Close
Log Ind Opret Bruger

Hvorfor er det så svært at blive mor anden gang?

  • 22 februar 2019, 11:09

    Hej derude

    Jeg går med nogle tanker som jeg endnu ikke har delt med nogen andre endnu for ved ikke om jeg reelt har noget der er begyndende depression eller om jeg egentlig bare skal tage mig lidt sammen.

    Jeg er blevet mor for anden gang for en måneds tid siden og jeg synes virkelig det er hårdere denne gang. Jeg har siden jeg blev gravid gået med den der følelse af at nu blev mit liv forandret for altid og jeg samtidig ville ændre min førstefødtes liv. Jeg har en kæmpe og ubeskrivelig kærlighed til min førstefødte, føler vi har et specielt bånd som jeg sætter så meget pris på. Jeg var derfor meget spændt på reaktionen fra ham da vi fik nummer to men han tager det så flot og mit hjerte smelter når jeg ser dem  sammen. Farmand er fantastisk til at tage sig af den store og de praktiske ting hjemme så ham føler jeg heller ikke jeg kan kræve mere af.

    Men det er mig der har svært ved det hele. Jeg er oprigtig glad for mit nye lille væsen men jeg kan slet ikke vente med at hun bliver større. Jeg er ikke sådan en mor der kan ligge og kigge på det nyfødte barn i flere timer. Jeg ammer og ved at det er mig 110% skal sørge for hun har det godt. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan nyde denne ubeskrivelige tid som aldrig kommer igen. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke har den der lykkerus endnu. Det tager tid at lære hinanden at kende det ved jeg, men er frustreret over at jeg har det sådan med hende. Hun er okay nem men føler at det eneste der kan trøste hende er at blive ammet.

    Det er måske forbudt at sige højt men jeg tænker virkelig at jeg ville ønske alt var som før hende og graviditeten. Jeg savner mig selv og det som jeg havde før. Jeg ved det nok skal blive bedre men jeg har svært ved at se lyset forude. 

    Har I nogle gode råd? Skal jeg nævne det for SP? Er det bare anerledes anden gang?

    22. februar 2019 kl. 11:33

    Jeg havde det meget lig dig men det var med den første! 

    Den der lykkerus kom ret sent her og det er først efter hun  blev 1 år at jeg synes den kom sådan rigtigt. 

    I dag er hun 2.5 år og jeg har den gode følelse hver dag nu. 

    Måske kommer det lidt senere. Jeg er selv bedst til børn der er omkring 1 år Og frem- de små Har nu aldrig sagt mig noget. 

    Men hvis det fylder meget så snak med sp om det og ellers er rådet herfra at acceptere at det er sådan du har det lige nu og det er da også helt okay. 

    22. februar 2019 kl. 12:16

    Jeg havde en fødselsdepression med nummer 1; jeg havde meget svært ved omvæltningen.  Jeg talte med SP, og hun foreslog en mødregruppe for "udfordrede mødre" som kommunen tilbyder. Vi mødtes hver onsdag (jeg deltog fra min baby var 4 uger gammel). Det tilbud hjalp mig faktisk, da der var flere i samme situation som mig – nogle var flergangsmødre. I denne mødregruppe, som blev afholdt i et af kommunens lokaler, var der en familierådgiver og en SP fast med hver gang. Mon din kommune også har sådan et tilbud? Du kan spørge din SP næste gang? Op med humøret, søde dig. Det skal nok løse sig.

    22. februar 2019 kl. 15:55

    Nævn det for sundhedsplejersken med det samme og få hjælp ???? der udover, så er jeg ikke engang gravid endnu, men glæder mig allerede til nummer to bliver stor. Mit barn er nu sjovt at lege med  og det bliver et tilbageslag med en toer som er lille. Men en søskende er den største gave du kan give din første ????

    23. februar 2019 kl. 06:52

    Jeg synes du skal skynde dig at få kaldt SP hjem til dig, så I kan få en god snak. Det er også en del af deres job at hjælpe mødre igennem den svære tid og evt hjælpe dig videre hvis du har brug for et andet tilbud. Jeg var meget syg under min første graviditet og endte med belastningsreaktion og sygemeldigt da min søn var 8mdr. Jeg kom i en “mødregruppe” som er en slags samtalegruppe for mødre der har det svært af den ene eller anden grund. Nogle har fødselsdepression, nogle har sygt barn og er derfor belastet, nogle er enlige med krævende barn og der er forskellige baggrunde for hvorfor man er der. Men meningen med gruppen var at man kunne få læsset af og talt om alt det svære og ingen tanker er forbudte. Ingen dømmer! Det har virkelig været det bedste at være med der og jeg snakker stadig med flere fra gruppen og er blevet rigtig god veninde med en af dem. Så mit råd er – skynd dig at kontakt SP, jo før jo bedre ☺️

    23. februar 2019 kl. 07:49

    Det er anderledes anden gang, men det skal stadig være en glæde og lykkerus, jeg synes bestemt også at du skal få fat i SP, og få noget hjælp så hurtigt som muligt❤️

    23. februar 2019 kl. 08:12

    Jeg vil også sige at du skal snakke med SP hvis du er bekymret, men jeg har aldrig haft den der lykkerus hverken med nummer 1 eller 2 og det er helt normalt og også ok ????. For mig kommer den dybe kærlighed bare senere. I mellemtiden har jeg et kæmpe beskyttelsesinstinkt for min nye baby og det kan altså også noget! 

    24. februar 2019 kl. 16:47

    Mange tak for jeres svar og gode råd. Jeg har hen over weekenden besluttet mig for at kontakte min SP og få en snak. Nogle gange hjælper det også bare at sige sine tanker højt og det håber jeg også det gør for mig denne gang 🙂

    Avatar
    Anonym
    24. februar 2019 kl. 17:00

    Ej der SKAL ikke være en lykkerus. Det kan der være. 

    Der er faktisk mange hvor de stærke følelser kommer når man lærer den lille at kende.

    men det er da relevant af snakke med sp 🙂

    24. februar 2019 kl. 20:52

    Helt enig i dette.

    Jeg har kun ét barn, men er gravid med nr. 2 og kan mærke at det denne gang bliver ca. ligesom første gang. Nemlig at beskyttelsesinstinktet er der med det samme, men kærligheden kommer altså først når jeg lærer det lille væsen at kende. Mit barn var gammelt, 1 år, måske 1½ år inden jeg havde en virkelig dyb kærlighed til det. Og nu hvor jeg pt. er gravid er det heller ikke sådan at jeg føler kærlighed til barnet i maven. Mest af alt glæder jeg mig til at det bliver ligeså gammelt som mit nuværende barn, for i min optik bliver det først rigtigt sjovt ved 2-3 års alderen.

    Men hvis du har en dårlig mavefornemmelse, så snak endelig med din SP. Men hvis det bare handler om at du føler dig forkert, fordi du ikke oplever en lykkerus af at gå på barsel, så bare vid at det er fordi man kun hører om alle dem som elsker deres barsel. Jeg hadede min meget af tiden. Det var alt for hårdt, og det med konstant at tilsidesætte egne behov for en baby, som næsten intet giver igen – det er bare ikke lige min kop the. Jeg glæder mig heller ikke til min kommende barsel.

    24. februar 2019 kl. 20:53

    Nå, troede jeg havde citeret AstaS, men det lykkedes åbenbart ikke.

    Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.