Close
Log Ind Opret Bruger

Fb til de nysgerrige – Alexanders ankomst

  • 10 maj 2010, 11:15

    Søndag den 2. Maj vågner jeg tidligt morgen kl. 4, ved at jeg kan mærke nogle sammentrækninger i maven. Da der kommer flere prøver jeg at tage tid på det, for at se om det evt. kunne være begyndende veer. Der er alt i mellem 7 og 12 minutter i mellem hver og de varer ca. 45 sek. De gør ikke ondt, men er næsten sikker på at det må være veer – er dog lidt i tvivl da jeg sidst fik ondt i ryggen og ikke fortil. Men eftersom at det gik så stærkt med at udvide mig sidst, er jeg meget obs på hvad der sker. Min mand vågner omkring kl. 4:30 og jeg fortæller ham at jeg tror jeg har veer, men at de er meget uregelmæssige og ikke gør ondt. Så han siger at han syntes at jeg skal sove lidt mere, hvilket jeg er overbevist om at jeg ikke kan, er simpelthen så spændt på om det mon er i dag at lillebror skal komme til verdenen, er trods alt i uge 41+0 og godt utålmodig. Falder dog i søvn, og bliver vækket af Christian omkring kl. 5:30, som ligger og kalder.

    Vi står op, og jeg kan godt mærke at veerne tager lidt til i styrke, men er stadigvæk ikke noget der gør ondt. Vi bliver enige om at det nok er i dag det sker, så vi får ringet efter mormor og morfar som skal passe Christian. De kommer og henter ham ca. kl. 7:30.

    Omkring kl. 9 begynder jeg at trække vejret lidt tungere når veerne melder sig, og der er nu ca. 5 min i mellem hver og de er mellem 45 sek og 1 min. varighed. Så vi ringer til fødegangen, og det er min jordemoder der tager telefonen. Hun har åbenbart drømt om mig, og er rigtig glad at høre at jeg er i begyndende fødsel. Vi aftaler at jeg kommer ind og bliver tjekket.

    Kl. 9:30 er vi fremme og vi sidder og venter i venteværelset, det er min jordemoder og den studerende vi har gået hos de sidste par konsultationer som er på vagt, og som jeg skal føde hos. kl. 9:50 bliver der sat CTG på og veerne overvåges, de måles til 3-6 min interval og med ca. 1 min varighed. Kl. 10:15 er jeg 3 cm udvidet – så lidt har veerne da gjort, men ikke nær så meget som jeg havde forventet. Kl. 10:20 får jeg klyx, og det er meget effektivt, bliver sendt på en gåtur kl. 10:40 i det rigtig gode solskinsvejr får at få tiltagende veer. Det hjælper og vi når ikke så langt, før end at vi vender tilbage kl. 11. Jeg kommer ned på fødeafdelingen hvor jeg går rundt og arbejder med veerne,

    kl. 11:40 føler jeg at veerne tiltager i styrke, og jeg får en sækkestol på sengen som jeg krammer mig til når veerne kommer. Til trods for smerterne under veerne kan jeg godt tale med og joke med min mand og jordmødrene imellem dem. Bliver mærket på igen kl. 12:15 men er stadigvæk kun 3-4 cm åben, men med en meget spændt hindeblære under ve. Er godt nok skuffet på daværende tidspunkt, føler virkeligt at veerne burde have gjort mere, og husker at tænke at denne her fødsel kommer til at tage evigheder. Vi joker lidt med om jeg kan nå at føde lillebror til samme tid som jeg fødte storebror (han blev født kl. 14:54), men det tør jeg næsten ikke håbe på.

    Kl. 12:50 takker jeg ja til lattergas som hjælper mig rigtigt meget, ikke mindst til at fokusere på min vejrtrækning.

    Kl. 13:40 er jeg nu 7 cm åben, og jeg er lettet over at der er sket noget. For de sidste veer har været hårde og jeg har begyndende pressetræng.

    Kl. 14:10 er jeg 8-9 cm åben og stor spændt hindeblære. De prikker hul på forstervandet der kommer med en stor skylle som er lysegrønt. Og lige efter, kl. 14:15 for jeg massiv pressetræng og kan slet ikke holde det tilbage, og råber vist på dette tidspunkt også ret højt. Min jordemoder beder mig lægge lattergasen fra mig og  siger til mig, at jeg nu skal lytte til Line, den jordemoderstuderende, og hun siger pres og pres igen og på tredje pres kl. 14:19 bliver lillebror født  Han bliver lagt direkte op på maven af mig, hvor de tørrer ham og giver ham en masse varme tæpper på, jms Line klipper navlesnoren (det er ikke noget min mand har lyst til)

    Jeg føder moderkagen kl. 14:25. Desværre sider der en lille rest tilbage som de prøver at få ud, og av av det svider og gør ondt. De kan ikke få det ud, men vurdere at det vil komme ud af sig selv med blødningen, så jeg  slipper for at komme i fuld narkose, men skal blot være obs på at jeg ikke får influenza lignende symptomer.

    Derudover har jeg kun fået et par overfladiske rifter som de giver et par sting, for at det ikke komme til at svide når jeg skal på toilettet.

    Den sidste fase gik bare så stærkt, og jeg var bare super lettet over at jeg fik lov til at føde ham selv uden kop eller vefremmer som jeg skulle sidst. Så selv om denne fødsel var et par timer længere end den første (fra allerførste ve) så var det klart en bedre fødsel, da jeg følte at jeg var tilstede hele vejen.

    Lillebror bliver vejet til 4220 gram og målt til 52 cm. Han begyndte at sutte næsten med det samme og virker til at være ret god til det. Det har dog vist sig at han har en ret stor suttetræng, så på 5 dagen har han fået suttet hul på min brystvorter og jeg har måttet ty til suttebrikker. Dog satser jeg på at kunne tage dem væk lige så snart sårene er helet igen, men AV AV

    Vi blev udskrevet 4 timer efter fødslen og det var nu dejligt at komme hjem, selvom en overnatning på Gentofte ikke ville have været af vejen. Men når det nu ikke kan være anderledes var det helt fint.

    Natasja

     

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.