Jeg er kommende mor og hører nok til her…

Jeg er pollenallergiker (græs!) med termin i maj, hvor
græssæsonen starter. Jeg har de seneste år fået en indsprøjtning med Diprospan,
som er et slemt middel mod allergi. Sidste år valgte jeg det fra til at starte
med, da vi forsøgte at lave en baby. Men allerede efter en måned med alskens
allergipiller, øjendråber og næsespray måtte jeg give op. Det var et helvede.
Øjnene gjorde ondt, hævede og løb. Jeg fik min insprøjtning og vi måtte love at
vente en måned med projekt baby.

Alt dette har jeg ikke overskud til igen, og slet ikke når
jeg har en lille dreng at passe på.

Det betyder jeg må vælge amning fra, da diprospan er meget
NO-GO i forholdet til amning. Har så valgt slet ikke at starte op. Synes det ville være usmart at sætte hele mælkeværket i gang, for max. et par dages malkning.

Jeg har allerede mødt megen modstand og synes det er svært,
når ingen forstår mig. Jeg er så deprimeret over det efterhånden. Mødte sågar
en jordemoder der sagde ”så må din søn bare lide!” da jeg fortalte om min
beslutning. Og den gruppe kommende mødre fra jordemoder-konsultationen forstod
det heller ikke ” kan du ikke bare tage en antihistamin?”.. Men de virker jo
bare ikke.

Altså det er jo ikke fordi jeg er bange for hængedutter
eller noget. Er så ked af folk ikke bare kan acceptere mit valg. Regner med at
tale med min læge, da Niklas jo skal på Nutramigen når han kommer til verden  og håber at kunne få bare en smule opbakning
derfra.