er det kun singler ?

afrodites

9 august 2020, 22:57

Ærligt så ville jeg også have det stramt med, at min kæreste var alene med en veninde.. Især en ny veninde.. Ikke fordi jeg er bange for, at han vil ligge og knalde hende bag min ryg, men simpelthen fordi jeg ville være rædselsslagen for, at han pludselig fik følelser for hende, hvis de tilbragte tid sammen med fælles interesser uden partnere.. Og altså så kan man altså stole nok så meget på sin partner, som man vil, men ingen kan styre følelser..

Så jeg forstår egentlig godt din mand.. Dog vil jeg give Liva ret: enten så må han tage med til de ting I vil, eller også må han arbejde nok med sig selv så han kan acceptere og være i det, at du ses med andre mænd uden ham

Reply

+ Deltag i debatten

babycrew

10. august 2020 kl. 10:47

Jeg har flest drenge venner og ses også alene med dem. Min mand er mere end velkommen til at tage med og enddog møde et par stykker af dem. Flere af dem har han ikke mødt, fordi det er nogle jeg måske ses med et par gange om året til fælles arrangementer.

Jeg er utrolig heldig mht min mand ikke er jaloux og er altid meget åben overfor ham, netop fordi det ikke altid vil være fedt at jeg har så mange drenge venner jeg kun ses med en sjælden gang imellem og ofte til langt ud på natten. Har endda overnattet samme sted som flere af dem, men sådan er det bare når interessen er motorløb.

Jeg ville derimod selv HADE hvis min mand skulle overnatte samme sted som veninder. Jeg ville acceptere det, men det ville også kræve en del af mig ikke at reagere på det..

22.12.20 Kom datteren til verden. 52 cm og 3785g.

Anonym

10. august 2020 kl. 22:25

Puha den er svær.

Min mand var ven med en ekskæreste da vi mødte hinanden. Jeg havde det fint med det i starten, men da jeg blev gravid havde jeg det svært med det og det blev aldrig rigtig godt igen. Han kunne mærke det, vi talte om det og han har siden ladet venskabet glide ud (det var ikke noget vi aftalte, men det passer mig så godt).

Jeg havde også en mandlig ven som jeg har afbrudt kontakten med, da jeg kunne mærke at min mand ikke havde det godt med det. Det var ikke en tæt ven, men en jeg så tre – fire gange årligt.

Jeg synes det bl.a. handler om at respektere hinanden, men stadig kun til en vis grænse. Det lyder som om at i har svært ved at være sociale i det hele taget og så synes jeg det har taget overhånd. Jeg tror forslaget om psykolog vil være en god idé med mindre i selv kan tale om hvad det er han bliver usikker på og hvad du kan gøre for at afhjælpe dette.

Jeg var frygtelig jaloux da jeg ventede vores andet barn og min mand skulle til 30 års fødselsdag med en masse singler (ja de hormoner kan noget ???? ). Jeg nævnte det og min mand fik forsikret mig om at jeg kunne være rolig og det hjalp helt vildt.

Viser 3 indlæg - 16 til 18 (af 18 i alt)

← 1 2