Dårlige nyheder til nf-scanning:Erfaringer søges
-
6. februar 2014 kl. 08:42
pumpkin84 skrev:
Christiane79 skrev:
Tusind tak for jeres tanker, kære piger!!
Det er alligevel vildt, hvor meget det betyder at få en masse støtte herinde. Det har gjort de sorteste dage en smule lysere!!Jeg fik lavet moderkage-biopsien i går og det virkelig ondt, særligt bagefter! Psykisk var det også bare en hård oplevelse, fordi det foregår samme sted som alle andre gravide bliver scannet og det var ikke let at være omgivet af små og store maver og kvinder, der kom smilende ud med scanningsbilleder i hånden. Den oplevelsen nåede jeg jo aldrig at få!!
Jeg fik svar kl.14 i dag:
Vores baby, som i øvrigt er en lille dreng, havde den kromosomfejl, der hedder Trisomi 18, som giver svære misdannelser, hjerneskade, hjerteproblemer, manglende motorik, blindhed osv. Det betyder, at vi ikke er i tvivl om, at det rigtige valg er at afbryde graviditeten, da den aldrig vil kunne resultere i et levedygtigt barn! Jeg skal have foretaget en kirurgisk abort i morgen.Hele vores verden er bare gået i sort! Vi har ventet på at blive gravide i 5 år og var så glade over, at det endelig lykkedes med lægelig hjælp! Alt tegnede godt og vi kunne på ingen måde havde forberedt os på de nyheder vi fik til den nf-scanning. Der er ingen forklaring på, hvorfor det sker. Det er bare naturen, der har lavet et “fuck up”. Det sker åbenbart i 1 ud af 10.000 graviditeter, så det føles simpelthen så vanvittigt, at det lige skulle ske for os!! Sådan tror jeg alle, der mister tænker?! Hvorfor lige os??
Jeg ser frem til at få aborten overstået i morgen, så vi kan begynde en egentlig sorgproces. Vi er i den grad blevet slået i jorden og smerten er bare så tung og intens!! Der er ikke så meget, der kan trøste lige nu, men vi er det mindste lettede over, at det ikke er mig eller min mand, der har givet kromosomfejlen til vores søn. Det betyder også, at vi kan bruge de 5 æg, vi har på frys, når vi igen får mod på at prøve!!
Tak fordi i har tænkt på mig!!
Hvor gør det mig bare ondt, at I skulle have så nedslående en besked.
Har selv været 6 år om at blive gravid, og kan lige sætte mig ind i hvor FRYGTELIGT det må være, at skulle afbryde en graviditet man har ventet så længe på.
Jeg håber I har nogle dejlige mennesker omkring jer til at støtte jer igennem denne svære tid. Der er bare ingen rimelighed til…
Hvor jeg dog håber I kommer stærke igennem sorgen og tabet, så lykken kan komme til at tilsmile jer inden længe
Tusind tak for dine tanker
. Midt i al smerten kunne jeg mærke en lille glæde over at læse, at det går andre godt, der også har kæmpet en lang kamp for at blive gravide!!
Og du har ret! Det er så frygteligt at skulle afbryde en graviditet, som man har ønsket i ufattelig lang tid! Det er voldsomt traumatiserende at få fjernet ens ønskebarn!!!
Vi kom igennem indgrebet i går og den fysiske del gik godt! Det er langt værre med det psykiske! Det gjorde så ondt at vågne i morges og vide, at han ikke længere er hos os! Det bliver en meget svær tid fremover!!
Vi er heldigvis velsignet med en masse vidunderlige og omsorgsfulde mennesker i vores liv og deres støtte og kærlighed vil helt sikkert hjælpe os igennem den kommende tid!!
Jeg håber også, som du skriver, at vi kommer stærkere ud af sorgen, og er heldige at blive gravide igen, når vi føler os klar!!7. februar 2014 kl. 07:35VGH-1988 skrev:
Jeg kan kun sige, at jeg er ked af jeres tab og jeg håber, at i kommer jer over forløbet her…
Det er jeg dog ikke i tvivl om, at i kan… selvom i har kæmpet en brav kamp om at “få lov til” at blive gravide. Det er RIGTIG svært, at miste! Og jeg kan ikke selv beskrive hvor ondt det gjorde, at miste og føde vores søn, som døde i min mave i uge 22. Han vil for altid have taget en del af mit hjerte med dig i graven… Og ja, du har fuldstændig ret.. man tænker nemlig “hvorfor lige os”?
Vores dreng var ikke syg.. han døde af “tidlig vugggedød” som lægerne kalder det. Og det sker kun for 0,3{ed5cb9fc899dc6ee69a40300326389c532ed107bc7b00e68a085b1d49fb6f477} Så vi har virkelig tænkt.. HVORFOR LIGE OS?? Det var også bare sort uheld.. meget sort..
Tænker på jer… Kram herfra..
Tak for dine tanker og forsikring om, at vi kan komme igennem det!! Det varmer!!
Og hvor er jeg ked af at høre, at i også har mistet en søn! Hvor er det forfærdeligt, særligt med tanke på, hvor langt henne du var! Hvordan kom du igennem det? Fik du proffesionel hjælp??
Jeg har fået en krise-henvisning fra hospitalet, der giver mig adgang til gratis spykologbehandling. Det er man berettiget til ved en ufrivillig abort efter 12. uge og det vil jeg helt sikkert benytte mig af. Jeg kan mærke, at denne sorg er for stor og dyb til at jeg kan bearbejde den selv! Har mange utroligt søde, støttende og hjælpsomme veninder, der er der for mig, og min mand er også en kæmpe støtte, men han er jo gså selv i dyb sorg, så vi kan ikke "læsse af" på hinanden 24/7. Så jeg føler i hvert fald, at nogle timers proffesionel samtale vil være en hjælp til at komme igennem det næste stykke tid!!jeg kan se, at du er gravid igen?! Ripper det ikke op i en masse angst eller hvordan har du det? Jeg frygter, at jeg ved næste graviditet vil være meget bange og ked af det helt frem til nf-scanning!
Når man rammer ind i noget så ufattelig sjældent som trisomi 18 og tidlig vuggedød, som vi har gjort, tænker jeg, at det er svært at stole på,at man nogensinde kan føle sig sikker?!1. januar 2015 kl. 22:47Davi var til nakkefoldsscanning med valdemar varder en riskos tal der hed 21…… vi fik tagetmoderkagebiopsi og alt var heldigvis som et "normalt"barn skulle være…vi blev fuldt med en scanning hver 3. Uge og vi var utrolig bekymret for de lige pludselig skulle finde en fejl på ham. Han kom sund og rask ud den 6/6 men jeg leder ubevist nok stadigvæk efter en fejl selvom han udvikler sig præcis som han skal. Det er et ekstram hårdt forløb at være igennem både for parforholdet men også den store familie for der er ikke en rigtig forståelse da de ikke gennemgå de føgelser som man sider med. Snak med alle om det få alt sagt.! Og så håber jeg på det bedste herfra.
1. januar 2015 kl. 23:34Jeg er ked af at høre at du var nødt til at afbryde en så ønsket graviditet. Jeg har ikke selv prøvet det men har aboteret rigtig mange gange, så jeg kan nemt relatere til din sorg over at have mistet din lille søn. For mig tog det mange år med gentagende aborter gør jeg endelig stod med min søn i armene. Jeg var meget nervøs gennem graviditeten og kunne først slappe af da jeg kunne mærke ham hver dag. Det er altid stort at blive mor, ingen tvivl om det. Men når det ikke bare sker, tror jeg det er ekstra stort når det sker (det er min erfaring, både fra mig selv og andre) så glæd dig når du bliver gravid igen, det bliver uden tvivl det største du nogensinde har oplevet.
2. januar 2015 kl. 00:32I vores første graviditet endte vi lidt i samme situation som jer. Vores pige havde også vand i hovedet og vi fik tallet 1:7. Det viste sig at hun havde kromosomfejlen Triploidi og ikke ville være levedygtig udenfor min mave. Det er en sjælden kromosomfejl, hvor fosteret normal går til tidligt i graviditeten, jeg nåede bare til 16. uge. Vores pige var desuden væksthæmmet.
I min 3. graviditet var vi så i en lignende situation igen. For stor NF (4,1) og for meget fostervand, tallet var 1:2. De var 110{14e1c63e2cd1e391b09c532804298e1219dab13f102e2f40d72fa4398dc64759} sikre på at der var en kromosomfejl og tilbød at afbryde med det samme. Vi valgt dog en biopsi og at afvente resultatet.
3 dage efter fik svar om at alt var normalt, vi blev scannet igen og det hele havde rettet sig på 1 uge. De mener at det har været et umodent lymfesystem eller at jeg har været syg og det har påvirket den lille. Vi blev fulgt med ekstra hjertescanninger pga. NF'en, men endte med sund og rask datter til sidst.
Selv med en dårlig scanning kan det ende godt, men må desværre også sig at det kan gå den anden vej. Håber at I er ligeså heldige som vi var i tredje graviditet. Selvom det nok så også bliver en rigtig hård graviditet psykisk så. Sender de bedste tanker jeres vej.
21. januar 2015 kl. 11:31Tak for dit svar!!
Jeg oprettede tråden for snart et år siden og det endte desværre rigtig skidt, da biopsien viste, at vi ventede en dreng med Trisomi 18 og vi måtte afbryde graviditeten i februar sidste år!!
Det tog lang tid at komme over, men i august måned stod vi heldigvis med endnu en positiv test og jeg er nu i 26.uge og venter endnu en dreng, denne gang sund og rask21. januar 2015 kl. 11:36Tak for dit svar!!
Jeg er heldigvis gravid igen og i 26.uge! Jeg har mærket ham hver dag siden uge 20 og det giver rigtig meget ro og tryghed, som du også skriver.
Frem til MD_scanning var jeg et kæmpe nervevrag, men derefter fik jeg mere ro på! Dog må jeg indrømme, at jeg gerne ville skrue tiden frem til maj måned, så jeg kan få ham i mine arme.
Vi har ventet på ham i over 6 år, så vi er meget glade, spændte og utålmodige- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.