Bonusbørn & bonusforældre
Tagget: #Bonusmor #fællesbarn #bonusbarn
-
22 november 2021, 12:52
Hejsa!
Min kæreste og jeg venter et fællesbarn til sommer og glæder mig helt vildt. Min kæreste har i forvejen en datter på 6 år som er sød nok. På trods af at vi har boet sammen 1 år, vil hun stadig langt hellere have sin far end mig, hvilket er fair nok.
Jeg er nysgerrig på at vide, om der er nogen med bonusbørn og fællesbørn, som har oplevet en forskel over tid med bonusbørn. Jeg tænker især om der er kommet en større kærlighed/tilknytning fra bonusbarn efter at have fået fællesbørn?
22. november 2021 kl. 13:41Min kæreste har været i vores liv et lille år nu. Han knuselsker min datter og hun ham. Hold op hvor ville jeg blive ked af hvis han omtalte min datter som “sød nok”
det er aldrig børnenes arbejde at bygge den relation, det er de voksnes job. Han har været 100% på fra dag 1, og har rummet hendes reaktioner på ham og forandringerne. Nu er vi 100% en lykkelig familie på 3, forhåbentlig snart 4.
22. november 2021 kl. 13:52Hvor dejligt at høre og stort tillykke. Nu var jeg mere nysgerrig på, at få nogle forskellige inputs i forhold til bonusbørn som bonusmor. Jeg gør hvad jeg kan med min bonusdatteren, men ville høre om der var nogen der havde erfaring på længere sigt med bonusbørn til selve bonusforælderen, efter at der kommer fællesbørn. Jeg mener da helt klart, at det skal gå begge veje, hvis det skal holde på den lange bane.
22. november 2021 kl. 16:52Et barn kan aldrig nogensinde bære ansvaret for en relation, det kan alene du og din mand, som er de voksne. Barnet har ikke bedt mor og far om at gå fra hinanden og barnet har ikke bedt om at skulle leve sammen med fars nye kæreste. Det har de voksne besluttet. Og det skal de voksne sørge for at løse bedst muligt for alle, til enhver tid.
Det er fuldkommen naturligt (og sundt!) at et barn foretrækker sin far, fremfor fars kæreste hun har boet sammen med relativt kort tid. I nogle tilfælde ændrer det sig, hvis I skaber gode forudsætninger for det – i andre tilfælde ikke. Hvilket vel også er ok? Man kan ikke tvinge børn til at elske én, slet ikke på samme måde som de elsker deres forældre.
Om lidt skal hun være storesøster. Og hendes far skal være far igen. Det er ikke en men overgang, og det er muligt at far må give ekstra meget omsorg og opmærksomhed i en lang periode, imens alle vender sig til den lille ny. Inviter hende med, lad hende indgå og hjælpe til, være stolt … og lad hende også være lille, jaloux og umulig, når det hele bliver for meget – for det vil det formentlig også blive.
Vi kan ikke fremtvinge nære relationer. Kun give plads og kærligt rumme andre, så de naturligt ønsker en relation til os.
23. november 2021 kl. 12:39Nu nævner du ikke noget med hvor ofte hun er hos jer og hvordan jeres hverdag ser ud, men tænker da helt klart at jo mere du engagerer dig i hverdagens praktiske ting med hende, jo mere knyttet vil i blive. Tænker det er helt naturligt og som det skal være, at hun foretrækker sin far. Hun har vel også en mor hun er hos? Du skal som den voksne i jeres relation tage al ansvar for i får det godt sammen, hun er et barn og har ikke valgt at være i den konstellation. Tænker i skal passe på det ikke bliver “vores fælles barn” og “hans barn/bonusbarn”, så vil børnene aldrig være lige, og tænker det uanset indsats er hårdest/sværest at være delebarnet.
I øvrigt ville jeg blive slemt skuffet og ked af det hvis en partner jeg boede og ventede barn med omtale et barn fra tidligere som “sød nok”, synes desværre det lugter lidt af du ikke oprigtigt gider hende.23. november 2021 kl. 13:19Enig med de ovenstående især den der “hun er sød nok” håber jeg lidt er en forkert formulering fra din side for det får også mig til umiddelbart at tænke du ikke rigtig gider 🤷♀️ du vil aldrig få en tættere tilknytning til hende jo mindre du ser hende på lige fod med jeres fælles barn i venter. Hvis du ikke elsker hende trods hun ikke er dit blod, er det jo klart det heller ikke går den anden vej.. det er et barn, ikke et venskab hvor man skal være lige gode om det du skal danne relationene
23. november 2021 kl. 14:29”At hun er sød nok” betyder at jeg har det godt med hende og vi kommer godt ud af tingene generelt. Ingen tvivl om, at hun bliver en super kærlig storesøster, men jeg kunne da også godt tænke mig, at hun åbnede mere op for mig, så det ikke ALTID er far der skal være i nærheden konstant. Min kæreste har allerede givet udtryk for, at han ingen forskelsbehandling ønsker og det kunne jeg ALDRIG finde på. Men jeg ville da lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke holdte af hende og ville kunne gøre endnu flere ting med hende, eftersom jeg også skal komme godt ud af det de næste mange mange år. Men hvis I nærlæser min tråd, ville I bide mærke i at jeg efterspørger specifikt om I har erfaringer om ”hvordan relationen til bonusforælder bliver, efter at der kommer et fællesbarn. Hun er hos os hver anden uge, hvilket gør at vi har stor kendskab til hinanden og deler både de store og små udfordringer i dagligdagen.
Jeg har egentlig ikke noget forhold til moren, da hende og min kæreste ikke er på talefod, men har mødt hende og hilst pænt. Moren har en kæreste som datteren bestemt aldrig har været glad for, dog ingen fællesbørn.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.