Dilemma
-
14 november 2023, 20:58
Kære jer.
Jeg er i et dilemma. Min mand og jeg har 2 skønne børn på 10 og 7 år. Vi er 33 og 37. Jeg ønsker en efternøler, det gør han ikke. Vi har ingen praktiske begrænsninger i form af plads, bil, økonomi eller andet. Men han nyder simpelthen at ungerne er blevet så store og selvstændige og orker ikke at starte forfra. Jeg fik en abort for 5,5 år siden, da min mand ikke ønskede det på daværende tidspunkt da vores yngste kun var 1 1/2 år og vi var i gang med husbyggeri. Han sagde dengang at det ikke var ens betydende med at han aldrig fik lyst til en mere. Men han har så aldrig fået lysten. Jeg bringer emnet op ca. 1-2 x om året i håb om lysten kommer, men det gør den ikke. Vi har det simpelthen så dejligt, og jeg tror det handler meget om at han ved hvad vi har og ikke hvad vi får og hvordan det bliver. Det forstår jeg og har også respekteret hans ønske lige siden aborten. Men nu har jeg fået fjernet min spiral, da den var udløbet og jeg ønsker ikke mere hormonel prævention. Jeg har sagt til min mand at jeg ikke får en abort igen, hvis jeg skulle blive gravid. Det forstår han, og tilføjer igen at han ikke ønsker flere børn. Jeg føler mig i et dilemma, da jeg ønsker en planlagt og ønsket graviditet fra vores begge side. Jeg får en tanke om hvorfor hans ønske skal vægte højere end mit, hvilket ingen af os kan argumenterer for i vores snak. Er der mon nogle af jer der har været i lignende situation? Og hvad gjorde i? 🙂Kh.
18. november 2023 kl. 18:33Den er svær!
Detcer noget i er nødt til at sætte jer ned og have en seriøs samtale om. Åben en flaske vin – spør ham hvad hans tanker er.. og fortæl ham om dine drømme…
Hvis han bliver ved med at insisterer på at han ikke vil have flere, så bør han blive snippet- ellers risikerer han at du pludselig er gravid, når nu du ikke længere er på prævention.
Jeg synes ikke han rigtig kan argumentere imod når det er så stort et ønske fra din side 🤗
19. november 2023 kl. 06:26*Jeg synes ikke han rigtig kan argumentere imod når det er så stort et ønske fra din side *
selvfølgelig kan han det. To børn i forvejen, manden er 37 og energien er ikke ligesom da de fik de to første. Det kræver et enormt overskud at skulle starte forfra med bleer, lange nætter mv.
OP, jeg forstår godt din mand. Og i hvert fald er i nødt til at sætte jer ned og tage en lang snak om det her, om det er en dealbreaker for jeres fremtid. Men hvis hans ikke ønsker flere børn, bliver du nødt til at respektere dette (ligesom han så også skal respektere hvis du så ikke har lyst til at blive i din søgen efter flere børn).
men at sige “nu er jeg ikke på prævention mere, så det er dit problem nu”, er ikke en konstruktiv måde at gøre det på. Børn skal altså helst være ønsket.
og fra din mands synsvinkel kan jeg virkelig godt forstå han ikke orker starte forfra og sætter stor værdi i den alder jeres børn har , hvor man nemmere kan tage på ferie, på ture, være sammen med sine børn på en anden måde. For ikke at nævne at der altså sker noget med menneskets energiniveau, når man nærmer sig de 40 år.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.