det, da jeg var over 40 (fyldte i marts)🤯 Undersøgte selv ALT, og heldigvis stod der et notat i min Journal, hvis passage undersøgelse var normal, så skulle vi videre til Fertelitetsbehandling. Sagen landende på kliniklederens bord i Køge, og vi kom til med det samme🤩 dog måtte vi vente lidt, ekstra pga af sommerferien☀️

    Vi skal til ÆU på imorgen!🤞🏼 Til skanningen i lørdags fandt de 8 folikeler mellem 12 – 15 mm. Og en slimhinde på 7 mm👌🏼

    Vi er begge “normale”, de skal “bare” have graviditeten til at blive hængende😊 min mand er 41.

    Selvom det er noget af en rejse, vi alle er ude på, og nogen (har jeg læst) må opgive håbet om drømmebarnet😢 så er det nu rart at følges med nogen, som kender til gamet🙏🏼 Jeg krydser for at vi alle snart, kan lægge meget af det her bag os og se fremad – alle med en ekstra topmave❤️

    9. september 2024 kl. 10:33

    Det er længe, at have været i gang😮‍💨

    Ved I hvorfor, at der ikke sker noget – I har da været igennem en del😳

    Krydser alt for, at september 2024 er din/jeres måned❤️

    9. september 2024 kl. 10:37

    Beklager, men forsøgte at svare på @li86 indlæg, men det virkede vist ikke😅 – så der kommer lige et tag..

    9. september 2024 kl. 15:17

    Åh @primle hvor træls der ikke var follikler nok, krydser alt for at den så alligevel er der med iui. Hvor mange follikler havde du? Jeg har generelt også meget få follikler hver gang.. vi er endt med at gå videre til ægudtagning hver gang alligevel, fordi vi desværre ikke tror på jeg får flere follikler.. havde 5 den første gang, men derefter har der kun været 2-3 stykker. Er nået til 5. ægudtagning, så det her er det sidste forsøg i den pakke vi har købt.


    @teddytavis
    hvor bliver det spændende med testdag lige om lidt-tænker dagene går langsomt frem til fredag-krydser alt for dig🤞Hold os opdateret.

    Så meget held og lykke til alle jer andre.. det er så rart at følges herind.. jeg skal skannes onsdag, og der skulle jeg gerne være helt nedreguleret så jeg kan starte op på hormoner🤞

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.