Close
Log Ind Opret Bruger

Erfaring med ægdonation

  • Avatar
    Anonym
    22 juli 2020, 18:18

    Er der nogen der har været igennem flere IVF/ICSI uden held men så er blevet gravid donoræg? Jeg begynder at miste håbet og er bange for at om jeg bare ikke kan blive gravid. Har dog ikke forsøgt med donor endnu så håber der stadig man være et håb den vej. Håber i kan give mig nogle succes historier

    Avatar
    Anonym
    28. juli 2020 kl. 08:54

    Slet ingen der vil dele deres historie? 

    28. juli 2020 kl. 22:29

    Hej her er min historie i korte træk.  

    Jeg har været mange ivf forsøg igennem. Første barn lykkedes på 5 forsøg, efterfølgende prøvede jeg nok ca. 4 forsøg uden held. Herefter gik jeg i overgangsalderen og alt mit håb om flere børn røg i vasken. Efter mange år hvor jeg ikke kunne slippe ønsket om et barn mere, valgte vi ægdonation. Først prøvede  vi 4 forsøg uden held med donor på 33 år.  Kunne stadigvæk ikke opgive håbet, prøvede ny donor på 26 år og blev gravid på første forsøg. Havde flere æg på frys fra 2. donor så prøvede igen og her blev jeg gravid i andet forsøg, og glæder mig nu til nr. 3 snart kommer. Kampen hertil har virkelig været utrolig lang og har været ved at opgive mange gange undervejs, men heldigvis opgav vi ikke. Håber min historie kan bringe lidt håb for at det også kan lykkedes for dig. 

    Rigtig meget held og lykke til dig. 

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 11:16

    Tak for dit svar. Og hold da op. Tænk sig at gå fra måske ingen, til hele 3! Tillykke ???? og dejligt at høre der måske stadig er håb for os trods 6 x ICSI med egne æg uden held. Har i valgt åben eller anonym donor? Ser ud til der er mest held ved yngre donorer hvilket jo egentlig giver god mening

    29. juli 2020 kl. 12:27

    Hej igen

    vi har valgt åben donation da det for os er det der giver mest mening. Vi har været åbne omkring at det er donor æg, og ønsker at vores børn skal vide besked så tidligt som muligt, så det er naturligt og at det ikke pludselig kommer som et chok. 

    Jeg ville helt bestemt også vælge en ung donoren hvis jeg var dig, rigtig meget held med det hele. 

    Ønsker for dig at dit ønske går i opfyldelse.

    29. juli 2020 kl. 13:43

    Jeg vil gerne dele min historie, omend den er lidt anderledes end måske de fleste. Jeg har nemlig kun været igennem et enkelt IVF forsøg med egne æg, og de blev ikke engang befrugtet. Så der kom ikke ret meget ud af det, andet end en krop der reagerede kraftigt med cyster på alle de hormoner jeg fik. Så der skulle ikke mange overvejelser til at jeg valgte at gå donorvejen. Især fordi at det belv mine egne gener, har aldrig været vigtigt for mig. Og da jeg er alene blev det jo så dobbeltdonation. 
    Jeg fik ret hurtigt tilbudt en donor, da jeg var så heldig at ramme en periode, hvor der åbenbart var et godt udvalg af donorer. Desværre kom der ikke nogle æg/blastocyster ud af det. Heldigvis stod der en anden klinik med en donor til mig allerede med det samme, stort set, og så prøvede jeg igen. Der kom 2 blastocyster på frys, men desværre gik de begge til i optøning. Det var lidt af et chok, da over 90{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} af blastocyster overlever optøning, så jeg var åbentbart dobbelt uheldig. Så igang med den 3. donor, som jeg igen fik tilbudt meget hurtigt (kun få uger efter), som leverede 3 fine blastocyster. Ved 2. ÆO blev jeg gravid med, men det viste sig desværre at være et såkaldt "vindæg" (dvs fostersæk uden foster), ved scanning i uge 7, og jeg måtte igennem en medicinsk abort. Ved den sidste ÆO blev jeg ikke gravid, hvilket jeg faktisk var lidt lettet over, eftersom en klinik i mellemtiden havde ringet til mig, og tilbudt mig en donor. Og hun var en helt ung donor som samtidigt gerne ville være åben donor (mit ønske scenarie). Så min 4. donor takkede jeg ja til, og der kom hele 6 (!)) blastocyster på frys !! Mere end det dobbelte af hvad man kan forvente. Og så lykkedes det (endelig) ! Jeg blev gravid ved første ÆO og er nu i 26. uge med en sund og velskabt dreng.

    Mit forløb var ikke som sådan langt, da jeg var ekstremt heldig med at få tilbudt så mange donorer. Men det var først nr 4 jeg blev gravid med. Jeg tabte dog aldrig troen på at det nok skulle lykkes, og har hele tiden haft en stålsat tro på, at det ville blive en succes i sidste ende. Dyrt -ja ! Men det er alle pengene værd ! Og mit løb ville være kørt lige om lidt, da jeg fylder 46 i år ! Jeg ved ikek hvorfra jeg har haft troen efter så mange fejlforsøg med donor (det er IKKE normalt at man skal igennem SÅ mange donorer), men da jeg blev gravid med min 4. donor var det som om, at det bare hele tiden skulle have været hende. Jeg fik flere oplysninger om hende (da hun er åben donor) og hun havde også valgt at beskrive lidt om sig selv. Og det gjorde bare, at jeg føler at jeg har givet de bedste forudsætninger videre til min dreng. Han kan så godt nok ikke opsøge hende før han fylder 18, men det er rart at kunne fortælle ham bare LIDT om sit genetiske ophav.

    Ægdonation er dyrt -helt sikkert. Men til gengæld ved jeg, at jeg har givet nogle rigtig gode gener videre til min dreng, fremfor at kæmpe med mine egne halvdårlige æg som måske ville have haft genetiske konsekvenser på min dreng. Og biologisk er han stadig min -forstået på den måde, at han nu ligger inde i min mave og vokser. Han kan stadig få en masse af mine gode (og dårlige 😉 karaktertræk, da jeg stadig påvirker ham kva min graviditet. Og så har jeg stadig den store og fantastiske oplevelse det er at kunne bære ham og få den store tilknytning det nu engang giver.

    Jeg vil ti enhver tid kraftigt anbefale åben donation ! Det var for mig dog ikke en mulighed at vrage og vælge, da jeg havde kort tid at løbe på. Men jeg er ualmindeligt taknemmelig for, at det endte med at være med en åben donor. (Sæddonor er også åben). For så kan min dreng selv vælge om han vil opsøge sit genetiske ophav eller ikke. Det synes jeg er det mindste man kan give videre. Og al forskning viser også, at det er langt langt det bedste for barnet -også at man er 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} åben omkring det. Så alle kender til baggrunden for min graviditet. Det er ingen hemmelighed og jeg taler fuldstændig åbent omkring det. Og jeg er KUN blevet mødt med forståelse og begejstring ! Ikke én eneste negativ kommentar har jeg mødt. Kun nysgerrighed. Og det tror jeg måske også er fordi jeg er så åben omkring det.

    Så jeg synes bestemt du/I skal kaste jer ud i det. Det er SÅ meget mere skånsomt for din krop fremfor IVF/ICSI. Og hvis du/I vælger at være åbne omkring det, så er jeg sikker på, at I vil møde masser af både forståelse og glæde. Det er i hvert fald min egen erfaring. Og så ikke mindst: giv ikke op ! Med ægdonation lykkes det for langt langt de fleste.

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 13:58

    Langt de fleste bliver gravide med donoræg. Det er fra meget unge og fertile kvinder 🙂 

    Held og lykke ….

     

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 14:27

    Nov2020 Tusind tak for at dele din historie. Jeg er dybt imponeret over at du ikke mistede håbet. Og stort tillykke med graviditeten!

    Du har godt nok været heldig at ramme så mange donorer. Vi har pt stået på venteliste i 1,5 år. Men det er så også i det private. Vi har været en tur i det private med egne æg i ventetiden, så synes ikke vi vil bruge 100.000 mere i det private, i hvert fald ikke før vi har brugt de 2 gratis forsøg vi stadig har. Det er nemlig som du siger en dyr verden. Jeg spekulere pt meget over om det skal være kendt, anonym eller åben donor. Synes det er svært. Er ikke i tvivl om at hvis jeg er heldig at få et barn så skal barnet også vide det er kommet til verden ved hjælp af donor, men om det skal kunne kontakte, den synes jeg er svær. Er stadig meget nyt for mig at tænke donor tankerne, stod med negativ test i fredags efter 6. og sidste omgang med egne æg. Så lige nu er tankerne et stort virvar. Jeg er nok bare sindsygt bange for om barnet kunne finde på en dag at opsøge donor og sige jeg ikke er dets mor. Sikkert total irrationelle tanker, men bliver helt ked af bare at tænke det skulle kunne ske. Jeg er selv 39 og med den alder og sygdommen endometriose burde jeg nok her i bakspejlet have forudset det ville blive svært med egne æg. Men derfor gør det stadig ondt.

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 14:30

    trallalej skrev :

    Langt de fleste bliver gravide med donoræg. Det er fra meget unge og fertile kvinder 🙂 

    Held og lykke ….

     

    Tusind tak. Jeg håber også jeg bare er ubegrundet nervøs. Men efter at have forsøgt (on and off, både selv, i det offentlige og det private) siden 2005 og aldrig set skyggen af 2 streger så bliver man nok lidt sortseer. Har dog aldrig forsøgt med donoræg, så håber det "bare" er det der skal til. I har i hvert fald beroliget mig en smule 🙂

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 14:56

    Men hvis det er isci du har fået er det vel også sæden den er gal med. Skal I så have dobbeltdonation? 🙂

    hvorfor har I forsøgt siden 2005 dør I prøver donor .. hvis keg må spørge. Det er godt nok mange år 🙂

    Håber at det lykkes

    29. juli 2020 kl. 14:59

    Abby281 skrev :

    Nov2020 Tusind tak for at dele din historie. Jeg er dybt imponeret over at du ikke mistede håbet. Og stort tillykke med graviditeten!

    Du har godt nok været heldig at ramme så mange donorer. Vi har pt stået på venteliste i 1,5 år. Men det er så også i det private. Vi har været en tur i det private med egne æg i ventetiden, så synes ikke vi vil bruge 100.000 mere i det private, i hvert fald ikke før vi har brugt de 2 gratis forsøg vi stadig har. Det er nemlig som du siger en dyr verden. Jeg spekulere pt meget over om det skal være kendt, anonym eller åben donor. Synes det er svært. Er ikke i tvivl om at hvis jeg er heldig at få et barn så skal barnet også vide det er kommet til verden ved hjælp af donor, men om det skal kunne kontakte, den synes jeg er svær. Er stadig meget nyt for mig at tænke donor tankerne, stod med negativ test i fredags efter 6. og sidste omgang med egne æg. Så lige nu er tankerne et stort virvar. Jeg er nok bare sindsygt bange for om barnet kunne finde på en dag at opsøge donor og sige jeg ikke er dets mor. Sikkert total irrationelle tanker, men bliver helt ked af bare at tænke det skulle kunne ske. Jeg er selv 39 og med den alder og sygdommen endometriose burde jeg nok her i bakspejlet have forudset det ville blive svært med egne æg. Men derfor gør det stadig ondt.

    Jeg kan sagtens forstå din bekyrming. Men nu findes der efterhånden mange års erfaring med donation, og jeg har endnu ikke hørt historien om, at ens barn opsøger sit genetiske ophav med det for øje, at finde en "ny mor". Jeg tror det er din frygt og sorg der taler til dig,. For selvom du vælger en anonym donor, vil du stadigvæk ikke være barnets genetiske mor. Og det er barnet man skal tænke på (synes jeg) og ikke sig selv. Istedet så vend den hellere om: hvis du fravælger den mulighed for dit barn, er der langt flere historier om, at barnet får dybe sår på sjælen. Og som udgangspunkt er jeg 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} sikker på, at man som mor altid ønsker det bedste for ens barn. Og hvis du vælger anonym donation, så fravælger du en mulighed for dit barn senere i livet. Og det kan ikke gøres om, desværre. Til gengæld er der rigtig mange smukke historier om netop et barn der får beriget sin tilværelse ved at kunne opsøge sit genetiske ophav, og jeg tror på at det kan skabe nogle stærke bånd at vide, at man som barn var SÅ ønsket at mor gik igennem ild og vand for at få dig. Men samtidigt har jeg som mor villet dig det bedste, så han/hun skal have muligheden for at kunne opsøge sit genetiske ophav som voksen. Og det kan mor sagtens bære, for du vil stadig være dets mor.

    Du skal huske på, at du som bærer af barnet og den mor han/hun kommer til at have HELE sin opvækst med, altså stadig er biologisk mor. Det er blot et genetisk DNA der er plantet som er kommet fra en anden kvinde. Og du har stadig en biologisk påvirkning på barnet -det ville dermed ALDRIG blive det samme barn, hvis det blev båret af en anden kvinde. Dette skyldes at vi idag ved at såkaldt "epi-genetik" har en påvirkning på fosterets udvikling. Man kalder det at visse gener bliver hhv "tændt og slukket" afhængigt af den kvindes gener der bærer barnet. Så husk på det -du har langt større påvirkning på dit barn under graviditeten end man lige tror. Derimod vil en mand ikke have hverken genetisk eller biologisk påvirkning på sit barn, hvis der benyttes en sæddonor.
    Der synes jeg vi som kvinder er enormt priviligerede 🙂

    Jeg kan godt forstå at du har mistet modet, og dermed også bærer en sorg, som måske også er grunden til at du overvejer anonym donor af frygt for, at dit måske kommende barn vil søge væk fra dig, hvis det kan opsøge sit genetiske ophav. Men det kan jeg (næsten) garantere dig ikke kommer til at ske. Det er i hvert fald YDERST sjældent, og jeg har aldrig hørt om det. Det er jeg i hvert fald 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} overbevist om. Og det har aldrig været en tanke jeg har haft.

    Jeg har selv en mild grad af endometriose og har ligeledes nogle muskelknuder i livmoderen. Derudover var jeg 45 år da jeg blev gravid med min dreng. Men det lykkedes med den rigtige donor 🙂 Og der er en grund til, at graviditet med ægdonation har så høj succesrate. Gennemsnitligt bliver 50{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} af ÆO til graviditeter med ægdonation. Det blev det også hos mig (4 ÆO og 2 graviditeter -omend den første ikke var en sund graviditetet). Rigtigt mange har bare desværre været igennem et meget langt og opslidende IVF/ICSI forløb inden donation, og så bærer man jo rundt på en kæmpe tvivl og sorg, når man så starter på ægdonation. Noget jeg har været forskånet for og nok også derfor jeg har kunnet beholde min optimisme igennem hele forløbet, selvom det tog ligeomkring 1 år at nå i mål med en foreløbig sund graviditet 🙂

    Jeg kan KUN anbefale at du får talt med en professionel, så du får bearbejdet din sorg over ikke at kunne blive gravid med egne æg. For det ER en sorg for langt de fleste. Så du får sagt "farvel" til den del på en god måde. For jeg lover dig  at når (og nu siger jeg når, for er ikke i tvivl om at det nok skal lykkes med ægdonation), du bliver gravid med en ægdonor, så er al din tvivl om hvorvidt det var det rigtige valg fuldstændig forsvundet. For det er dit barn i dét øjeblik du står med en positiv graviditetstest. Gener eller ej !

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 15:16

    trallalej skrev :

    Men hvis det er isci du har fået er det vel også sæden den er gal med. Skal I så have dobbeltdonation? 🙂

    hvorfor har I forsøgt siden 2005 dør I prøver donor .. hvis keg må spørge. Det er godt nok mange år 🙂

    Håber at det lykkes

    Lang historie, skal prøve at gøre den kort. Jeg smed p pillerne i 2005, første gang. Men havde frygtelige smerter ved både menstruation og ægløsning. Og hver gang jeg var ved læge fik jeg beskeden: Alle kvinder har menstruationssmerter, du skal tage dig sammen. Jeg besvimmede simpelthen af smerter, så ondt havde jeg. Så det var on and off vi prøvede og jeg var på p-piller. Jeg var ved læge flere gange i den periode. Først i 2014 blev jeg mødt af en læge der tog det seriøst og sendte mig videre til gynækolog der sendte mig til operation hvor jeg fik konstateret endometriose og så fik vi endelig henvisning til fertilitetsbehandling. Der blev jeg bedt om at tabe mig inden vi kunne komme igang, og så endte vi faktisk med at gå fra hinanden i knap 2 år, så vi kom først rigtig i gang med behandling i 2017. 3 udtagninger i det offentlige, men kun en oplægning. Derefter ville de kun fortsætte med ægdonor og i ventetiden (halvandet år indtil nu) har jeg så fået endnu en operation for endomentriose og vi har forsøgt i det private med 3 ægudtagninger og ialt 6 æg lagt op, men uden held. Så nu er vi tilbage i det offentlige og afventer ægdonor. Så vi har ikke været i direkte behandling sååå længe, men ønsket om barnet har været der længe, så det føles som en meget lang kamp.

    Det er korrekt at der også er problemer med nedsat sædkvalitet, men der har aldrig været problemer med selve befrugtningen ved ICSI, derfor regner jeg ikke med at vi skal bruge dobbeltdonation. Ved vores sidste forsøg befrugtede de halvdelen af æggene med min mands sæd og halvdelen med donorsæd. Alle blev befrugtede men ingen nåede ret langt derfra, så derfor har de konkluderet at problemet er mine æg

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 15:30

    Nov2020 skrev :

    Abby281 skrev :

    Nov2020 Tusind tak for at dele din historie. Jeg er dybt imponeret over at du ikke mistede håbet. Og stort tillykke med graviditeten!

    Du har godt nok været heldig at ramme så mange donorer. Vi har pt stået på venteliste i 1,5 år. Men det er så også i det private. Vi har været en tur i det private med egne æg i ventetiden, så synes ikke vi vil bruge 100.000 mere i det private, i hvert fald ikke før vi har brugt de 2 gratis forsøg vi stadig har. Det er nemlig som du siger en dyr verden. Jeg spekulere pt meget over om det skal være kendt, anonym eller åben donor. Synes det er svært. Er ikke i tvivl om at hvis jeg er heldig at få et barn så skal barnet også vide det er kommet til verden ved hjælp af donor, men om det skal kunne kontakte, den synes jeg er svær. Er stadig meget nyt for mig at tænke donor tankerne, stod med negativ test i fredags efter 6. og sidste omgang med egne æg. Så lige nu er tankerne et stort virvar. Jeg er nok bare sindsygt bange for om barnet kunne finde på en dag at opsøge donor og sige jeg ikke er dets mor. Sikkert total irrationelle tanker, men bliver helt ked af bare at tænke det skulle kunne ske. Jeg er selv 39 og med den alder og sygdommen endometriose burde jeg nok her i bakspejlet have forudset det ville blive svært med egne æg. Men derfor gør det stadig ondt.

    Jeg kan sagtens forstå din bekyrming. Men nu findes der efterhånden mange års erfaring med donation, og jeg har endnu ikke hørt historien om, at ens barn opsøger sit genetiske ophav med det for øje, at finde en “ny mor”. Jeg tror det er din frygt og sorg der taler til dig,. For selvom du vælger en anonym donor, vil du stadigvæk ikke være barnets genetiske mor. Og det er barnet man skal tænke på (synes jeg) og ikke sig selv. Istedet så vend den hellere om: hvis du fravælger den mulighed for dit barn, er der langt flere historier om, at barnet får dybe sår på sjælen. Og som udgangspunkt er jeg 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} sikker på, at man som mor altid ønsker det bedste for ens barn. Og hvis du vælger anonym donation, så fravælger du en mulighed for dit barn senere i livet. Og det kan ikke gøres om, desværre. Til gengæld er der rigtig mange smukke historier om netop et barn der får beriget sin tilværelse ved at kunne opsøge sit genetiske ophav, og jeg tror på at det kan skabe nogle stærke bånd at vide, at man som barn var SÅ ønsket at mor gik igennem ild og vand for at få dig. Men samtidigt har jeg som mor villet dig det bedste, så han/hun skal have muligheden for at kunne opsøge sit genetiske ophav som voksen. Og det kan mor sagtens bære, for du vil stadig være dets mor.

    Du skal huske på, at du som bærer af barnet og den mor han/hun kommer til at have HELE sin opvækst med, altså stadig er biologisk mor. Det er blot et genetisk DNA der er plantet som er kommet fra en anden kvinde. Og du har stadig en biologisk påvirkning på barnet -det ville dermed ALDRIG blive det samme barn, hvis det blev båret af en anden kvinde. Dette skyldes at vi idag ved at såkaldt “epi-genetik” har en påvirkning på fosterets udvikling. Man kalder det at visse gener bliver hhv “tændt og slukket” afhængigt af den kvindes gener der bærer barnet. Så husk på det -du har langt større påvirkning på dit barn under graviditeten end man lige tror. Derimod vil en mand ikke have hverken genetisk eller biologisk påvirkning på sit barn, hvis der benyttes en sæddonor.
    Der synes jeg vi som kvinder er enormt priviligerede 🙂

    Jeg kan godt forstå at du har mistet modet, og dermed også bærer en sorg, som måske også er grunden til at du overvejer anonym donor af frygt for, at dit måske kommende barn vil søge væk fra dig, hvis det kan opsøge sit genetiske ophav. Men det kan jeg (næsten) garantere dig ikke kommer til at ske. Det er i hvert fald YDERST sjældent, og jeg har aldrig hørt om det. Det er jeg i hvert fald 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} overbevist om. Og det har aldrig været en tanke jeg har haft.

    Jeg har selv en mild grad af endometriose og har ligeledes nogle muskelknuder i livmoderen. Derudover var jeg 45 år da jeg blev gravid med min dreng. Men det lykkedes med den rigtige donor 🙂 Og der er en grund til, at graviditet med ægdonation har så høj succesrate. Gennemsnitligt bliver 50{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} af ÆO til graviditeter med ægdonation. Det blev det også hos mig (4 ÆO og 2 graviditeter -omend den første ikke var en sund graviditetet). Rigtigt mange har bare desværre været igennem et meget langt og opslidende IVF/ICSI forløb inden donation, og så bærer man jo rundt på en kæmpe tvivl og sorg, når man så starter på ægdonation. Noget jeg har været forskånet for og nok også derfor jeg har kunnet beholde min optimisme igennem hele forløbet, selvom det tog ligeomkring 1 år at nå i mål med en foreløbig sund graviditet 🙂

    Jeg kan KUN anbefale at du får talt med en professionel, så du får bearbejdet din sorg over ikke at kunne blive gravid med egne æg. For det ER en sorg for langt de fleste. Så du får sagt “farvel” til den del på en god måde. For jeg lover dig  at når (og nu siger jeg når, for er ikke i tvivl om at det nok skal lykkes med ægdonation), du bliver gravid med en ægdonor, så er al din tvivl om hvorvidt det var det rigtige valg fuldstændig forsvundet. For det er dit barn i dét øjeblik du står med en positiv graviditetstest. Gener eller ej !

    Det kostede nogle tårer at komme igennem dit indlæg, men jeg er helt sikker på at du har ret. Det er min sorg der er årsag til mine bekymringer. Jeg kan godt se alle argumenterne for at vælge åben donor. Har faktisk også læst et sted at det ikke engang nødvendigvis er anonyme, i dag kan donorer vælge at tage en DNA test og gør barnet det samme kan de alligevel finde hinanden. Så hvorfor ikke være åben overfor barnet og hjælpe i stedet for at opbygge forhindringer. Når klinikken åbner igen vil jeg ringe og bede om at komme listen over åbne donorer. Tak for at få mig til at se dette.

    Jeg kan rigtig godt lide tanken om man stadig er biologisk mor, jeg var faktisk ikke klar over hvor meget jeg selv kan påvirke som bærer af barnet, det beroliger faktisk lidt. Og så tænker jeg meget på at hvis jeg bliver bare halv så god en mor som min egen mor er, så skal jeg slet ikke være nervøs for at blive fravalgt. Det beroliger mig også at tænke sådan. Jeg tror du har ret i at jeg skal tale med en professionel, det lader til at det gør de fleste efter sådan en forløb. Føles lidt som et nederlag at skulle have hjælp på den måde, men det må jeg bide i mig, kan godt mærke det nok er nødvendigt

    Avatar
    Anonym
    29. juli 2020 kl. 16:00

    Vil du kun høre de gode historier?
    Det var nemlig det eneste, jeg hørte om og læste om, da jeg selv gik i gang med ægdonation – og det har derfor været et kæmpe chok for mig, at det ikke bare er lykkedes os (endnu). Jeg har to børn med egne æg og har været i behandling med i snart 4 år for at få nummer 3. I den tid har jeg haft en masse negative forsøg, en GUL og en abort pga kromosomfejl med egne æg, før vi opgav dem og gik til donoræg.
    Jeg er nu pt i gang med min SJETTE oplægning med donoræg (skal forhåbentlig have æg op om halvanden uges tid). Jeg har været igennem to donorer, hysteroskopi, ERA-biopsi, en masse medicin, alverdens tests og prøver, og der er intet galt med mig andet end at jeg ikke har flere æg i mine æggestokke. Mit første forsøg med donoræg endte i en missed abortion i uge 12. De følgende to var negative. De seneste to var biokemiske aborter. Jeg har et par æg tilbage i fryseren og håber godt nok, at jeg snart rammer noget af den succes med donoræg, som jeg jo kan læse, se og høre, at de fleste andre har. Håber det er okay, at jeg byder ind med en knap så positiv historie, men dem manglede (og mangler) jeg altså selv. Heldigvis går det jo meget bedre for langt de fleste – og også meget hurtigere. Jeg håber da stadig på en lille 3'er i vores familie <3

    29. juli 2020 kl. 16:13

    Abby281 skrev :

    Nov2020 skrev :

    Abby281 skrev :

    Nov2020 Tusind tak for at dele din historie. Jeg er dybt imponeret over at du ikke mistede håbet. Og stort tillykke med graviditeten!

    Du har godt nok været heldig at ramme så mange donorer. Vi har pt stået på venteliste i 1,5 år. Men det er så også i det private. Vi har været en tur i det private med egne æg i ventetiden, så synes ikke vi vil bruge 100.000 mere i det private, i hvert fald ikke før vi har brugt de 2 gratis forsøg vi stadig har. Det er nemlig som du siger en dyr verden. Jeg spekulere pt meget over om det skal være kendt, anonym eller åben donor. Synes det er svært. Er ikke i tvivl om at hvis jeg er heldig at få et barn så skal barnet også vide det er kommet til verden ved hjælp af donor, men om det skal kunne kontakte, den synes jeg er svær. Er stadig meget nyt for mig at tænke donor tankerne, stod med negativ test i fredags efter 6. og sidste omgang med egne æg. Så lige nu er tankerne et stort virvar. Jeg er nok bare sindsygt bange for om barnet kunne finde på en dag at opsøge donor og sige jeg ikke er dets mor. Sikkert total irrationelle tanker, men bliver helt ked af bare at tænke det skulle kunne ske. Jeg er selv 39 og med den alder og sygdommen endometriose burde jeg nok her i bakspejlet have forudset det ville blive svært med egne æg. Men derfor gør det stadig ondt.

    Jeg kan sagtens forstå din bekyrming. Men nu findes der efterhånden mange års erfaring med donation, og jeg har endnu ikke hørt historien om, at ens barn opsøger sit genetiske ophav med det for øje, at finde en “ny mor”. Jeg tror det er din frygt og sorg der taler til dig,. For selvom du vælger en anonym donor, vil du stadigvæk ikke være barnets genetiske mor. Og det er barnet man skal tænke på (synes jeg) og ikke sig selv. Istedet så vend den hellere om: hvis du fravælger den mulighed for dit barn, er der langt flere historier om, at barnet får dybe sår på sjælen. Og som udgangspunkt er jeg 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} sikker på, at man som mor altid ønsker det bedste for ens barn. Og hvis du vælger anonym donation, så fravælger du en mulighed for dit barn senere i livet. Og det kan ikke gøres om, desværre. Til gengæld er der rigtig mange smukke historier om netop et barn der får beriget sin tilværelse ved at kunne opsøge sit genetiske ophav, og jeg tror på at det kan skabe nogle stærke bånd at vide, at man som barn var SÅ ønsket at mor gik igennem ild og vand for at få dig. Men samtidigt har jeg som mor villet dig det bedste, så han/hun skal have muligheden for at kunne opsøge sit genetiske ophav som voksen. Og det kan mor sagtens bære, for du vil stadig være dets mor.

    Du skal huske på, at du som bærer af barnet og den mor han/hun kommer til at have HELE sin opvækst med, altså stadig er biologisk mor. Det er blot et genetisk DNA der er plantet som er kommet fra en anden kvinde. Og du har stadig en biologisk påvirkning på barnet -det ville dermed ALDRIG blive det samme barn, hvis det blev båret af en anden kvinde. Dette skyldes at vi idag ved at såkaldt “epi-genetik” har en påvirkning på fosterets udvikling. Man kalder det at visse gener bliver hhv “tændt og slukket” afhængigt af den kvindes gener der bærer barnet. Så husk på det -du har langt større påvirkning på dit barn under graviditeten end man lige tror. Derimod vil en mand ikke have hverken genetisk eller biologisk påvirkning på sit barn, hvis der benyttes en sæddonor.
    Der synes jeg vi som kvinder er enormt priviligerede 🙂

    Jeg kan godt forstå at du har mistet modet, og dermed også bærer en sorg, som måske også er grunden til at du overvejer anonym donor af frygt for, at dit måske kommende barn vil søge væk fra dig, hvis det kan opsøge sit genetiske ophav. Men det kan jeg (næsten) garantere dig ikke kommer til at ske. Det er i hvert fald YDERST sjældent, og jeg har aldrig hørt om det. Det er jeg i hvert fald 100{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} overbevist om. Og det har aldrig været en tanke jeg har haft.

    Jeg har selv en mild grad af endometriose og har ligeledes nogle muskelknuder i livmoderen. Derudover var jeg 45 år da jeg blev gravid med min dreng. Men det lykkedes med den rigtige donor 🙂 Og der er en grund til, at graviditet med ægdonation har så høj succesrate. Gennemsnitligt bliver 50{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} af ÆO til graviditeter med ægdonation. Det blev det også hos mig (4 ÆO og 2 graviditeter -omend den første ikke var en sund graviditetet). Rigtigt mange har bare desværre været igennem et meget langt og opslidende IVF/ICSI forløb inden donation, og så bærer man jo rundt på en kæmpe tvivl og sorg, når man så starter på ægdonation. Noget jeg har været forskånet for og nok også derfor jeg har kunnet beholde min optimisme igennem hele forløbet, selvom det tog ligeomkring 1 år at nå i mål med en foreløbig sund graviditet 🙂

    Jeg kan KUN anbefale at du får talt med en professionel, så du får bearbejdet din sorg over ikke at kunne blive gravid med egne æg. For det ER en sorg for langt de fleste. Så du får sagt “farvel” til den del på en god måde. For jeg lover dig  at når (og nu siger jeg når, for er ikke i tvivl om at det nok skal lykkes med ægdonation), du bliver gravid med en ægdonor, så er al din tvivl om hvorvidt det var det rigtige valg fuldstændig forsvundet. For det er dit barn i dét øjeblik du står med en positiv graviditetstest. Gener eller ej !

    Det kostede nogle tårer at komme igennem dit indlæg, men jeg er helt sikker på at du har ret. Det er min sorg der er årsag til mine bekymringer. Jeg kan godt se alle argumenterne for at vælge åben donor. Har faktisk også læst et sted at det ikke engang nødvendigvis er anonyme, i dag kan donorer vælge at tage en DNA test og gør barnet det samme kan de alligevel finde hinanden. Så hvorfor ikke være åben overfor barnet og hjælpe i stedet for at opbygge forhindringer. Når klinikken åbner igen vil jeg ringe og bede om at komme listen over åbne donorer. Tak for at få mig til at se dette.

    Jeg kan rigtig godt lide tanken om man stadig er biologisk mor, jeg var faktisk ikke klar over hvor meget jeg selv kan påvirke som bærer af barnet, det beroliger faktisk lidt. Og så tænker jeg meget på at hvis jeg bliver bare halv så god en mor som min egen mor er, så skal jeg slet ikke være nervøs for at blive fravalgt. Det beroliger mig også at tænke sådan. Jeg tror du har ret i at jeg skal tale med en professionel, det lader til at det gør de fleste efter sådan en forløb. Føles lidt som et nederlag at skulle have hjælp på den måde, men det må jeg bide i mig, kan godt mærke det nok er nødvendigt

    Glad for at kunne hjælpe, omend din situation helt sikkert er betydeligt sværere end min har været. Også selvom mit forløb var tungt, med 4 donorer før det lykkedes. Men jeg kender flere der som dig har været (og stadig er) igennem et langt og hårdt forløb. Af flere årsager. Men istedet for at se det som en fiasko, at det måske ikke blev muligt at få børn med egne æg/gener, så se det hellere som en kæmpe gave, at mulighederne faktisk stadig står vidt åbne. Og i Danmark er vi endda så heldige, at vi i en rum tid, får gratis hjælp til at få børn. I rigtig mange lande er mulighederne lukkede, hvis man ikke selv kan klare det, og ikke har de økonomiske midler til at gå donorvejen.
    Når det er sagt, så har du stadig en sorg du skal acceptere og få bearbejdet. Og den sorg er helt naturlig, når I har forsøgt i SÅ mange år. Men faktisk tror jeg det er et rigtig godt tidspunkt at få den bearbejdet, nu hvor I får en pause fra alle hormonerne og forsøgene, mens I venter på en ægdonor. Og at få hjælp af en professionel er på INGEN måder et nederlag ! Det er en helt forkert tanke at have -for tænk nu hvis du havde brækket benet, eller fået en blodprop. Så ville det da ikke være et nederlag at få professionel hjælp til at hele igen. 
    Og det er sådan du skal se på det: Din psyke og dit sind skal have hjælp til at hele. Og det er der ingen skam i ! Jeg har selv brugt min terapeut on/off i snart 15 år -også her da jeg gennemgik mit fertilitetsprojekt. Jeg kalder det et "sanity tjek", hvor jeg lige får vendt mine tanker og bekymringer, så de ikke tynger mig og sætter sig. Og det sker med forskelligt interval. Især her efter min medicinske abort, som helt naturligt medbragte en sorg og en bekymring. Og da jeg så blev gravid igen (med min nuværende), accepterede jeg med mig selv, at jeg var ekstra nervøs for at oplevelsen skulle gentage sig. Og så var det nemmere at håndtere de chok der var undervejs (bla et par blødninger etc). Samtidigt med at jeg købte mig til tryghedsscanninger for at få vished.
    Sorg skal bearbejdes for at psyken kan hele. Og det er der professionelle til lige så vel som der er professionelle til at hjælpe med at hele kroppen. Og det vil helt sikkert hjælpe dig til at se på din kommende ægdonation med et mere positivt syn, fremfor at det er en fiasko. For du BLIVER stadig biologisk mor, og glæden ved at bære barnet, og efter uge XX mærke det sparke og bevæge sig derinde, den er præcis lige så stor og livsbekræftende som var det med egne æg.
    Og når du så kan videregive din historie til barnet om hvor ønsket det var, og samtidigt at du kan videregive tilliden til at kærlighedens bånd er så stærke, at der er masser af plads til at han/hun kan opsøge sit genetiske ophav, så bliver det da ikke en smukkere historie 🙂 Og det glæder mig rigtig meget, at du nu har det godt med at vælge en åben donor -for det er jeg personligt overbevist om, vil være det allerbedste for barnet. Og dermed også det bedste for jer forældre 🙂

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.