Close
Log Ind Opret Bruger

dårlig mor

  • 19 marts 2021, 20:32

    Føler mig fuldstændig uduelig som mor her til aften. 
     

    har en datter på 6 uger hun skriger langt de fleste af hendes vågne timer på nær når hun spiser. 
    Hun er helt ukontaktbar. 
     

    far har hende Max 10 min om dagen ligeså snart hun gør optræk til skrig kaster han hende tilbage i mine arme. Har bedt om hjælp flere gange men han ignorere det bare.
    Jeg er fuldstændig udkørt og vil og gerne kunne være noget for min 2 årige søn. 
    bryder sammen i gråd her til aften og siger til min mand at jeg har det elendigt og han skal tage over. Det resultere i jeg hele aftenen har hørt på hvor en elendig mor jeg er. At jeg ikke skal røre hende jeg kan give det elendige mælk jeg kan producere og ikke andet for jeg kan jo åbenbart ikke finde ud af at være en go mor. 
    Er så ked af det følte jo i forvejen jeg var en dårlig mor der ikke kan trøste mit barn men det mener min mand så åbenbart også. 
     

    ved ikke lige hvad jeg vil med opslaget udover at få luft

    19. marts 2021 kl. 20:41

    Åh nej søde du altså.. er sikker på du er en helt fantastisk mor for din lille baby. Jeg har selv en baby på et halvt år og kan tydeligt huske de første mange uger med gråd og følelsen af at man bare ikke er god nok og bare ikke kan høre på mere gråd.. uden selv at sætte sig ned og tude. Det er hårdt. Specielt hvis du ikke føler dig god nok… Din mand er virkelig ikke fair og undskyld jeg siger det, så lyder han helt vildt narcissistisk og uden tanke og empati for dig lige nu?? Det er da det sidste du har brug for at høre lige nu.. er det noget han har sagt før?? Og hjælper han med den lille eller er du meget alene? Har du ikke en mor eller veninde der kan gå en tur eller andet med den lille, så du kan få lidt luft ❤️

    19. marts 2021 kl. 20:42

    Hold nu op, en kæmpe klaphat din mand er! Hvordan kan han overhovedet finde på at sige sådan noget 😡 Kan fandme godt forstå at du bliver såret over sådan en kommentar! Men en ting er sikkert, du er bestemt ikke en dårlig mor!❤ Din mand er en dårlig mand, og burde komme ind i kampen og være en del af forældreskabet!

    Avatar
    Anonym
    19. marts 2021 kl. 20:45

    Jeg synes det lyder helt vildt at din kæreste taler sådan til dig… Jeg er faktisk helt målløs. Jeg kan godt forstå du har brug for lidt hjælp og aflastning, og det gør mig ondt at han ikke træder til at gør hvad han kan. Har du nogle forældre eller andre der kan hjælpe dig lidt med den lille? Umiddelbart ud fra ahvad du fortæller tror jeg ikke du skal regne med den helt store hjælp fra din kæreste så længe situationen er så sårbar – det kræver nok at tingene falder lidt til ro eller at han for tænkt sig grundigt om. Han er nok også virkelig presset, men det er da langt over grænsen at behandle dig på den måde.

    Jeg er sikker på at du ikke er en dårlig mor; du er tyndslidt og får ingen hjælp! Du gør det bedste du kan i en virkelig hård situation. Dine børn elsker dig <3 Jeg håber du har et menneske i dit liv du kan betro dig til og bede om lidt hjælp nu og her. Kram!

    19. marts 2021 kl. 20:46

    Han har sagt det en gang før det var ved vores ældste da han var lille hvor jeg havde været ude at handle alene og jeg havde mødt en kollega jeg havde snakket med i 10 min. Min søn var flaske barn så var ikke fordi han havde sultet de 10 min

    19. marts 2021 kl. 20:49

    AEMJ skrev :

    Jeg synes det lyder helt vildt at din kæreste taler sådan til dig… Jeg er faktisk helt målløs. Jeg kan godt forstå du har brug for lidt hjælp og aflastning, og det gør mig ondt at han ikke træder til at gør hvad han kan. Har du nogle forældre eller andre der kan hjælpe dig lidt med den lille? Umiddelbart ud fra ahvad du fortæller tror jeg ikke du skal regne med den helt store hjælp fra din kæreste så længe situationen er så sårbar – det kræver nok at tingene falder lidt til ro eller at han for tænkt sig grundigt om. Han er nok også virkelig presset, men det er da langt over grænsen at behandle dig på den måde.

    Jeg er sikker på at du ikke er en dårlig mor; du er tyndslidt og får ingen hjælp! Du gør det bedste du kan i en virkelig hård situation. Dine børn elsker dig <3 Jeg håber du har et menneske i dit liv du kan betro dig til og bede om lidt hjælp nu og her. Kram!

    Har desværre ikke rigtig nogen så tæt på mig som jeg kan betro mig til eller få hjælp af. 

    19. marts 2021 kl. 22:35

    dumpe skrev :

    Han har sagt det en gang før det var ved vores ældste da han var lille hvor jeg havde været ude at handle alene og jeg havde mødt en kollega jeg havde snakket med i 10 min. Min søn var flaske barn så var ikke fordi han havde sultet de 10 min

    Jeg er ked af at høre at du har det svært. Jeg bliver nysgerrig på hvorfor du mener, at det er okay at er andet menneske behandler dig så uværdigt. Hvorfor du ikke oplever, at et sådant urimeligt overgreb, når man er i en sårbar situation (og i øvrigt i alle andre sammenhænge), er under lavmålet for hvad man bør acceptere? Man må jo gerne sætten grænser for, hvor meget andre må trampe på én. Man må også gerne kræve, at et forældreskab er ligeligt delt mellem to parter? Tanker til dig, du lyder til at have brug for støtte og hjælp. Er der ingen du kan række ud til?

    19. marts 2021 kl. 23:23

    Helt ærligt! Det er da grænseoverskridende og usympatisk – og hvilket århundrede lever han i????

    I er to som har besluttet at få børn, og han skal da tage din del, og aflaste DIG.. 

    Når I har fået et barn der skriger så enormt, så bliver alle selvfølgelig presset til det yderste. Men det berettiger da bestemt ikke til sådanne udfald og tilsvininger.!

    Du har brug for pauser, hvis du skal have overskud til at blive den bedste udgave af dig selv – altså det bedste man nu kan være, i dét der kan ligne en krisesituation. 
    Du skal i bad i fred og ro – du skal kunne handle eller komme afsted på ærinder ALENE, og kunne nyde det.

    Han skal til at tage et ansvar, og hjælpe dér hvor han nu kan. Det hjælper ikke han projiterer over på dig, fordi han måske selv er magtesløs eller presset. Men han er ligesåmeget nærmeste omsorgsperson for baby som du er, så han skal jo kunne trøste, putte osv på lige fod.

    Han skal simpelthen ruskes, og tage ansvar for hvad han er en del af – og det indebærer bestemt også ansvaret i at passe på sin kone, og lille familie ❤️

    Avatar
    Anonym
    19. marts 2021 kl. 23:26

    Først og fremmest tror jeg ikke at du er en dårlig mor. Det lyder som om du har det rigtig hårdt! Ud fra hvad du beskriver lyder din kæreste ikke særlig sympatisk. Stakkels dig. 

    Jeg synes du skal tage kontakt til din sundhedsplejerske hvis du havde god kemi med hende? Min datter havde også en periode der omkring hvor hun græd og græd, og min sundhedsplejerske var en god hjælp og kom med små fif og forslag til hvordan jeg kunne få hende til ro og det hjalp! 

    Jeg vil så sige at jeg aldrig aldrig ville have fundet mig i at blive talt sådan af nogen, og slet ikke min kæreste. Hvis du virkelig elsker ham bliver du nødt til at insistere på at i arbejder på at få et sundere og mere ligeværdigt og kærligt forhold. Jeg ved ikke om jeg kunne tilgive den opførsel og havde nok valgt at forlade ham hvis det eneste han bidrager med er dårligt selvværd og samvittighed. Det er lettere sagt end gjort, men der er altså ingen der fortjener at blive talt sådan til. 

     

     

    Avatar
    Anonym
    19. marts 2021 kl. 23:41

    Han skal være glad for jeg ikke var der, så havde jeg nok stukket en arm igennem fjæset på ham🧔🤛 

    sig til ham han skal klappe hesten. 
     

    Kender du nogen du måske kunne prøve at låne en slyngvugge med motor til? Så du kunne prøve det, den giver mange babyer ro så forældrene også kan trække vejret og slappe lidt af❤️ 
     

    han skal måske tjekkes af en keopraktor eller en kranio sakral kan være han har noget der sidder i klemme. 
     

    snak med din mand når i begge to er oplagt og ikke begge er trætte efter en lang dag, så går de der samtaler tit i ged fordi man mentalt ikke orker det❤️

    20. marts 2021 kl. 06:11

    Synes du skal tale med din sundhedsplejerske om det hele. din mands adfærd. Barnets gråd (som nok skal stoppe igen, bare rolig). En sundhedsplejerske er der også for moderens skyld den første tid. 

    Det din mand siger og gør er desuden helt uacceptabelt og må ikke ske igen. Har han på anden måde været grænseoverskridende eller voldelig overfor dig. Jeg har en mærkelig mavefornemmelse med dit indlæg og håber du kan få hjælp. 

    Avatar
    Anonym
    20. marts 2021 kl. 07:14

    Når situationen her til morgen er blevet mere afdæmpet, fortæller du ham, at det han sagde til dig er fuldstændig uacceptabelt. Han holder sit barn i 10 minutter om dagen = god far. Du forsøger at trøste i evighedernes spørger om  hjælp fra en der burde være din partner (samarbejde) = dårlig mor. Arg….. den holder sku ikke

     

    Han virker ikke bare som en dårlig far der ikke deltaget men i hvert fald som en dårlig partner/ mand. 
     

    Jeg ved ikke hvad jeg ville sige – for jeg havde ikke valgt en mand der kunne sige sådan nogle ting. Kigger altid meget efter omsorg og empati. Det er så uempatisk så jeg slet ikke har ord og sårende. Og hvis du vil blive med ham skal du i den grad sætte foden ned og sige, at der er krav til respekt og deltagelse i familielivet for at du bliver.

    Jeg ville have mistet al respekt for ham. Hvad giver han dig anden en en dårlig selvfølelse..?

    20. marts 2021 kl. 09:28

    Du er ikke en dårlig mor slet ikke. Har selv haft en der bare græd og græd. Man bliver skør i hovedet. 
    ørepropper kan hjælpe en lille smule.  Er hun begyndt på Dvitamin. Min kunne ikke tåle de alm og fik derfor meget ondt i maven.   Kiropraktor skal lige tjekke bebs

     

    så må jeg sige hold op du er sej du kan amme når det ikke lykkes med nr 1 er simpelthen så sejt. 
     

    din mand er meget unfair og det er på ingen måde ok det han gør på ingen måde men har flere kommenteret så det vil jeg ikke

    20. marts 2021 kl. 10:30

    Kan du ikke rejse hjem til dine forældre med børnene og blive aflastet lidt?

    20. marts 2021 kl. 10:43

    Ammer du eller giver du flaske?

    Jeg ville kontakte lægen, for Ja små børn græder, men ikke alle dets vågne timer.

    Vores nr. 2 skreg også alle dets vågne timer, når han faldt i søvn var det af udmattelse, og kun ovenpå min mave 😞 så snart han sov og man prøvede at flytte ham bare en lille smule, så vågnede han og var utrøstelig til han faldt om af udmattelse igen, det stod på i 4 mdr. 

    Han blev ammet, og alle sagde det gik så fint og han spiste flot, men det gjorde han faktisk slet ikke 😥 jeg tid til lægen efter 1 måned og sagde det ikke kunne være rigtigt at han skreg så meget (Han var blevet hæs af at skrige)

    Meget sparsom afførring med 14 dage imellem som minimum. 

    Lægen gav ham movicol men det havde ingen effekt det første længe stykke tid, (Hvilket giver mening nu hvor vi ved han faktisk ikke fik nok mælk)

    Han lå ved brystet hele tiden, der var meget mælk, men han kunne ikke sutte rigtigt, han spiste så længe mælken løb selv ca. 5 min, og resten af tiden lå han bare og tyggede på brystet.

    Men alle inkl. Sundhedsplejersken synes han spiste så fint ved brystet. Efter 7 besøg ved lægen indenfor én måned blev vi sendt på sygehuset til observation (her observerede de mest mig som mor (vi var der 1,5 uge) da vi endelig kom hjem hvor de stadig intet havde fundet ud af, var det stadig uændret, jeg kæmpede 1,5 uge mere. Men til sidst var mine bryster ødelagt det gjorde så ondt at ligge ham til, at jeg græd bare over tanken og jeg vidste det kun ville skabe ro så længe han havde brystet i munden. Vi endte med, en sen aften hvor jeg ikke kunne mere, at give ham en flaske mme (Efter 4 timer ved bryst) 120ml og han spiste det hele og lagde sig til at sove for sig selv for første gang.

    Fra da af fik han flaske på fuld tid, samt movicol for at få maven i gang. 

    Vi havde stadig mange ture med utrøstelig gråd i løbet af dagen, især når han var sulten, og det mærker vi stadig i dag (Han er 3 år nu) når han er sulten bliver han rigtig sur og utålmodig, på en måde der kun kan forklares med hans tidlige forhold til sult.

    For Ja han blev sultet (ikke med vilje selvfølgelig) først da vi selv havde fundet en årsag til hans gråd, kom sp og unskyldte, hun havde ikke  opdaget at han var faldet hele 2 kurver på vægten, det havde sygehuset heller ikke opdaget (da deres fokus var på mig og ikke baby). Sygehuset endte også med at give en undskyldning for måden jeg og baby var blevet behandlet under indlæggelsen, dette gjorde de ved en opfølgningssamtale 3 uger efter udskrivelsen.

     

    Jeg siger ikke det er hvad der er galt, i din situation, men følg din mavefornemmelse, hvis du fornemmer noget ikke er som det skal være med baby, så er det ikke som det skal være, lyt til dig selv, du ved bedst du kender din baby bedre end nogen anden.

    Måske har din partner en fødselsdepression, og derfor kan han ikke overskue baby i mere end 10 min. Min mand kunne slet ikke overskue skrigeriet herhjemme, det var jo hele tiden, og han blev ved med at sige 'er tror altså han er sulten' selvom jeg lige havde ammet inden han fik ham. Det gjorde mig vred for jeg kunne jo ikke blive ved med at have ham hængende i brystet.

    Der blev sagt mange uhensigtsmæssige ting, for det var hårdt at være i, så måske kan din partner bare heller ikke være i det, som du måske også synes er svært, men en af jer må gøre noget og for manden er det nemmest bare at sige baby er sulten for så er den automatisk på din banehalvdel (hvis du vel og mærke ammer) 😥 

    Håber i finder en løsning der kan give ro til jer alle 🤞

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.