For fanden da
-
23 juni 2006, 13:01
For fanden da.
Min kæreste og jeg har forsøgt at blive gravide i 14 måneder og der sker ikke en skid selvom vi har været til et utal af ægløsningsscanninger, blevet stimuleret og en enkelt gang blevet insemineret. Det til trods for at min kærestes sædkvalitet er i top og gynækologen siger at der ikke skulle være noget i vejen med mig. Min kæreste har et barn fra et tidligere ægteskab og selvom jeg holder meget af drengen synes jeg også det er hårdt at min mand har et barn med en anden kvinde når nu jeg så gerne ville opleve det sammen med ham og det ikke lykkes. Jeg har efterhånden taget så mange graviditetstest at jeg er begyndt at tvivle på om der findes nogle test hvor der rent faktisk kommer to streger på. Jeg er godt klar over at der er nogen der har ventet i meget længere tid og som har meget mindre chancer for at blive gravide end mig og GUD hvor jeg føler med de mennesker. Når jeg tænker på hvordan jeg har det efter 14 måneder. Jeg tager mig selv i at blive sur på kvinder der går rundt med tykke maver. “Dumme ko, bliv derhjemme, så vi andre er fri for at se på dig og din dumme mave” Frygteligt at tænke sådan, jeg ved det. Og jeg fortæller også mig selv at jeg kun siger noget om min egen frustration og misundelse og ikke om dem. Der må da være andre der har det lige sådan. Nå, men denne måned har jeg en vandcyste som har gjort at vi ikke kunne blive insemineret denne måned. Øv. nu var vi ellers lige kommet igang. Heldigvis går jeg ikke konstant og tænker på graviditet. Kun når jeg ser nogen der er det og når vi når hen sidst på måneden hvor min mens snart skal komme. Ja, og så når jeg får den selvfølgeligt og når jeg igen og igen får at vide at jeg har cyster. Ok. erkender at dette indlæg måske ikke er så spændende for andre at læse. Jeg havde virkelig bare brug for at afreagere og måske er der nogen derude der har det lige sådan. Nogen som også igennem denne indtil videre ufrugtbare proces er kommet i kontakt med sin indre Nazi (svinehund)og som bare blive SÅ frustrerede med mellemrum. Held og lykke til Alle.
Rox
Anonym18. januar 2007 kl. 10:38Hej Rox!
Kan godt følge dig med det du siger at der ikke er noget galt med nogen af jer… Det er der heller ikke her, vi er bare konstateret “uforklarlig ufrivillig barnløse” :-S
Vi ricikere at bliver gravide om 3-5-12 år det kan man ikke vide, udmidlbart “passer” vi bare ikke sammen, så er nu startet op på hormoner og skal insemineres. 😀
Kender godt det med de gravide kvinder, og deres tykke maver, eller bare barnevogne, de er over det hele, og man synes det er død uretfærdigt. Men sådan er det bare. :@
Bare rolig vores tur kommer, det ved jeg…(jubii)
Held og lykke Belinda-pigen (hej)
Anonym9. februar 2007 kl. 14:26Hej Rox
Jeg synes dit indlæg er helt igennem befriende at læse. Jeg har selv en indre svindehund (jeg kalder ham Jørgen ;)) som i perioder hader alt og alle med stor mave eller små babyer. Det værste er, at ligeså snart mine veninder og andre vennepar i omgangskredsen annoncerer at de er gravide eller har født en dejlig lille baby – så forandrer sig fra at være dem vi allerhelst ville være sammen med, til dem vi undgår for enhver pris, med dumme, halvdårlige undskyldninger om travlhed, karrierestress og rejser og gøremål. Aldrig i mit liv har jeg haft “så travlt” som efter vi startede “projekt barn”.
Jeg kan slet ikke finde ud af at være glad på deres vegne, og finder en forvreden maske af forstilt glæde frem overfor dem, for deres babylykke rammer mig lige i solar plexus, hvor min sorg, og frustration over min endnu tomme mave sidder.
Når de så er kørt eller vi er kørt, så tuder jeg indvendig og ånder lettet op over, at vi gudskelov ikke behøver se dem det næste ½ år, og så er jeg nok gravid og kan slappe af igen.
Jeg skammer mig over mine negative følelser overfor omgangskredsen, for det er jo dejligt for dem at det er lykkedes. Jeg er bare så træt af, at være hende der står og venter på graviditetsbussen, men når så den dumme mens kommer igen og igen må jeg indse, at det altså ikke er min tur endnu.
Vi er også uforklarligt barnløse. Alt er fint hos os. Har prøvet siden januar 2006 og da vi begge er over 30, så tikker mit moderur altså bimlende højt.
Vi er lige blevet insemineret i mandags. Jeg havde to flotte æg på 18 – 20 mm., en tyk og god livmoderslimhinde og min “kommende mand” 😀 leverede 26,5 mio. haletusser i en enkelt ml, så vi er begge STORFRUGTBARE!!! Vi har ovenikøbet været gravide før – endte dog med en PA (som jeg har STORFORTRUDT lige siden!!!!)
Jeg har heldigvis en fantastisk mormor som selv ventede 6 år på at få min mor. Hun tror nok hun må have haft noget pco dengang, så hun fik kun en enkelt. Det er dejligt at snakke med folk, som har været i denne situation, for der slapper jeg af. Og kære Rox: det er bare totalt okay at du lukker din indre hadejørgen ud. I hvert fald i dette forum!!!
OG VI BLIVER HELT SIKKERT GRAVIDE – VI SKAL BARE LÆRE TÅLMODIGHED 😉
Mange kærlige tanker fra
En medsøster (H)
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.