Close
Log Ind Opret Bruger

Bor i Australien, men drømmer om at flytte hjem

  • 15 oktober 2017, 05:32

    Hej folkens, 

    Jeg er ny herinde, men håber I kan og vil hjælpe mig ved at give lidt af jeres viden. 

    Sagen er den at jeg bor i Perth, Australien,  og har boet her i 6,5 år. Jeg er gift med en australier og vi har en lille datter på knapt 7 måneder. 

    Jeg har døjet en del med hjemve de sidste 3 år og det er blevet meget stærkere siden min datter blev født. Min mand arbejder meget (50-60 timer om ugen) og virker ikke engageret i et familie liv. Jeg er derfor meget alene og er nok egentlig meget alene med mine tanker.. 

    Sagen er den at jeg faktisk gerne vil flytte tilbage til Danmark, men min mand vil ikke en gang underholde den idé. Derfor går jeg nu og spekulere på hvad mine muligheder og eventuelle rettigheder ville være hvis jeg tog min datter og købte en enkelt billet til Danmark? 

    Er der nogen deres her erfaring med delt forældre myndighed med en forældre der bor så langt væk og ved lidt mere om det? 

    Det skal lige siges at jeg her prøvet at snakke med min mand om mine tanker og følelser, men jeg bliver egentlig bare fejet af og fortalt at jeg tager fejl og er fjollet, hvilket bestemt ikke hjælper. Og ja jeg er usikker på vores ægteskab og om/hvor meget jeg egentlig elsker ham længere… 

    Tak fordi du læste med så langt håber du kan hjælpe eller give et godt råd! 

    Avatar
    td
    15. oktober 2017 kl. 07:17

    Kender desværre ikke reglerne, men kontakt statsforvaltningen i Danmark og evt den australske udgave af samme instans. De kender ihvertfald reglerne. Held og lykke. 

    15. oktober 2017 kl. 07:25

    Jeg har ingen erfaringer at dele ud af, jeg har selv boet ude i 9 år, så jeg kender skam godt følelsen, men vendte hjem inden vi fik børn.

    Jeg tror nu heller ikke du skal bruge dette forum til andet end at lufte dine følelser. Det dilemma du står overfor er et seriøst et – det kommer jo mega meget an på lovgivningen i Australien. Du kan jo potentielt blive anklaget for at kidnappe barnet, ende i fængsel og miste forældremyndigheden. Til det ville jeg vælge at kontakte en australsk advokat som kan undersøge dine muligheder.

    Rent moralsk synes jeg også det er problematisk, du har haft hjemve i 3 år, altså før du overhovedet blev gravid. Men du valgte at sætte et barn i verden sammen med din mand. Nu overvejer du at fjerne dit barn fra sin far (og fordi det er så langt væk, og hun er så lille, vil de jo aldrig nogensinde få sig et reelt forhold), så skal dine følelser omkring hjemve have lov at veje tungere end din mands og dit barns behov for hinanden…? 

    Træls at din mand arbejder så meget og fejer dig af, men har han forstået hvor slemt det er? Ved han hvor seriøse tanker du sidder med? Og hvor er svigerfamilien henne? For de mister jo også et barn hvis du rejser…

    15. oktober 2017 kl. 07:31

    Ved intet om Australien!

    Men skaf dig en god advokat så snart du har besluttet dig. Det skal helst ikke kunne misforstås som kidnapning og det skal helst være sådan at du og barnet kan besøge faren, uden at du bliver anholdt. Så få styr på forældremyndigheden først! Og find ud af om du skal varsle en evt flytning, i DK skal faren have det at vide 6-8 uger før. 

    Du er nok nødt til at snakke med ham, sig at du har seriøs hjemve og find sammen på løsninger. Han gider ikke at flytte med, men han har ret til at være en del af processen, det er trods alt også hans barn. Og så må du se i øjnene, at det kan være, at I bliver skilt, men du ikke kan tage med barnet til Danmark uden at brænde alle broerne. Nogle lande beskytter deres statsborgere og børn, kender til et eksempel fra Tyskland. Ved dog slet ikke hvad DK gør.

    Avatar
    Anonym
    15. oktober 2017 kl. 07:47

    Jeg kender heller ikke den australske lovgivning. I mange lande er det dig forbudt at rejse udenlands med barn uden tilladelse fra den anden part når man har fælles forældremyndighed.

    Jeg kan godt forstå du har hjemve, nok især hvis du står meget alene med babyen. Men det du reelt tænker, er at din mand er ligeglad med både kone og barn. Det er han næppe. Det er ikke usædvanligt at arbejde 50-60 timer ugentligt i Australien og du kendte præmisserne før I fik barn. Medmindre der er graverende forhold såsom vold/ psykisk vold/ misbrug, synes jeg det er utilgiveligt at rejse om på den anden side af kloden uden barnets far. Han er også hendes forælder!

    Avatar
    Anonym
    15. oktober 2017 kl. 07:51

    Du har haft hjemve i 3 år men vælger at sætte et barn i verden. 

    Du var valgt at gifte sig med en australier og bosætte dig i Australien. Han har ikke giftet med dig med tanke på at flytte til DK.

    ting kan selvfølgelig udvikle sig og ændre sig, men du sætter ham i en umulig situation i forhold til det udgangspunkt i havde besluttet da I bosatte jer i Perth.     

    Faktum er, at hvis du tager jeres barn med får de nok ikke andet end et Skype forhold. Og han har lige så meget “ret” til at være forældre som dig. Og fordi det er Austaralien er det ikke muligt med en deleordning.

    det er dit ansvar at slæbe ham til en parterapeut og gøre alt (ALT) for at få det til at fungere før du opgiver. Og han kan i princippet lige så godt have hende i Australien, som du kan have hende i DK. Hvad ville du sige til at være i DK alene uden din datter..??

    15. oktober 2017 kl. 08:12

    Hold nu dem gode tone damer… pigen har et problem som hun ønsker hjælp til, tror ikke hun har brug for den hårde tone omme på den anden side af kloden.

     Trådstarter, det er en meget svær situation du er havnet i  for hjemve kan fylde uendelig meget, gør hvad der er bedst for jer alle, forsøg at inddrage din mand og følg alle regler. . 

    Håber i finder en løsning.

    no

    15. oktober 2017 kl. 10:22

    Sikke en uheldig situation. Jeg synes, at du skal snakke åbent og ærligt med din mand om det, for I har et problem, der skal løses i fællesskab. I er en familie. At tage din datter med til DK, mod din mands vilje, er jo ikke en god løsning – hverken for dig, din mand eller jeres fælles barn.

    Har I overvejet at flytte til London? Så ville du lettere og oftere kunne besøge Danmark, og din mand taler allerede sproget, så han ville lettere kunne finde et job?

    Hvordan er dit netværk i Australien? Har du venner og et arbejde? Ellers er det måske noget, du burde se på. Det lyder til, at du er meget overladt til dig selv og bare sidder derhjemme og venter på din mand. Kunne det være en ide at begynde på en uddannelse/videreuddannelse og få dig en fritidsinteresse m.v. Du må tage ansvar for at skabe noget, der er "dit eget", så du får indhold i dit liv. 

    Hvad med din mand? Kunne han evt. overtales til at tage en stilling, hvor han skal arbejde knap så meget? 

    Og har I overvejet parterapi for at få jeres forhold på rette spor igen? Hvis jeg var dig, ville jeg prøve ALT, før jeg begyndte at overveje at splitte min familie. Det skylder man sine børn, uanset om man har et eller flere. 

    Jeg håber for dig, at I finder en løsning. Situationen – som den er nu – er jo ikke holdbar. 

    Held og lykke 🙂

    15. oktober 2017 kl. 11:42

    For det første får du lige en kæmpe krammer no

    Kan godt forstå du har hjemve, specielt nu hvor du har fået en lille datter. Det hele kan godt virke overvældende når man er nybagt mor. Og når man er overvældet af ting hvad gør man så, ja så vender man sig tit til ens familie. Og det kan du jo ikke bare lige når du jo bor i Australien. 

    Har ingen anelse om hvordan reglerne er i Australien. Men hvis jeg var dig ville jeg tage fat i din mand og sige at du gerne vil tale det igennem. Og fortælle ham at du føler du bliver fejet væk med at du er fjollet når du prøve at snakke om det, men at det rent faktisk er et stort problem for dig. 

    Og så fortæl hvordan du har det. Spørg om han evt kan gå mere ned i tid på arbejdet så i kan have et mere stabilt familieliv hvor du ikke føler du står alene med det hele. Fortæl at du føler du står som Palle alene i verden. Spørg ind til hvad han synes der kunne gøres. 

    Det lyder også til at du ikke har det store netværk? Er der ikke noget der hedder mødregrupper der hvor du bor? Hvis ikke, er der så ikke andre gravide der bor i nærheden som du måske kan aftale at ses med?

    Hvordan med din familie? Har de været på besøg og set jeres datter? Hvornår har i sidst været i DK og besøgt dem? Kunne i muligvis sætte jer ned og snakke om hvor mange gange i har råd til at besøge din familie om året?

    Man har det også tit med at man gerne vil give ens værdier, traditioner, kutur osv, videre til sine børn. Men der kan man jo sige at dit barn får både fra sin mor og sin far. smiley Og det er da kun dejligt. 

    Og så vil man også tit rigtig gerne fortælle hvor man kommer og stammer fra. Fortælle sine børn hvem ens familie er. Og der kan jeg igen godt forstå at du har hjemve, da du ikke lige kan tage et smut forbi din familie. 

     

    17. oktober 2017 kl. 09:39

    Jeg er enig med de andre omkring at gøre alt hvad der står i din magt for at få ægteskabet tilbage på rette spor. Og der er kommet nogle rigtig gode indlæg omkring at få opbygget et netværk, så du føler dig mindre ensom. Jeg håber meget det lykkes for jer, men uanset, vil jeg lige spørge til om du egentlig har gennemtænkt situationen helt…?

    hvad er fx planen hvis I flytter til DK?

    Hvor skal I bo – hos dine forældre? Hvor længe kan de have jer boende?

    Hvad med indkomst, hvem skal forsørge jer – dine forældre? Er de klar til det?

    Hvem skal betale for din skilsmisse & evt advokat til striden om jeres barn?

    Jeg kan næsten garantere at du ikke kan få noget hjælp fra den danske stat, der findes noget der hedder start hjælp (til udlændinge og danskere der har boet ude) men de vil kigge på din formue & ægtestand, og du er jo gift – din mand har et job, og så skal han forsørge dig….

    Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.