Close
Log Ind Opret Bruger

Bleafvænning

  • 20 oktober 2009, 07:34

    Nå, nu er vi så kommet til at bekymre os om bleafvænningen (jeg synes det er en lang række bekymringer – men det stopper vel aldrig )

    Drengen er snart 3 1/2 år og en rigtig vil-selv’er. Tager selv tøj og sko af og på osv, og bliver totalt hys hvis han ikke får lov. Men den der med at komme på toilettet og tisse og lave det interesserer ham slet ikke. Vi har prøvet at gøre det hyggligt for ham og er ved ham og snakker. Men han giver ikke lyd når han skal tisse. Det kommer bare og så vil han på toilettet bagefter – jeg tror han synes det er hyggeligt at vi sidder og læser lidt derude.

    Vores resultat indtil videre er en masse våde bukser og fyldte underbukser, for der siger han heller ikke noget. Heller ikke når han har lavet. Han laver bare og så kan vi lugte det. Nogengange ved vi ikke hvor lang tid han har gået med det.

    I børnehaven har han også ble på hele tiden. De dage hvor han har været afsted uden ble er der også bare tisset i bukserne og så har han fået ble på. I vuggestuen satte de konsekvent børnene på toilettet et par gange om dagen, men efter han er kommet i børnehave er den vane stoppet og så er det også som om det er gået ned ad bakke med at blive af med bleen. Han har gået i børnehave i snart 3 mdr. og er rigtig glad for det. Det er samme hus som vuggestuen så det har ikke været den store omvæltning for ham, da han kender huset, pædagogerne og børnene i forvejen, da de var 5 børn der rykkede op fra vuggestuen samtidig.

    Dog vil han for det meste gerne på toilettet inden han skal i seng og når han har sovet og der kommer for det meste også noget. Natbleen er stadig våd, det er sjældent den er tør.

    Vi har lige holdt en pause på knap 14 dage hvor han bare har fået ble på og vi ikke har spurgt til om han skal på toilettet og ladet ham gemme sig når han pøller. Han bliver også totalt hys hvis vi kommer ind til hans gemmested når han laver. Han vil være i fred men har endnu ikke vist interesse for at gøre det på toilettet.

    Jeg håber der er nogle kloge hoveder der kan give et par råd, for jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Ved godt at det ikke er så sent, og at han kun er 3 1/2, men at han overhovedet ikke viser interesse for at gå på toilettet?

    Mvh Mie

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.