Close
Log Ind Opret Bruger

fra et til to børn

  • 8 juli 2020, 11:54

    Hej alle søger personlige beretninger om hvordan det var for jer at gå fra et til to børn. Gerne hvor nummer 1 har døjet med udfordringer så som mange opvågninger, kolik, sanse udfordringer og sådan, så ikke hvor nummer et har været "nem" og sovet igennem fra dag 1.

    Vi snakker nemlig om hvornår det er passende at få nummer to, er bare så bange for at nummer to vil få de samme udfordringer, for vores skønne datter var en kæmpe mundfuld og først efter hun er blevet et år er tingene begyndt at blive betydeligt bedre!

    Overvejelserne går på om vi skal få nummer to efter endt bachelor, men er meget i tvivl om det bliver svært at læse videre på en evt kandidat, med to børn og så igen min nervøsitet for at det er mange gange hårdere med to.

    Det blev måske lidt forvirrende, men håber i vil bruge tid på at forklare jeres erfaringer, det vil jeg værdsætte rigtig meget :).

    På forhånd tak 

     

    8. juli 2020 kl. 12:10

    Meget lettere at få dem under uddannelse – længere barsel, lettere når de er syge, man kan gå hjemme samtidigt osv. 

    Men har man ikke lette børn, kan det ar vente et halvt eller helt år længere inden den næste også gøre forskellen. Så optimalt set: Få et år inde i kandidaten – inden specialet. Så kan du bruge en god lang barsel på ar forberede dig lidt på specialet som du så skriver efter barsel. Hvis du tager sommerferien med uden fødselsklip, kan du holde en 15 måneders barsel så i kommer godt ovenpå. Så skriver du speciale lg har en toårig når du skal ud på arbejdsmarkedet. Det vil gøre jeres liv meget meget nemmere. no
     

    Og det er skrevet ud fra personlig erfaring. Altså som jeg forstår det vil i have en til. Så vil ovenstående være mit bud på hvordan i gør det lettest for alle parter. Både j er, store barn lg ny baby. 

    8. juli 2020 kl. 12:10

    Vi har 3 børn, og der er 14 måneder imellem nr 1 og nr 2. Bare sådan lige som advarsel, da mine erfaringer sagtens kan være farvet af at stå med to så små børn.

     

    Vores den første sov bare ikke. Havde kolik, skreg hele tiden og det gør han sådan set stadig (han er 7 år nu). Han sov mere end 1 time samlet da han blev 2.5 år men sover stadig ikke uden opvågninger (omkring en 2-4 gange pr nat nu). Nr 2, tja. Han sov også elendigt, kun 40 minutters lure om dagen, vågnede hver time om natten i de første par år, havde falsk strubehoste hver vinter og bliver stadig som 6 årig meget påvirket på sin respiration ved selv den mindste sygdom på luftvejene. Han kom så også lidt for tidligt.

     

    De første par år var sindssygt hårde. Min mand er læge og jeg er sygeplejerske, så vi arbejdede jo i vagter og i weekender /helligdage og stod meget alene med ungerne begge to. Selvfølgelig var der så også flere fridage sammen i hverdagene, men det var hårdt. Hårdt at ingen sov, aldrig at have en pause i løbet af dagen og generelt bare at være på 24/7. Men det var så ikke hårdere end at vi fik nr 3 da de var 4 år og 3 år. Han sov heller ikke rigtigt, men der havde vi så heller ingen forventninger og derfor føltes det nok en del lettere. 

    8. juli 2020 kl. 13:00

    Jeg har fået begge mine børn under min uddannelse. Vores den ældste var meget krævende da han var yngre. Han har desværre så også vist sig at have særlige behov her efterfølgende, og går nu i specialbørnehave. Dette ændrer selvfølgelig ikke på at han er en fantastisk og dejlig lille gut, der udvikler så på sin egen måde, og trives helt fantastisk! 😀 Lillebror var til gengæld en nem baby! Det på trods af at han var ørebarn, og sov rigtig dårligt det første halvandet års tid. For os var det let at gå fra 1-2 børn, fordi at storebror var så krævende til først, og blev lettere med tiden (det var især hans sansemæssige vanskeligheder der udfordrede os alle i starten), så for os var det faktisk lettere at stå med to små børn, end at stå med storebror selv det første år. Det er altid en udfordring en udfordring at få livet til at gå op i en højere enhed med små børn tror jeg. Jeg har været glad for at være studerende, her imens de har været så små. Det har fungeret rigtig godt for os. smiley

    Avatar
    Anonym
    8. juli 2020 kl. 13:13

    Hvor lang tid vil der være mellem børnene? 
     

    Vores store var et nemt barn om natten. Til gengæld var det en lang kamp fra vi stod op de første fem måneder. Vores andet barn har været nem om dagen og vel ret gennemsnitlig om natten. Vi har bevidst valgt, at der skulle være mindst tre år mellem dem (der er 3 1/2 år mellem dem), så vores store ikke var helt så afhængig af os. Det er jeg glad for. Han er for eksempel blefri, nem at putte, spiser helt selv, sover ikke lur og kan ok nemt underholde sig selv. 
     

    Jeg har generelt været overrasket over, hvor meget nemmere mange ting er anden gang. Nok i høj grad, fordi man har prøvet det hele før, så man har en anden ro. Det svære er logistikken, når man for eksempel skal ud ad døren. Det samme hører jeg fra alle i min mødregruppe, og der er dælme også nogen, der har haft kampe med deres første (for tidligt fødte, søvnproblemer, ammeproblemer mm). Og selvom der da i perioder er udfordringer med nummer to, så er det bare på en anden måde.
     

    8. juli 2020 kl. 13:18

    Tak for jeres erfaringer! Det giver meget stof til eftertanke! 

    Og 2.0, hvis vi begynder her til november og bliver gravid i "første huk" vil der være 2 år og 3 måneder imellem dem 🙂

    8. juli 2020 kl. 13:41

    Jeg synes det sværeste har været at nummer 1 "samlede os", mens nummer 2 "delte os". Forstået på den måde at med den første var vi sammen om det hele, hvor med den lille har det hele tiden været et barn pr voksen, og havde man ikke den ene, havde man den anden.

    Vi har 21-22 mdr mellem vores, og det har egentlig været perfekt. 

    Den store var vildt "svær" som spæd, hvor den lille har været mere gennemsnitlig, og alt har været meget nemmere med ham. 

    8. juli 2020 kl. 13:43

    BruxellesBaby skrev :

    Jeg synes det sværeste har været at nummer 1 "samlede os", mens nummer 2 "delte os". Forstået på den måde at med den første var vi sammen om det hele, hvor med den lille har det hele tiden været et barn pr voksen, og havde man ikke den ene, havde man den anden.

    Vi har 21-22 mdr mellem vores, og det har egentlig været perfekt. 

    Den store var vildt "svær" som spæd, hvor den lille har været mere gennemsnitlig, og alt har været meget nemmere med ham. 

    Den har jeg også tænkt meget! Det med et barn til en voksen! Også derfor om jeg tænker det er svære at gå til 2.. men nøj jeg håber også nummer to bliver mere gennemsnitlig ????????

    Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.