Close
Log Ind Opret Bruger

Blive gravid med PCOS

  • 31 januar 2023, 14:35

    Hej

    Først og fremmest hej til alle jer ladies herinde. Jeg har fulgt med herinde i årevis men er først idag blevet medlem da det er blevet aktuelt for mig at påbegynde min fertilitetsrejse.

     

    Jeg er diagnosticeret med PCOS (Polycysticovarie syndrome) og har indtil nu ikke haft et graviditetsønske, ergo det har ikke været nødvendigt med yderligere behandling. Idag var jeg til min komplet inkompetente læge med wt ønske om en henvisning til gynækolog. Jeg kom så ud af lægehuset uden en henvisning og en generel følelse af ikke at blive hørt eller taget seriøs.

    Lægen ved åbenbart intet om sygdommen og sagde istedet at jeg skal tage blodprøver. Jeg har i sin tid da jeg blev diagnosticeret at jeg blot skulle til gynækolog igen for at starte i behandling med f.eks. metformin, når jeg får et graviditetsønske. Jeg er ikke overvægtig og lever generelt sundt.

     

    Er der nogen der kender et lægehus der har forstand på behandlingsprocessen og som kan hjælpe mig videre, i området midt- Nordjylland?

     

    De af jer som for nylig påbegyndte behandling; hvordan var jeres proces?

    Alle typer svar er velkomne

     

    På forhånd tak

    31. januar 2023 kl. 15:53

    Jeg tror det er rimelig normal procedure at man tager blodprøver først ved egen læge og at man ikke bliver henvist før man har prøvet mellem et halvt og et helt år uden held også selvom man har en underliggende sygdom. Tænker ikke din læge er inkompetent, men det er selvfølgelig træls at du ikke føler dig hørt 🌸

    31. januar 2023 kl. 16:47

    Hejsa 🙂

    Jeg har PCOS, og jeg søgte læge da jeg ikke havde haft min menstruation i 3 måneder. Hun lavede en henvisning med det samme og jeg kom til gynækolog som bekræftede min læge i at det er PCOS. Gynækologen hjalp med inseminering med det samme(vi havde også prøvet små 10 måneder inden jeg søgte læge)
    Vi er stadig i fertilitetsbehandling og skal nu igang med ivf når vi er klar til det.

    Håber du snart kan komme igang og at det lykkes hurtigt for dig 🙂

    har du en regelmæssig cyklus?

    31. januar 2023 kl. 17:07

    Hejsa,
    Jeg krydser fingre for at det lykkes for jer 🙂
    Jeg har haft PCOS i snart 10 år og blev da gravid 1 enkel gang, så jeg ved at jeg sagtens kan. Det tog mig 6 år uden lægelig behandling at blive gravid. Nu er jeg så nået et sted i livet hvor jeg gerne VIL blive mor, men det sker ikke af sig selv. Jeg og min nuværende mand har prøvet i 9 måneder uden held.

    Min menstruation kommer 2-3 gang på et godt år. 🙁

    Hvilke behandlingsmuligheder er der, når man ikke engang får ÆL og mens?

    31. januar 2023 kl. 18:05

    Jeg ville forsøge at tage fat i lægen igen, for at blive henvist til gynækolog. Du kan jo sige at du ikke kan blive gravid naturligt og behøver hjælp, og derfor gerne vil henvises til tjek og skanning af æggestokke osv.

    Gynækologen kan godt hjælpe, både med hormoner for at æggene vokser og til ægløsning. Prøv at tage fat i lægen igen:)

    31. januar 2023 kl. 18:46

    Tror bare jeg skifter læge. Har lige læst google-anmeldelser om mit nuværende lægehus (har kun været ved dem i 6 mdr.) og de er scaryyy. Min mavefornemmelse omkring deres praksis var rigtig.

     

    ÅH! Så frustrerende når man bare vil igang, nu hvor tiden arbejder imod en.

    31. januar 2023 kl. 19:54

    Kender flere med PCOS der er blevet naturligt gravide, så jeg ville give det et forsøg, og så eller opsøge læge igen efter 8-12 mdr.:-) Hvis I allerede har prøvet, så ville jeg insistere hos lægen. Det hjælper til tider. Virker det ikke, så ja, skift læge.. vi er priviligerede i Danmark, på den front, så det ville jeg helt klart også gøre.

    1. februar 2023 kl. 04:59

    Jeg har selv pcos og blev naturlig gravid med min søn og vi arbejder på Nr. 2 nu, naturligt. Har du regelmæssig mens? Der er så meget man kan gøre selv, hvis man gerne vil gå den naturlige vej. Skriv gerne, så kan jeg fortælle hvad jeg her gjort/taget af tilskud

    1. februar 2023 kl. 08:43

    Hvis du ikke har forsøgt at opnå naturlig graviditet særlig længe, er det helt normalt at starte det sted. Rigtig mange med PCOS opnår graviditet på almindelig vis, så det ville være helt unødvendigt og mega dyrt at henvise alle med det første. Man plejer at sige at personer med underliggende sygdomme (stofskifte, pcos osv) og kvinder med høj alder, skal have prøvet et sted mellem 3-6 mdr minimum inden henvisning. Det er vejledningen til praktiserende læger. Men selvfølgelig vildt ærgerligt, hvis du ikke har haft en god oplevelse. Særligt hvis du har forsøgt i længe. Det er blot til info, så du ikke bliver skuffet et andet sted. At nogle så ikke følger vejledningerne er jo så svært for patienter at navigere i ☺️ Held og lykke! hilsen en kommende praktiserende læge.

    1. februar 2023 kl. 08:46

    Derudover skal selve henvisningen til gynækologen og indeholde blodprøver: f.eks FSH, LH, AMH, TSH osv.. samt klamydia og hiv podninger. Så den gode læge husker den slags. Ellers kan man ende med at henvisningen bliver sendt retur og det tager unødvendigt lang tid. 😊

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.