Børnesikring af hjem – opsyn med barn
-
7 januar 2010, 14:56
Hej mødre,
Er jeres hjem børnesikret i en sådan grad, at I tør lade jeres børn være uden opsyn i et stykke tid?
Jeg mener, at vores lejlighed er nogenlunde sikker, og jeg holder da heller ikke 100% øje med min godt 1-årige søn hele tiden, men skal jeg noget, hvor jeg ikke lige har mulighed for at have et halvt øje på ham og komme tililende i nødstilfælde, plejer jeg at sætte ham i højstolen med lidt legetøj eller frugt/brød.
Jeg spørger fordi min søn blev passet af sin farmor i går, og hun fortalte, at hun et kort øjeblik ikke havde kunnet finde ham, da hun kom ud fra toilettet, fordi han var smuttet om bag en dør… Måske en meget sjov situation, men jeg blev lidt paf og en smule bekymret for, hvad der ville være sket hvis han havde fået en anden idé end at kravle om bag døren. F.eks. kan han åbne pusletasen, som der ligger plasticposer i eller lignende. Er sådan noget altid 100% udenfor rækkevidde hos jer?
Jeg er kommet frem til, at jeg nok er lidt for hysterisk med hensyn til at holde øje… Men jeg ved ikke helt om det er fordi mit hjem reelt ikke er sikkert nok – eller om jeg bare er en pylremor!
Hvordan er det hos jer? Håber, at nogen vil tage sig tid til at svare, selvom jeg normalt ikke er aktiv bruger, men tit finder gode råd herinde 🙂
Anonym7. januar 2010 kl. 19:32Synes vores hjem er nogenlunde sikret i hvert fald. Dog ikke alle skabe og skuffer i køkkenet der er børnesikret, men dem med de farlige ting er. Men jeg skal heller aldrig noger så jeg ikke kan holde et halvt øje på hende 😉
Hvis det bare er pusletasken med poser du er bange for, er det så ikke bare at hænge den op på en knag eller lign så han ikke kan komme til den? Synes det er simpelt at børnesikre. IKEA har udmærkede låse til skabe/skuffer f.eks.
🙂
7. januar 2010 kl. 20:51Vi har slet ikke gjort noget for at børnesikre vores hjem. Eller det vil sige… Vi har sat lås på 1 skab i køkkenet, -det skab hvor der står vaskemiddel og den slags. Thats it….
Hvis man ser på vores hjem lidt "oppe fra" vil nogen måske synes at det er usikkert, men tja… vi tager det meget afslappet. Og en ting som at Milo, hvis han ville, kunne gå ud og hente en pose ser jeg ikke som den helt store fare. Er ihvertfald ikke det mindste bekymret for den slags.Så til dit spørgsmål må jeg svare at poser faktisk altid er 100{9a044e592af378fd369421a5a91a3158f65c573a74d1d8ec047dbaf04e8f4c28} indenfor rækkevidde
Og må indrømme at når jeg ser folk sætter dimser på alle bordhjørner for hvis nu deres børn skulle ramme det… tja, -kan ik lade vær med at trække på smilebåndet. I min verden synes jeg mange burde slappe mere af, og tro på at deres børn nok skal klare det, -også med lidt skrammer til tider.
og jeg vil nu "holde med" farmor…. man må da ha lov at skide i fred hehe… så her er Milo også alene hvis jeg går på toilet.
7. januar 2010 kl. 20:59Jeg er fuldstændig enig med pernillepp…
Der er ingen grund til at rydde hele sit hus pga man har et barn. For når man kommer andre steder hen, er der jo heller ik gjort alt det, og hvorfor så ik bare have lært/lære sit barn at de ik må pille på borde osv.
Så tror bar generalt at mange er for hysteriske, herhjemme er der intet gjort, andet end at kemikalier og rengøringsmidler står i et højt skab, og min søn lever i bedste velgående, og jeg er ikke i tvivl om at han bliver ved med det. Han må jo bare lære af at få en finger i klemme i ny og næ (vi har dæmper på skufferne, så det er ik så slemt).
Anonym7. januar 2010 kl. 21:39At "børnesikre" sit hjem fuldstændigt kan man ikke – det er i hvert fald min mening. Du skriver jo også at du i en nødsituation sætter ham i højstolen med noget legetøj eller mad. Så vidt jeg er orienteret må man aldrig efterlade børn uden opsyn i en højstol. Mad og legetøj kan komme galt i halsen. Dermed ikke sagt at du gør noget forkert….blot for at illustrere at sådan noget som at være 100{9a044e592af378fd369421a5a91a3158f65c573a74d1d8ec047dbaf04e8f4c28} på den sikre side…det findes nok ikke.
Den bedste sikring må være årvågne og opmærksomme forældre, men selvfølgelig vil der være situationer i hverdagen hvor de små vil være "på egen hånd". Når jeg er alene med bassen fortæller jeg ham altid hvad jeg skal. Skal jeg på toilettet fortæller jeg ham det og har døren stående åben der ud til. Ofte går han med, men selv hvis han ikke gør det kan jeg stadig høre ham og hurtigt komme ham til undsætning hvis der skulle ske noget. Vi har ikke lås på nogle skabe. Vi prøvede i en periode med forskellige skuffe og skabssikringer, men husbond glemte de var der og rev dem i stykker hurtigere end jeg kunne følge med til at sætte nye op Vi har i stedet sat alt "det farlige" (rengøringsmidler, opvasketabs osv) op i en højde hvor han ikke kan komme til det. Indtil videre har han ikke forsøgt at pille ved de skarpe knive, men hvis det på et tidspunkt bliver for fristende for ham må de også placeres uden for rækkevidde i stedet for i den skuffe de er nu. Da vi havde brændeovn havde vi gitter for – men ellers er det ret begrænset hvad vi indtil nu har af "sikkerhedsløsninger". Jeg tror også det afhænger af barnets temperament. Vi har en meget nysgerrig søn, men han er langt mere observerende end han er handlende.
:o) Mette
7. januar 2010 kl. 22:25Her har vi brændeovnsgitter for brændeovnen og gitter for trappen. Vores rengøringsmidler står øverst placeret i et rum han ikke har adgang til (pga. gitter)… Men det er så også det!
Han har både adgang til poser, sølvpapir, skåle, gryder, madvarer og hvad der ellers er i vores skuffer og skabe (selvfølgelig ikke knive)… Jeg kan sagtens lade Andreas være alene, mens jeg er ude med skraldespanden, eller ude at starte bilen om morgenen…
Tror at det er meget forskelligt hvordan man af frivillige og tvungne årsager sikrer sit hjem… Her har vi kun sikret det absolut nødvendige og farligste, på trods af, at vi har en pillefinger med stort P som roder i alt…
Jeg vil have et hjem og barn som kan "fungere sammen" – dvs. uden at barnet skal irettesættes konstant, og at jeg stadig kan have mine nipsting som lys, blomster osv. stående fremme…
7. januar 2010 kl. 22:27Nej vi har ikke gjort noget særligt for at sikre vores hjem. Rengøringsmidler mm står højt oppe på en reol i vores depotrum som nu er aflåst fordi hun kan åbne døre. Der er i det hele taget en masse der kan falde ned i hovedet på hende i det rum og selvom hun aldrig er gået derind låser vi bare.
Ellers sørger vi for aldrig at have batterier og lign til at ligge så de kan trille ned fra et bord eller hun kan kravle op efter det. Vi har ikke sikkerhedslås på nogle af vores skuffer eller skabe så masse af farlige ting der. Hun kan f.eks. smadre et glas og skære sig på det.. Hun har lært hun ikke skal åbne noget og gør det aldrig. Har et skab med skåle som hun åbner når hun skal hjælpe med noget og det er det. Begynder hun på det vil vi jo nok ændre lidt på praksis.
Du nævner plastik poser, dem kan hun derfor også godt få fat i, hvis hun vil. Man kan aldrig stole på en tumling så uanset om hun aldrig gør det er det ikke børnesikkert som vi gør tingene herhjemme. Da hun var mindre var plastikposerne flyttet op i en højde, hvor hun ikke kunne nå det. Så hvis din søn er omkring et år ville jeg også have flyttet poserne og pusletasker med poser af vejen for hans små hænder.
Nu er mit barn lidt ældre end dit. Den gang tog jeg hende også med ud på toilettet så hun var aldrig alene. Nu fortæller jeg som Mette altid, hvor jeg går hen. Hvis hun vil med følger hun bare efter. Jeg låser ikke døren når jeg går på toilettet så hun kommer bare ud, hvis hun vil 🙂
Men bortset fra når jeg lige henter noget i et andet rum, lægger noget på plads eller er på toilet så er hun ikke uden opsyn. Selv et fuldstændig barnesikret hjem kan jo være farligt. De kan f.eks. kravle op på en stol, videre på et bord og falde ned. Den slags er lidt sværere at sikre sig i mod, hvis man altså skal leve under normale forhold så børn skal altid være under opsyn er min holdning. Uanset om de aldrig plejer at laver numre 🙂
Heller ingen beskyttere på kanterne af møblerne her. Har ikke blomster, nips og andet halløj stående i børnehøjde alligevel. Ingen trapper eller brændeovn. Det der faktisk bekymrer mig mest er vores altaner. Der er udgang til altan fra alle rum og her kan man skubbe en stol hen til kanten, kravle op på et bord og….. Her om vinteren er det naturligvis ikke et problem, men så snart foråret kommer og dørerne står åbne får hun aldrig lov til at være alene. Det kan gå lynhurtigt. Hører jo i ny og næ om børn der er faldet ud over altanen og jeg tænker altid "Hvordan f… kan forældre lade det ske..", men der skal jo bare et øjebliks uopmærksomhed til….
Jeg synes det er noget besynderligt noget, at kalde forældre der går op i deres børns sikkerhed (eller andet for den sags skyld) for hysteriske og hvad man ellers hører fra tid til anden fra forældre der ikke selv går op i det. Fair nok man ikke selv børnesikrer, undgår parfume, røg og hvad det end måtte være (typisk den slags emner der bringer den slags udtalelser frem), men jeg kan da kun respektere andre for deres valg og synes det er mægtigt de følger anbefalingerne og rent faktisk gør alt hvad de kan for at sikre deres små poder – også selvom jeg ikke selv gør det. Man behøver ikke nødvendigvis lære ved at komme til skade.
Anonym8. januar 2010 kl. 00:23Her er alt hvad der er virkelig farligt fjernet; rengøringsmidler, knive, sakse, batterier, poser osv og derudoer er der sikring på alle skabe og skuffer i køkkenet (fordi jeg ikke gider rydde op hver gang han tømmer dem) og så er der sikring på vinduerne (bor på 3. sal)… Jeg lader ham heller ikke være alene når han spiser, men holder mig i nærheden…. alle reoler og kommoder er desuden boret fast i væggen så de ikek kan vælte….
Andet har vi ikke gjort…. Kan ikke lige se hvad der skulle slå ham ihjel mens jeg går på wc….. og i mit univers er det lige så godt at have et øre på ham (om man så må sige) så jeg tør godt bevæge mig ind i et andet værelse og lade ham være alene i stuen….
Børn kommer til skade og det må man nok bare affinde sig med og så forsøge at afværge de mest alvorlige ting!
8. januar 2010 kl. 10:06Børn skal ikke svøbes ind i vat, de må gerne lære at der er konsekvenser ved deres handlinger. Selvfølgelig er alt det farlige fjernet, men Lucas bliver altså ikke sat i højstol el fordi jeg lige skal noget. Han kan godt finde ud af passe sig selv lidt. Ofte leger han på sit værelse og vi sidder i stuen, og det ser jeg ikke som at problem. Børn har behov for at udforske verden og det gør det ikke hvis de er under overvågning 24/7
Knus
8. januar 2010 kl. 12:37for jeres gode og meget forskellige svar!
Det er en rigtig god pointe, at man simpelthen ikke kan gøre sit hjem fuldstændig sikkert – det er nok også det jeg har tænkt, og som er grunden til, at jeg gerne holder (mindst!) et halvt øje på ham hele tiden. Jeg er MEGET glad for, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan mht et barn på ca et år; nu føler jeg mig i hvert fald mindre neurotisk 😉 Jeg er sikker på, at jeg vil overlade ham mere til sig selv efterhånden som han bliver ældre og man bedre kan forklare ham ting.
Sjov observation, at det jeg opfatter som sikkert i en snæver vending – at sætte ham i en højstol med noget ‘kontrolleret’ at beskæftige sig med – jo strengt taget heller ikke er det! Vi indgår vist alle nogle kompromiser for at få tingene til at hænge sammen…
Jeg er også rigtig glad for at høre fra alle jer, der ‘holder med’ farmor – I er vist i overtal. Da jeg startede tråden troede jeg egentlig, at mange indlæg med den holdning kunne få mig til at ændre min. Men det kan jeg mærke nok ikke kommer til at ske: jeg vil foreløbigt fortsat holde ‘lidt’ øje hele tiden, nu hvor jeg har erkendt at hjemmet simpelthen ikke kan være helt sikkert. Men jeres svar får mig helt sikkert til at dømme farmor mildere 😉
Jeg vil da også lige skrive, hvad vi har gjort mht sikkerhed herhjemme: vi har børnesikret vinduer, børnesikring på skabe og skuffer med farligt indhold (i længden tror jeg dog også, at meget af det skal opbevares højt i stedet), sådan nogle ‘propper’ i ubrugte stik, de fleste ledninger er fæstnet til væg (før vi blev forældre havde vi et værre ledningerod) og reoler i de rum hvor vi opholder os mest er fæstnet til væg. Der hvor vi ‘halter’ er fæstnig af et par reoler, som vi troede måske skulle flyttes (men nu skal de vist bare fæstnes alligevel..) og så almindeligt rod: tasker, der bliver efterladt på gulvet, som vi ikke lige tænker på at han kan åbne. Det sidste synes jeg ikke der sker noget ved når bare der bliver holdt øje, men uden opsyn kan det jo godt være et problem. Vores helt store problem bliver også altanen til foråret – jeg håber, vi finder en god løsning.
God dag til jer alle!
JH
8. januar 2010 kl. 13:18Vi har ALT rengørings og kemikalier højt oppe, låge for en trappe til kælderen. Hele haven hegnet ind, giftige planter gravet op, og det er det.
Ellers har vi ikke noget gemt væk eller flyttet væk
Jeg er DPer, og er ofte nød til at lade ungerne alene nogle minutter. Når jeg skal putte ude, eller hente vogne frem, eller tage børn op. Går jeg på wc og alle unger ER kommet forgår det med dør på klem, og lyttelapperne ude 🙂
Venlig Hilsen
LM
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
-
GraviditetsmailsFå Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten
Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
-
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
- Der er ingen kommende begivenheder.